I 1933 tog Adolf Hitler og hans nazister magten i Berlin. Det var slutningen på Weimarrepublikken og det tredje rige opstod. Tusindårsriget som nazisterne drømte om var født. I løbet af 1933'erne satte nazisterne deres præg på Berlin efterhånden som diktaturet udviklede sig. Den folkelige opbakning til nazisterne var udbredt i Berlin og det øvrige Tyskland. Magtovertagelsens hastighed i 1933 er skræmmende.
Optakten til det tredje rige kom allerede i begyndelsen af tyverne, hvor nazisterne forsøgte sig med det såkaldte "Ølkælderkup" i München. Det lykkes ikke og Adolf Hitler kom i fængsel, hvor han skrev den næsten uforstålige "Mein Kampf" - som alligevel blev uhyre populær lekture op gennem 1920'erne, hvor Adolf Hitler fik tilhængere - uden at det dog var overvældende mange.
Optakten - demokratisk og økonomisk kaos og krise
I oktober 1929 brød børserne rundt om i verden sammen og Tyskland blev sammen med USA hårdt ramt. I foråret 1930 udskrev rigspræsident Hindenburg valg og lederen af det katolske centrumsparti, Heinrich Brüning, blev Rigskansler.
Men det holdt kun til juli 1930, hvor der blev valg igen.
Tyskerne var trætte af dette demokratiske og økonomiske kaos og stemmerne gik til fløjene: Nazisterne fik 18,3 procent af stemmerne og var pludselig det anden stærkeste parti. Kommunisterne fik 13,1 procent af stemmerne. Alligevel kunne regeringen med Kansler Heinrich Brüning fortsætte med støtte fra SPD, der fik 24,5 procent af stemmerne.
Ved rigspræsidentvalget i 1932 blev Hindenburg genvalgt og forsvarsminister- og indenrigsminister Wilhelm Groener forbød de nazistiske organisationer SA og SS. Konflikterne fortsatte og i maj 1932 fyrede Hindenburg Kansler Brüning og satte i stedet van Papen ved roret - SA og SS blev tilladt igen efter en hemmelig afstemning. Det førte til borgerkrigslignende tilstande i valgkampen med 300 døde og 1.100 sårede. Heinrich Brüning flygtede via Holland til USA, hvor han boede til sin død i 1970.
Foto: 1933 Hitler og van Papen gennem Berlin ved Lustgarten.
I juli 1932 var der rigsdagsvalg igen.
Igen var det fløjene, der vandt. Nu gik 37.4 procent af stemmerne til Adolf Hitler og nazisterne. Nu var nazisterne Tysklands stærkeste parti. Der var opfordringer fra industri, finans og landbrug til Hindenburg om at gøre Adolf Hitler til Rigskansler, men Kurt von Schleicher blev bedt om at skabe en samlingsregering.
1933 - Nazisterne får magten...
I januar 1933 gav Kurt von Schleicher op og Hitler blev udnævnt til rigskanzler den 30. januar 1933. Nazisterne omtalte dagen som "Machtergreifung", hvor det gamle "system" skulle nedbrydes. Demokratiet var afblæst.
Joseph Goebbels skrev i sin dagbog:
I berlin-guides oversættelse: "Så er vi der. Vi sidder i Wilhelmstrasse. Hitler er rigskanzler. Som et eventyr. I går middag i Kaiserhof. Vi venter alle. Endelig kommer han. Nyhed: Han er rigskanzler. Den gamle har givet efter. Han var til slut helt rørt. Sådan skal det være. Nu må vi vinde ham helt. Og alle står med tårer i øjene. Vi trykker Hitler i hånden. Det har han fortjent. Stor jubel. Udenfor fester folket. Nu til arbejdet. Rigsdagen skal opløses.
"Es ist so weit. Wir sitzen in der Wilhelmstraße. Hitler ist Reichskanzler. Wie im Märchen. Gestern mittag Kaiserhof: wir warten alle. Endlich kommt er. Ergebnis: Er Reichskanzler. Der Alte [Præsident Hindenburg] hat nachgegeben. Er war zum Schluß ganz gerührt. So ist’s recht. Jetzt müssen wir ihn ganz gewinnen. Uns allen stehen die Tränen in den Augen. Wir drücken Hitler die Hand. Er hat’s verdient. Großer Jubel. Unten randaliert das Volk. Gleich an die Arbeit. Reichstag wird aufgelöst."
...Og hundene slippes løs
1. februar opløste Hindenburg rigsdagen. 22. februar blev 50.000 SA og SS folk udnævnt til "hjælpe-politi". Den 27. februar 1933 brændte rigsdagen, og den tidligere hollandske kommunist Marinus van der Lubbe fik skylden.
Branden var det figenblad Adolf Hitler manglede til at få indført undtagelsestilstand og der gik der næsten øjeblikkeligt en bølge af terror igang, hvor politiske modstandere blev fanget af nazisterne, spærret inde eller simpelthen slået ihjel. Politiske modstandere kunne fx være socialdemokrater eller kommunister. Væsentlige dele af grundloven sættes ud af kraft.
