Knödel - et lynkursus - Berlin-guide.dk - Danmarks Største Online Guide til Berlin

knodel

Foto: RitaE / Pixabay Simplified License

Knödel eller Klösse er en spise de fleste danskere har en vis distance til. Retfærdigt eller uretfærdigt, så har denne fortræffelige, sovseopsamlende kogte bolleklump af kartoffel, gammel brød i den grad indtaget det centraleuropæiske køkken: tyskere, østrigere, ungarer, serbere, slovenere, tjekker og ukrainere spiser alle glade knödel. Nogle så meget, at de også snupper dem til dessert. Nedenfor viser den bayerske kok både semmelknödel og kartoffelknödel.

Hvor præcis den geografiske "knödelgrænse" går er lidt usikkert. Det er syd for Padborg (helt sikkert) og det er syd for Berlin - men dog så tæt på Berlin, at du nu og da kan løbe ind i knödel. I Ungarn hedder de gombóc eller knédl, i Slovenien knedlji eller cmoki, i Tjekkiet er knedle eller knedliky, i Luxembourg Kniddel, I Bosnien, Kroatien eller Serbien skal du bestille knedle - og i Italien er det Canederli eller Gnocchi. Ordet kloss er i familie med klump, knold og kugle. Plattysk siger Klüten - i Nordfriesland klump.

Især i Østrig, Tyskland og Tjekkiet spiller knödlen en stor rolle. I Tjekkiet er man lige frem usikker på om en tjekkisk pige er giftefærdig, hvis hun ikke kan lave knödel. En knödel er typisk kogt og på størrelse med en stor bolle. Serveres måske i skiver. I Danmark spiller melbollen ingen rolle. Vi kender den vist kun i dem frosne "kød og melbolle" blanding til den hurtige aftensmad og selv der er melbollen milevidt fra en knödel. Vil du opleve knödel må du tættere på knödelland.

Knödelvariationer

Men hvad pokker er det? Knödel dækker over mange varianter, så at sige at man ikke kan lide "knödel" er nok lidt hastigt. Giv knödel en chance:

Buchweizenklösse er kartoffelklösse med boghvede og bacon. Faktisk en nordtysk specialitet. I Holstein kan du fx få Holsteiner Buchweizenklöße.
Böhmische Knödel af hvedemel og smager som dampet brød. Lokalt også kaldet Wuchten.
Griessklössen er lavet af groft hvedemel, semolina - ligesom pasta - samt æg og mælk.
Klösse / Knödel kan være lavet af en dej med enten reven kartoffel eller kartoffelmos blandet æg og mel. Det er den rene vare. Kartoffelknödel kan du fx må som tilbehør til flæskesteg og god sovs. I Italien vil de også hedde Gnocchi di patate.
Knedliky fra Tjekkiet er dampet brød skåret i skiver. Du har måske fået dem på restauranten U Fleku i Prag.
Königsberger Klopse er ikke knödel - men store kogte kødboller.
Leberknödel er en slags store kød-melboller, som spises i suppe.
Semmelknödel er brød knödel med tørt, hvidt brød, mælk og æggeblommer. Nogle gange er de kogt i et klæde og hedder så Serviettenknödel. Andre varianter med brød er käseknödel med ost, tyrolsk spinatknödel med spinat (og ikke tyrolere) samt Speckknödel med bacon.
Speckknödel er med bacon
Thuringer Klösse er lavet af kartoffel og måske også fyldt med croutoner eller skinke stykker. De
Wickelklösse er en blanding af kartofler og semmelmel fra Erzgebirgen (ved Dresden). Degen rulles ud, smøres med brød, drysses med krummer, rullet sammen og skåret i skiver, som så koges.

Rejser du til Brasillien har de tyske immigranter taget knödel med, men laver dem her med ris, hvedemel og æg.

Desserterne

Marillenknödel er med abrikos. Marillenknödel mit Zimt, Zucker und Semmelbrösel er med kanel, sukker og rasp.
Topfenknödel er med quark ost, kanelsukker og serveret med æblesovs og streusel (en blanding af sukker, smør og krummer, som giver en sprødoverflade, når det bliver bagt.
Zwetschkenknödel er en dessert. Lavet af mel og kartoffeldej omkring hele blommer (svedsker) eller abrikoser og der efter rullet i varme, brunede (med smør og sukker) brødkrummer.