KZ lejre og Holocaust

Holocaust

Holocaust var tyskernes mord på jøder, sigøjnere, homoseksuelle, kommunister, handicappede, socialdemokrater og hvem de eller ikke brød sig om. Der var tvangsarbejde, KZ-lejre og deciderede udryddelseslejre. Mordene foregik i perioden 1933-45. Nogle af beretningerne finder du anmeldt her.

Anmeldte bøger om Holocaust og KZ-lejre
  • MischlingAuschwitzfoto

    Foto: Jødiske tvillinger bag pigtråd i Auschwitz til medicinske eksperimenter. Foto taget fra film af Alexander Voronzow fra Deh 1. ukrainske hær, Den Røde Hær ved befrielsen i 1945. På billedet er Tomasz Szwarz; Alicja Gruenbaum; Solomon Rozalin; Gita Sztrauss; Wiera Sadler; Marta Wiess; Boro Eksztein; Josef Rozenwaser; Rafael Szlezinger; Gabriel Nejman; Adek Apfelbaum; Hillik (senere Harold) Apfelbaum; Mark Berkowitz (tvilling); Pesa Balter; Rut Muszkies (Senere Webber); Miriam Friedman; og tvillingerne Miriam Mozes og Eva Mozes som bærer strikkede hatte. Fundet på wikipediasengelske artikel om Josef Mengele. 

    Anmeldelse. De 12-årige tvillingesøstre Pearl og Stasha kommer sammen med deres mor og bedstefar til KZ-lejren Auschwitz i 1944.Tvillinger var i høj kurs ved medicinske forsøg, så de bliver straks ved ankomsten sorteret fra - og istedet for gasovnen havner de i Dokter Mengeles menneskelige ZOO, hvor der bliver eksperimenteret. Affinity Konar har beskrevet tvillingernes skæbne i romanen "Mischling - Adskildt af krig - forbundet af blod".

  • neumannbillede

    Tegning: Tegning fra Theresienstadt Ghetto. Bedřich Fritta (1906–1944). Public Domain

    Anmeldelse. Ariana Neumanns beretning ”Da tiden gik i stå” er beretningen om hendes jødiske families skæbne i det tredje rige. Ud af fireogtredive medlemmer af Neumann-familien blev de femogtyve myrdet af nazisterne. Ariana Neumann blev født efter krigen i Venzuela. Hendes far, Hans Neumann var ikke i stand til at fortælle noget. Først år efter hans død har Ariana Neumann fulgt i hans spor igennem et stort detektivarbejde, samtaler med familiemedlemmer, forskere og fjerne slægtninge.

  • OradurSurGlane

    Foto: Oradour-Sur-Glane, 2016. Foto manipulation af berlin-guide. Fotoet af Oradour-Sur-Glane er taget af 42Spain, Pixabay Licens.

    Anmeldelse. Armando Lucas Correa har skrevet romanen "Datterens fortælling" om en jødisk families skæbne. Datterens fortælling er baseret på virkelige, historiske hændelser. En familiesaga om kærlighed, overlevelse og tilgivelse. Et forslag til sommerferien. Romanen kan næsten læses som en genindspilning af Correas første bog "Den tyske pige", samme stil, samme tema - samme knugende beskrivelse.

  • Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Rudolf Breslauer / Wikipedia / Public Domain.

    Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.

  •  exodusbogforside

    Anmeldelse. Deborah Feldman er kendt som kvinden, der brød ud af et sekterisk jødisk miljø i Brooklyn i New York. I serien Uortodoks på Netflix følger man hendes opvækst og kamp for at bryde ud og i sidste ende flygte til Berlin. I bogen ”Exodus” fortæller Deborah Feldman om årene efter hun forlod sekten i Brooklyn, etablerede sig som forfatter og opsøgte sine rødder i Europa – til hun ender i Berlin.

  • uortodoks

    Anmeldelse. Uortodoks er en erindringsbog af Deborah Feldman, der blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Deborah voksede op hos sine jødiske, hasidiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre. Du har måske set filmatiseringen på Netflix – hvis ikke så gør det, men som altid, så er bogen filmen langt overlegen.

  • auschwitz

    Foto: BarakBro/ Pixabay Simplified License.

    Anmeldelse. Auschwitz. Helvede på jord. Her effektiviserede nazisterne mord på jøder og andre uønskede i en industriel proces. Forsyningerne af mennesker fra hele Europa med tog til Birkeneau. De arbejdsduelige sorteres fra og resten - uden hensyn til alder og køn - blev gelejdet direkte i omklædningsrum, hvor de lagde alt fra sig, håret blev klippet af til anden brug og så, nøgne, direkte i gaskammeret. Derefter blev guldtænder trukket ud og ligene kom i de store ovne - asken blev hældt i floden. Det var jøder der udførte det grove arbejde. Udtrukket til "sonderkommando" - specialarbejde. Det er om dem, Gideon Greif, har skrevet.

  • auschwitz

    Foto: Indgangen til Auschwitz. Foto: Chickunkrispy, Wikipedia, (CC BY-SA 4.0)

    Anmeldelse. Bogen "Hanns og Rudolf" af Thomas Harding fortæller den autentiske og dramatiske historie om en tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss. Rudolf Höss bar ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse og praktiske udførelse af mordet på mindst 2,5 millioner jøder i lejerne Auschwitz og Auschwitz II - også kendt som Birkenau.

