Klaus Mann: På flugt mod nord

Billede af Jeimo fra Pixabay Licens.

Anmeldelse. Klaus Mann forlod Tyskland i 1933, da nazisterne tog over i Tyskland. Allerede i 1934 skrev han bogen ”På flugt mod nord” om den kommunistiske aktivist Johanna, som også må flygte og tager til sin veninde, godsejerdatteren Karin i Finland. Bogen er skrevet på hotelværelser i Paris, Amsterdam og Budapest, mens Klaus Mann selv flakkede rundt og forsøgte at få fodfæste igen.

På flugt mod nord

På flugt mod nord bringer Johanna fra Berlin til en dekadent godsejerfamilie i Finland, som har set bedre tider ved blandt andet Zarens hof, men nu balancerer selvfornægtende på fallittens rand. Der er følelser på spil for både Karin og Karins brødre – og Johanna er på flugt fra det nazistiske styre, sit land Tyskland, måske også sin kommunistiske ven, og måske også fra Karin og dernæst videre mod nord. For den flygtende er der ingen faste holdepunkter, alting er flygtigt, alting er i opbrud.

Og hele tiden er Johanna splittet mellem at vælge kærligheden og nuet fremfor ansvarligheden, troskaben og kampen for et bedre samfund. Som flygtning har man valgt sin egen overlevelse og er flygtet videre, men kan man finde lykken der? For der er en ubetalt gæld bagved til samfundet, familien, de efterladte. Vi er jo det vi kommer af, og kan man finde lykken, når man svigter og flygter? Kan man tillade sig lykken, når dem bagved lider eller mangler?

Og så er der skæbnen hos dem der ikke flygter og bliver og kæmper. Ydmygelse eller død. I hvert fald ikke lykke. Måske 1934 bare ikke var tiden til lykkelighed, men til eftertænksomhed.

En flugt er en bevægelse, og bogen får således næsten karakter af en ”road movie” på bogform, hvor begivenhederne former og udfordrer den rejsende.

Og Johanna møder skønne karakterer som Yvonne i en mere international og flamboyant udgave, men næsten lige så eksentrisk, end vores egen Olsen-bande Yvonne. Der er den naive, patriotiske tyske hushjælp fra Hannover, Susse, som har svært ved at skille folk og Führer. Der er oldningen, der er gemt på et støvet loftsværelse. Den klamme munk. Eller den buldrende godsejersøn, som konstant kører ind i vejtræer.

Men ikke kun ideologier og forfølgelse sender mennesker på flugt. Yvonne flygter måske fra sin fortid og godsejersønnen flygter måske fra fremtiden?

Og hvor flygter de hen? I Klaus Manns dystre billede flygter de til verdens ende, til kanten af ishavet, et månelandskab, hvor "Træerne ligger udstrakte på den tørre jord, de er revet op af stormene; og nu rager grenene frem ligesom knogler på skeletter, der synes at løfte armene.Langt væk, Johanna, på grund af et fremmed lune, og her du nu, vær ikke bange".

Klaus Mann omtaler med profetisk sikkerhed den kommende verdenskrig. I 1934 var han ikke i tvivl. Og værd også at bemærke, at den forfølgelse af anderledestænkende, KZ-lejre og henrettelser, som mange efterfølgende ikke havde nogen erindring om – den står lyslevende for Thomas Mann i 1934. Og han var endda ikke i Tyskland mere.

Store spørgsmål i tiden

Det er store temaer, der er på spil i bogen. Og det er tankevækkende, hvordan tiden og omstændighederne fremkalder forskellige dilemmaer. I 1930'erne hos Klaus Mann i eksil var det: Pligt, lykke, rødder og rodløshed, opbrud, kærlighed og familiefølelse. For det var en tid med store temaer på spil. I bogen indgår en scene med uønsket tilnærmelse, hvor Johannas reaktion er: ”Nu går det for vidt, tænkte hun og rev sig løs med et voldsomt ryk. Tavs, vred og slukøret gik hun hurtigt gennem haven og op ad trapperne til terrassen. Jens kom løbende bagefter. De nåede samtidig op til Karin”.

Det lille drama er en biting i bogen, og Johanna har derefter ikke meget fidus til Jens. I dag otte årtier senere er der andre temaer på spil, og den lille scene kunne have fyldt hele bogen, udstillet Johanna som et krænket offer og skudt Jens’s karriere og liv i sænk på et splitsekund. Måske tvunget ham til at flygte ud af landet. I bogen sætter taktløsheden og det grove ikke Jens i et positivt lys, for i 1930’erne var der vægtigere ting på menuen end en kikset tilnærmelse.

Senere samme aften trak Karin Johanna ind til sig og ”berørte Johannas våde, blussende kinder med læberne. Og trak hende tættere til sig. Deres omfavnelse var ikke længere to veninders blide nærvær […] de tog fat på en anden måde.”. Elskoven er ikke tilsløret i bogen, og i begge tilfælde begynder det med, at en tager det første, vovede skridt. Sådan har det altid været.

Det ville være synd at røbe for meget af handlingen. Det er en underholdende, frimodig og interessant roman. Et godt bekendtskab, som giver lyst til at få læst mere af Thomas Mann. Velskrevet. Bogen er oversat af Inge Nissen, og skuffer på ingen måde.

Klaus Mann

Klaus Heinrich Thomas Mann (født 18. november 1906 i München, Tyskland, død 21. maj 1949 i Cannes, Frankrig) var tysk forfatter.

Klaus Mann, der var ældste søn af Thomas Mann og hustru Katia, begyndte sin litterære karriere i 1925 med Der fromme Tanz. Han skrev noveller, essays, romaner og artikler i tidsskrifter.

Klaus Mann beskæftigede sig med emner, der var tabuiserede i samtiden og blev derfor opfattet som en outsider. Men også Klaus Manns homoseksualitet har sendt ham på flugt, for det var både forbudt, blev forfulgt og blev straffet.

I 1933 betød nazisternes magtovertagelse, at Klaus Mann sammen med familien Mann emigrerede fra Tyskland, i første omgang til Paris og Amsterdam. Klaus Manns værker blev nu kendetegnet ved en modstand mod nazismen, sådan som det også sker i ”På flugt mod nord”.

Fra 1936 boede Klaus Mann i USA og begyndte også at udgive på engelsk. Året efter mødte han sin partner, amerikaneren Thomas Quinn Curtiss. Klaus Mann blev amerikansk statsborger i 1943 og vendte i 1944 under 2. verdenskrig tilbage til Europa som soldat i de allieredes felttog i Italien.

Klaus Mann begik selvmord i 1949.

Billedet til venstre af Klaus Mann tilhører United States 5th Army, Public Domain.

De meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur. Bogen, der blev filmatiseret i 1980 og udkom på dansk i 1987, læses ofte som en nøgleroman, da hovedpersonen skulle være Manns tidligere svoger Gustaf Gründgens.

Selvbiografien Vendepunktet findes både i engelsk og tysk version, hvoraf den tyske Der Wendepunkt er mest omfattende. Mens den engelske udkom i 1942 er den tyske udgivet posthumt i 1952. Den er oversat til dansk i 1991.”På flugt mod Nord” blev skrevet i eksil i 1934 og er først med Forlaget Silkefyret udgivet i 2020.

Klaus Mann
På flugt mod nord
Forlaget Silkefyret
2020