Illustration fra bogens forside.
Anmeldelse. Calli Vollertsen har skrevet kriminalromanen «Russenknecht» om en marskendiser på Vesterbro, der bliver fundet død. Naglet til skranken med en dolk. Og ikke en hvilken som helst dolk. Dolken har indgraveret «Meine Ehre heist Treue». Mordet tager historien tilbage til den 2. verdenskrig, SS og krigsfangelejre dybt inde i Sovjetunionen.
Calli Vollertsen opruller historien om fire krigskammerater, der som unge meldte sig til tysk militærtjeneste under 2. Verdenskrig. De bliver alle fire en del af SS Division Wiking. Sammen oplever de krigen rædsler på forskellige frontafsnit for til sidst at blive fanget af russiske tropper under en ”himmelfartskommando” fra Estland og ind i Rusland. Alle bringes af de russiske tropper til en krigsfangelejr i det nordlige Rusland ved byen Vokuda.
Opholdet i lejren påvirker dem alle hårdt og bringer ting til overfladen, der fører til et opbrud i deres venskab.
Da de unge mænd vender hjem igen efter opholdet i krigsfangelejren, er de næppe til at kende igen. En af mændene, Helmuth, bliver hentet i Tyskland af sin far og mor og hans søster Alma.
De ankommer med bus til Göttingen efter en længere rejse og 7 års ophold i fangelejrene i Sovjet: ”Der,” sagde Alma pludselig. ”Der, der ja, det må være ham. Helmuth, Helmuth,” næsten skreg hun og pressede sig gennem menneskemængden hen mod døren. Til højre for døren i bussen stod en ung mand mager og i en laset uniform. Personen lignede absolut ikke en ung mand i 30-årsalderen, men nærmere en på 50-60 år. Alma sprang op og greb ham om halsen, samtidig med at hun græd. ”Alma,” var det eneste ord, der kom over Helmuths læber, ”Alma.”
Efter krigen skal de alle fire have livet til at fungere igen, men en af dem indhentes af fortidens synder. Der er kontant afregning. Russenknecht er betegnelsen for dem, som løb over til russerne.
Krigsfanget i Sovjetunionen i 10 år
De danskere, som meldte sig frivilligt til tjeneste i Waffen SS havde mange forskellige grunde: politisk overbevisning, sociale motiver eller bare lyst til eventyr. Hovedparten var nazister. Omkring 6.0000 danskere kæmpede for Waffen-SS, især på østfronten, og hver tredje overlevede det ikke.
Calli Vollertsens roman er fiktion, men det er de russiske fangelejre ikke. Russerne tog mere end tre millioner tyske soldater til fange, og omkring en million overlevede det ikke. Tallene er omdiskuteret. Fangerne blev sat til at arbejde som straffefanger, og først i 1950 var de fleste løsladt, og de sidste blev først sendt hjem omkring 1956. Mere end ti år efter krigen.
I mellemtiden talte de som savnede, vermiste, og mange soldater oplevede at være opgivet af familie og hustruer, der var gået videre med deres liv. Mange vendte nedbrudte tilbage. De sidste der vendte tilbage i 1956 kom hjem efter forhandlinger med kansler Konrad Adenauer.
-56 graders koldt gulaghelvede
Den lejr Calli Vollertsens romanfigurer sidder i hedder Vokuda. Det er formentlig den samme som Vorkuta lejren. Vorkuta ligger nord for polarcirklen med vintertemperaturer til -56 grader. Næsten 2.000 kilometer nordøst for Moskva (67.514167, 64.083889). Kosten var tynd suppe og brød, dagene fyldt med hårdt fysisk arbejde, sproget var russisk, hygiejne nærmest ikke eksisterende. Vorkuta var ikke noget rart sted.
