Anmeldelse. Den norske forfatter Trude Teige har skrevet et familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1945 begik selvmord, da russerne indtog byen. Trude Teiges historie udstiller både norske og tyske tabuer om krigens afslutning. Det er en bog med tråde til mange diskussioner og Mormor dansede i regnen har solgt 60.000 eksemplarer i Norge og var nomineret til Bokhandlerprisen – Norges svar på De Gyldne Laurbær. Den fortjener også opmærksomhed i Danmark og Tyskland. Foto fra bogens forside.
Hovedpersonen i bogen er den unge, norske kvinde Juni, som har arvet sine bedsteforældres hus. Hun drager derfor tilbage til den lille ø, hvor hun er vokset op. Mens hun går og rydder op i huset, falder hun over et billede af sin mormor sammen med en tysk soldat og et brev, hun skrev i 1946. Brevet er stemplet i Tyskland. Juni har aldrig hørt noget om, at hendes mormor skulle have været i Tyskland lige efter krigen, og hun beslutter sig for at grave lidt i mormorens historie.
Jagten på sandheden fører Juni til Berlin og videre til en lille by Demmin, som blev en del af den russiske zone, da Tyskland overgav sig. En by, der gemmer på et helt forfærdeligt stykke krigshistorie, som alle forsøgte at glemme. Og Juni forstår nu, at hendes mormor hele livet har båret på en forfærdelig fortid, der også har haft betydning for Juni selv og hendes mor, Lilla.
Historien om de mange tyske selvmord i Demmin er nævnt på bogens forside, men der er andre norske og tyske tabuer, som Trude Teiges Juni skal møde gennem hendes forelskede mormor. Berlin-guide ville egentlig gerne diskutere flere af dem her, men vil ikke tage oplevelsen ud af bogen for læseren. Så du må væbne dig med en kop te og et stykke med mad, for det er ikke en bog, man slipper let. Tungt stof, men let skrevet.
Trude Teiges bog er interessant, hvor hun agerer guide i det sønderbombede Hamburg, Østzonen og Berlin. Med mormor kommer vi rundt i øjenhøjde. I de første år måtte mange i de tyske byer krybe sammen i kældrene under nedstyrtede huse og brokker. De måtte kæmpe for føden med prostitution, sortbørshandel og små-svindel. Der var notorisk mangel på alt fra mad til vand til varme eller sanitet. Junis norske mormor gennemlevede det.
Tyskerne og deres kollaboratører blev ikke behandlet blidt da krigens sluttede. Det gælder, civile i de store byer i Tyskland og de civile i 1945/46: millioner af fordrevne, tusinder af voldtagne og tævede civile, selvmord i stride strømme, de tyske mindre tal i Europa, preussiske flygtninge i Danmark, danske og norske piger, der lå i med tyske soldater.
I 1945, da tyskerne havde hældt død og ild ud over alle andre, var der ikke mange, der kunne finde nogen medlidenhed. Det var herrefolket, der blev straffet. Det tyske folk fik tilbage med den mønt de havde udbetalt over hele Europa i form af ufattelige forbrydelser, ødelæggelser, plyndringer og mord i industriel skala. Det var tyskerne selv, der bragte Adolf Hitler til magten. I Demmin, hvor folk kastede deres børn i floden, eller hængte dem eller skød i dem i maj 1945, var også en by, hvor nazisterne fik et komfortabelt flertal i 1933.
De fleste tyskere forstod, at der ikke var andre at sende regningen til end dem selv. Så ofre var de ikke, for kan man være offer for sig selv? Kan man så, som udenforstående, alligevel tillade sig et stik af medlidenhed eller bare medfølelse? Eller er det bare tragisk, og et begreb som ”offer” egentlig slet ikke kan anvendes i denne sammenhæng. Man kan tilgive eller ikke tilgive en bøddel, men offeret? 1933-1945 mangler vi stadig begreber for.
Trude Teige tager ikke eksplicit stilling. Hun noter begivenheder og konsekvenser, men vi følger begivenhederne fra mormors synspunkt – og mormors synspunkt var egentlig bare forelskelsen. Alligevel får hun, og hendes barn, sin del af straffen. Var det synd for mormor? Var behandlingen rimelig for hendes børn?
Bogen bliver ikke mindre vedkommende af at tage sit udgangspunkt i Norge, for mormors historie kunne lige så vel være historien for en dansk pige i 1945. Det er en roman med fiktive personer, men Trude Teige har gjort et stort forarbejde og været i arkiver. Historien er mange pigers historie. Norske opgørelser taler om op imod 50.000 norske kvinder og 10-12.000 norsk / tyske børn. Konsekvensen af ungdomsflirten var mistede rettigheder, internering eller udvisning af Norge. Den norske regering har i 2018 udtalt, at behandlingen af pigerne i 1945 ikke var Norge værdig.
Tyskertøser, bombetomter, selvmord, voldtægter, ufrivillig prostitution, rapserier, sygdomme, sult, fortvivelse, fortielse. Alt sammen har det været virkelighed - en virkelighed så skræmmende, at Trude Teige i fiktionsformen kun får kradset i overfladen. Virkeligheden har været uendelig meget sværere at gennemleve.
Fire berlinerbamsebjørne til Trude Teige for det tunge emne og for at dreje perspektivet en smule. Det er ikke ukontroversiel grund der bliver betrådt. Bogen er en page-turner, så vær sikker på, at du har tid til at sluge den i et huk.
Trude Teige
Mormor dansede i regnen
Forlaget Alpha
2021
Please wait...