Læs fx om fængslet i Plötzensee eller Sachsenhausen.
I foråret 1933 er der nyvalg og nazisterne får sammen med de konservative et lille flertal. Joseph Goebbels bliver propaganda minister i Reichsministerium für Volksaufklärung und Propaganda.
I løbet af 1933 får nazisterne mere end 2 millioner medlemmer.
Rigsdagen, der flyttede over i Kroll-operaens bygning overfor den nedbrændte rigsdagsbygning, stemmer for bevæbning af SA og SS - bare et år tidligere var organisationerne illegale. Radikaliseringen gik stærkt. I april forbydes ikke-ariske personer og uønskede personer at arbejde i det offentlige.
22. juni 1933 bliver SPD, Socialdemokraterne, forbudt
10 maj 1933 organiserer Goebbels bogafbrændinger blandt andet på Bebelplatz i Berlin: Bøger af Bertolt Brecht, Alfred Döblin, Lion Feuchtwanger, Sigmund Freud, Erich Kästner, Heinrich Mann, Karl Marx, Carl von Ossietzky, Erich Maria Remarque, Kurt Tucholsky, Franz Werfel, Arnold og Stefan Zweig ryger i flammerne.
I juli 1933 opløser Zentrumspartiet sig selv.
Midt i juli 1933 forbyder Nazisterne alle andre end sig selv at være et parti. Et-partistaten er en realitet.Det gør det let at vinde rigsdagsvalget i november 1933 og melde Tyskland ud af folkeforbundet.
Foto: Der brændes bøger af på Bebelplatz i maj 1933
1934 Føren tager tøjlerne selv
I juni 1934 rydder Hitler op i egne rækker og flere SA ledere fængsles og enkelte politiske modstandere myrdes - nu man er igang.
Den 2. august 1934 dør præsident Hindenburg og Hitler tiltager sig titlen "Fuhrer og Reichskanzler".
19. august 1934 er der folkeafstemning og rigspræsidentens embede og rigskanslerens embede slås sammen og leveres til Adolf Hitler.
Alle magtinstanser er nu samlet i førens person. Magtovertagelsen er fuldkommen. Med stor hjælp fra en serie demokratiske valg og folkeafstemninger.
Og sådan fortsatte det igennem 1930'erne
Holocaust for nogle. 1930'erne udviklede sig som et rædselsregime for jøder, politiske modstandere, handicappede, sigøjnere mv. Mest kendt fra perioden er naturligvis forfølgelsen af jøderne. I 1933 var der omkring 160.000 medlemmer af den jødiske menighed og mange tusinde blev deporteret direkte til KZ-lejre og udryddelseslejere.
I 1938 blev jøderne sendt til Sachsenhausen. I 1941 boede der 66.000 jøder i Berlin, og af disse blev 50.000 sendt i lejre i Minsk, Kowno, Riga, Pigski, Theresienstadt. Senere til udryddelseslejrene. Kun få overlevede. Fra 1942 kørte togene direkte til dødslejren Auschwitz.
Lys fremtid for andre. Men for de fleste var 1930'erne et begejstringens og fremtidstroens årti. Begejstringen for Adolf Hitler var stor. Mange oplevede, hvordan livet blev lettere, der var fremgang, orden, arbejde, lønninger og den almindelige arbejde kunne holde en uges ferie med sin familie. Familien var central i det tredje rige. Mor gik hjemme og far arbejdede. Adolf Hitler og arkitekten Albert Speer drømte om at ombygge Berlin til Germania, som skulle være tusindårsrigets hovedstad. Der blev planlagt det ene mere overdådige, gigatomaniske bygningsværk efter det andet, men byggeriet kom aldrig rigtig i gang på grund af krigen. Læs mere om Germania her.
Volksjubel. Børnene blev medlem af Hitlerjugend og opdraget til forsvare fædrelandet. For de fleste var det en let tid. En tid med fremgang efter år med politisk kaos. I 1930'erne var overhalvdelen af de unge tyskere (10 - 18 årige) medlem af Hitlerjugend. Nazisterne startede radioen til udbreddelse af propaganda og mange tyske hjem havde en "folkemodtager" (Volksempfänger) stående, som kun kunne aflytte en kanal. Olympiaden i 1936 blev udnyttet at Adolf Hitler og nazisterne til fortælle om nazismens "lyksaligheder". Læs mere om olympiaden i 1936 her.
Modstand? - så godt som ikke. Der var naturligvis modstand mod Hitlers styre, men den ikke er let at få øje på. Desuden var Gestapos apparat effektivt og mange af de, der kunne yde modstand politisk, var fjernet eller på flugt. Der var ikke den helt samme begejstring for at skulle i krig, men i begyndelsen håbede de fleste, at det var kort og de første sejre fik mange til at acceptere at krigen var i gang.
Læs mere om sporene efter det tredje rige.
Please wait...