Fangerne i Vorkuta
Youtube videoen ovenfor er fra en høring om Vorkuta i Berlin i 1990 og en dokumentar om Vorkuta. Tidligere tyske fanger fortæller om hvordan de endte lejren, deres ophold og overlevelse. Det er en bevægende dokumentar. Kan du lidt tysk, så sæt de danske undertekster på. Ind imellem er det volapyk, men det er en støtte til forståelsen.
Videoen kalder Vorkuta "Tavshedens lejr", for i flere år var det forbudt at kommunikere med fangerne og efter løsladelsen måtte fangerne fra Østeuropa skrive under på, at de aldrig ville fortælle noget. Men de kom tilbage, som tidligere straffede, uden mulighed for ordentlige job eller uddannelse. Ægtefæller og børn var måske væk.
Der var op imod 73.000 samtidige fanger i lejren, men gennem tiden, fra 1938 til 1960, har mere end en million fanger været igennem Vorkuta og 250.000 overlevede det ikke.
Blandt fangerne var blandt andet senere ministerpræsident for Israel, Menachim Begin, kommunister og almindelige mennesker der var udrenset under Stalin siden 1938, tidligere tvangsarbejdere fra nazi-tyskland som blev sendt direkte i arbejdslejr i Sovjet, tilfældige DDR-borgere og dissidenter, socialdemokrater, vagter fra KZ-lejre, krigsforbrydere, kriminelle, katolske præster, kunstnere og så de tyske krigsfanger. Selv Auschwitzfanger kunne ende i Vorkuta. Cecilia “Cilka” Klein overlevede både Auschwitz og Vorkuta og skrev en bog om det, Cilkas Journey.
Det vides ikke, hvor mange danske, der var i blandt de 50.000. Men der findes arkiver, og i alt anslås det, at 700 danske var krigsfanger i Sovjetunionen efter krigen.
En dansk fange fra Vorkuta var Alexander Thomsen (1917-1985). I 1960 udgav han bogen "»I menneskelighedens navn - Sønderjysk læges beretning om sine ti år i sovjetrussiske fængsler og koncentrationslejre« om sine oplevelser i Gulag. 450 sider. Alexander Thomsen arbejdede for Svensk Røde Kors i Berlin som læge, men russerne mistænkte ham for at smule nazister, og det førte ham 10 år til Gulag. Han blev siden læge i Augustenborg. Bogen kan sikkert findes antikvarisk.
Der er ikke mange erindringsbøger om Gulag fra de SS frivillige. Forholdene har været som i nazistiske KZ-lejre, men oplevelserne for SS-frivillige er i det store og hele fortiet væk.
Fængsel efter fangelejren
Den danske regering vedtog i 1945 en lov med tilbagevirkende kraft, som ulovliggjorde tysk krigstjeneste. Det på trods af, at regeringen i 1941 havde tilladt den tyske hvervning af danskere. Over 3.000 frivillige blev dømt alt mellem et par måneders og fem-seks års fængsel. Det var en del af retsopgøret efter besættelsen. Der har aldrig været den store interesse for at vide mere om, hvordan danskere i sovjetiske krigsfangelejre blev behandlet. Mange tog det som en retfærdig straf og forventede ikke nødvendigvis at komme hjem igen.
Den historiske baggrund for ”Russenknecht” er interessant, og Calli Vollertsen giver en indføring i dilemmaerne. Det er en hurtig læst bog med lidt skønhedsfejl i redigeringen, og selvom det ikke er stor romankunst, så er der en god eftermiddags interessant underholdning.
Calli Vollertsen hører til en generation af sønderjyder, der har haft bedsteforældre, der deltog i 1. Verdenskrig og for nogles vedkommende også i 2. Verdenskrig på tysk side. Historierne fra dengang har forfatteren fået med lige fra barndommen og har som ung og voksen set på bedsteforældre og forældre, hvordan tiden med to verdenskrige har påvirket dem.
Calli Vollertsen
Russenknecht – Russerdreng
Forlaget Mellemgaard
2021
Please wait...