Anmeldelse: Dresden 1951: Overkommissær Max Heller og hans hustru har ikke set deres søn Erwin, der bor i Köln, siden krigen. Men så modtager Karin Heller en rejsetilladelse til Vesttyskland. Max Heller har derimod travlt med en ny sag derhjemme. To mænd mistænkt for spionage dør under mystiske omstændigheder i arresten. Heller rammes af en skrækkelig forudanelse. Er de to døde budbringere om en nært forestående katastrofe?
Max Heller er kriminalmanden fra Dresden, der aldrig giver op. Forfatteren Frank Goldammer følger Max Heller rundt i kriminalgåder. Men faktisk er det ikke kriminalgåden, der er det mest interessante. Frank Goldammer har på fornemste vis sat sig ind i tiden og vilkårene i 1951. Hvordan er det fx at bo i en by som Dresden, som få år før blev smadret, hvor alle mennesker har erfaring med pludselig død, hvor det hemmelige politi, STASI og ikke mindst det russiske NKVD opererer hemmeligt. Kan man stole på sin nabo? Er kontoret aflyttet?
Vilkårlige og voldelige anholdelser og risiko for spionanklager. En hverdag fuld af mangler og rationering. En hverdag, hvor man altid må vægte sine ord i det offentlige rum – for hvem lytter med?
Og for Max Heller og konen, der rejser til Köln for at besøge sin søn. Bliver hun der? Kommer hun tilbage igen til elendigheden i øst?
Tidsbilledet er den virkelige attraktion ved krimierne om Max Heller, og forlaget Mellemgaard skal have ros for oversættelserne. En fornøjelse at læse og der er tre berlinerbamsebjørne til krimien og fem berlinerbamsebjørne til tidsbilledet. De andre bøger i serien om Max Heller foregår i 1944/45 (Luftalarm moderen), 1948 (Tusind djævle), 1948 (Glemte Sjæle) og 1953 (Juni 1953). De står helt klart på pensumlisten.
Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.
Frank Goldammer
Røde Ravn
Mellemgaard
2021