  • amongothpaabalkon

    Foto: KZ-Kommandant Amon Göth på balkonen i hans villa med cigaret og riffel. Fra balkonen kunne han skyde tilfældigt udvalgte fanger i KZ-lejren Plaszow.

    Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede altan stod og skød jødiske fangere neden i lejren for morgenhyggens skyld. Det var Amon Göth. Jennifer Teege opdagede først som voksen, hvem hendes bedstefar var. Hun tager os med på hele den rutschetur som opdagelsen gav hende. Hvad med den rare bedstemor? Eller Jennifer Teeges israelske venner, hvis familier forsvandt i nazisternes udryddelseslejre?

  • ghetto2

    Anmeldelse. Ni ud af ti polske jøder overlevede ikke 2. verdenskrig. Da krigen var slut i Polen i 1945 var der 380.000 jøder tilbage mod 3.3 millioner i 1939, da tyskerne angreb. John Carr er søn af jødiske Henry Carr, der oprindeligt hed Chaim Herszman. Chaim voksede op i Lódz i Polen. John Carr fortæller i "Flugten fra ghettoen" med sin fars stemme om, hvordan faderen som 13-årig jøde flygtede gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Han overlevede nærmest mirakuløst ved list og held og vovemod. Stort set hele hans polske familie blev udryddet. Billedet ovenfor er af Harvey Macaulay og et udsnit af bogens forside.

  • Hhhhattentatet

    Kunsterisk fremstilling af attentatet på übernazisten Reinhard Heydrich af Terence Cueno

    Anmeldelse. Reinhard Heydrich var en af NAZI Tysklands mægtigste mænd. Nr. 2 i SS efter Himmler, men kendt som Himlers hjerne. Fader til planen for jødernes udryddelse og som rigsprotektor i Bøhren-Mæhren blev han kendt som "slagteren fra Prag". Laurent Binet har skrevet "HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydrich" om Heydrich Himmler og de tjekkoslovakiske modstandsfolk, som myrdede ham i 1942.

  • armiakrajowa

    Foto: Armia Krajowa. Den polske undergrundshær på et grynet foto. Public Domain

    Anmeldelse. Forfattersøskendeparret Lotte og Søren Hammer er kendt for deres kriminalromaner om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen. Men i deres seneste bøger har de skiftet gear og kastet sig over tysk historie i den historiske romanserie ”Venner og Fjender”. Serien er godt i gang og der er planlagt intet mindre end 8 bind. Her er roman til en hel ferie, men vær forberedt på, at de tager dig med på en rejse i den mest voldlige og blodige del af den europæiske historie.1939-1945 mellem Berlin og Moskva.

  • Foto: De overlevende, polske "kanin-piger" fra KZ-lejren Ravensbrück på besøg i USA i 1959. Foto fundet på Conneticut History.org.

    Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navnet henviste mere til forsøgs-kaninerne end til den ændrede gangart.

  • Gestaposklorfull

    Foto: Udsnit af bogens forside

    Anmeldelse. Modstandsmanden Gert Blædel deltog ved våbennedkastninger til modstandsbevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig. Det går godt et stykke tid indtil han bliver afsløret af GESTAPO Han bliver sendt til Frøslev og videre til Neugamme KZ-lejren og til sidst ud i en lille arbejdslejr i Dalum ved den tysk-hollandske grænse. Under meget ringe vilkår bliver de sat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave. Hans barnebarn, Ole Blædel, fortæller historien om Gert Blædels tid i GESTAPOS klør.

  • arbeitmachtfrei

    Foto: gabigorito/ Pixabay Simplified License

    Anmeldelse. Den 25. november 1943 blev Poul Nielsen arresteret af Gestapo i Odense og sendt til KZ-lejren i Sachsenhausen ved Berlin. Poul var 18 år. Poul Nielsen fortæller i "Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen" om arrestationen, deportationen, opholdet og om hvordan man overlever i en hverdag med ubeskrivelig ondskab og død.

  • bloodlandsbillede

    Anmeldelse. Professor ved Yale Universitetet, Timothy Snyder, har skrevet bogen ”Bloodlands – Europe between Hitler and Stalin”. Jorden mellem Berlin og Moskva, fra Østersøen til Sortehavet blev bogstavlig talt gennemvædet med menneskers blod fra 1933 til 1945. 14 millioner mennesker mistede livet gennem målrettet udsultning, vold, skydning, gasning. Og så er soldaterne i krigen ikke talt med.

  • duellenbillede

    Anmeldelse. Den tyske forfatter Günther Grass og litteraturkritikeren Marcel Reich-Ranicki var store skikkelser i efterkrigstidens tyske litteraturlandskab. De mødtes flere gange og deres forhold var hadefuldt, kærligt, konkurrencepræget. Den tyske forfatter Volker Weidermann har skrevet en fremragende dobbeltbiografi om de to og deres forhold. Forlaget skriver, at fortællingen om Grass og Reich-Ranicki er fortællingen om Tyskland i det 20. århundrede. Günter Grass og Reich-Ranicki’s forhold handlede om krigen, om muren, om genforeningen, om arbejdet på en forbrødring i landet og om ikke at kunne tilgive.