Asparges - forårslykke i stænger

Forår er aspargestid i Tyskland. De ligger alle steder og gør sig til - gør de. Altså asparges. Enhver restaurant med respekt for sig selv har asparges på menukortet. Der er mange meninger om, hvad der er bedst - asparges med jordbær? Der er vist kun en udvej - at drage til Berlin i foråret og smage selv. I Berlin spiser man asparges fra Beelitz Det er nogen ordentlige, hvide raketter. 

På restaurant Borchardt, Französische strasse 47 ved Gendarmenmarkt skulle der være rigtig gode sparser at få - hvis man har pengepungen i orden. Et sted for diplomater og kostbart. Og helt ærligt - i forårstiden serverer næsten alle restauranter i Berlin asparges. Aspargestiden er fra slut april til sankt hans. Det er der berlinerne går op i asparges. Det er en sæsonvare. Men er du der i maj eller juni, så er asparges udsigten mere end god.

Klassikeren er dampede eller gratinerede asparges med tyk, tyk hollandaisesauce. Dertil nye kartofler - selvom de tyske kartofler sjældent smager nye. Det er faktisk et mysterium. Skal det piftes yderligere op er der skinke til eller en Wienersnitzel. Det er klassikerne. Du kan får en stor portion asparges som hovedret - eller som tilbehør til Wienersnitzel. Aspargessupper, salater med asparges (og krebs!). Du kan drikke øl, kølig hvidvin elle koldt vand til.
 
Har du tid til en udflugt fra Berlin kan berlin-guide klart anbefale en udflugt til Beelitz, hvor alle de gode aspargser kommer fra: Aspargesforlystelsespark, aspargespark, aspargesmuseum, postmuseum, spøgelseshospital, middelalderby og først i juni en aspargesfest.

På aspargesgårdene rundt om Beellitz serveres der også gode aspargesretter og her er vi stødt på asparges-snaps. Det smager som det lyder, og kræver mere tilvænning end Berlin-guide lige har tid til.

Aspargserne dyrkes rundt om Beelitz, og kun aspargser herfra må hedde Beelitz aspargser. Om foråret er planterne dækket til af plast med en hvid og en sort side. Alt efter om det er vigtigt at holde på varmen eller undgå den bliver plaststykkerne vendt om. Aspargserne bliver stukket tidligt om morgenen. Aspargser er de ny skud på roden fra aspargesplanten og så længe den vokser under jorden holder den sig hvid.

Det er vigtigt, at den ikke stikker toppen op for så bliver den lilla. Det spiser man ikke. I sådan en grad, at berlin-guide ikke har kunne finde nogen, som kan fortælle, hvordan den lilla del smager.

Et skarpt jern (det ligner en stor skruetrækker) stikkes ind fra siden i jordvolden og skærer - stikker - roden over. På aspargesmuseet hænger der fine billeder af de kvinder, som stikker aspargserne. De kaldes også Spargelsteckerinnnen. Men når man kører forbi markerne i dag er det store flokke af østeuropæiske landarbejdere, som henter aspargserne frem. Aspargnes sorteres og bliver som oftest solgt samme dag i det aspargesumættelige Berlin.

Under krigen svandt produktionen ind, for det var nødvendigt at producere fødevarer med mere gods i til befolkning og soldater. Under DDR skete der heller ikke meget, for de få asparges der blev lavet solgte styret til vesten. Der var dog nogengange "bückwaren" at få. "Bückwaren" kommer af de varer, som købmanden gemte under disken og derfor bukkede sig efter. Men produktionen var lav og da muren faldt kom velhavende bønder fra vest og købte store dele af jorden - og nu er aspargesproduktionen i top.

Vender man sig først til at hvide aspargser og forår hænger sammen. Så kommer man sig aldrig over det. Det er forårslykke.

Læs mere om aspargserne på siden om Beelitz.

 aspargsmedkrebs


Læs mere på