Anmeldelse. Den første Verdenskrig har vi næsten glemt i skyggen af den anden verdenskrig. Måske fordi Danmark ikke deltog. Måske den står stærkere for de sønderjyder, som syd fra grænsen var tvunget til at deltage? Erling Jepsen har skrevet romanen om ”Erna i krig”. En underfundig, handlingsmættet historie, som tager os med Erna ud i den første verdenskrig.
Erna er sønderjyde og hun bor i Bramstrup syd for kongeåen. Hun passer sig selv, sit husmandssted og sin tilbagestående søn, Kalle. Kalle har ikke så mange kopper i skabet. Og alligevel sker det, som skete for mange sønderjyske mænd: Kalle bliver indkaldt til tysk krigstjeneste. Der er ingen vej uden om.
Erna forsøger at forhindre det og ender med at følge med Kalle i krigen for at beskytte ham. Helt til fronten. Den forreste frontlinje. Hun klarer sig ved snilde, snarrådighed og slagkraft. Kalle er i kraft af sine åndsevner tilgengæld noget beskyttet fra at forstå, hvad der foregår omkring ham.
Bogen er blevet filmatiseret med Trine Dyrholm i hovedrollen. Se youtube traileren nedenfor:
Undervejs tænker hun, at hvis hun kan smitte alle Preussens øverste, liderlige officerer med en ondartet kønssygdom, så vil tyskerne tabe krigen. Kalle komme hjem, og Sønderjylland igen blive en del af Danmark.
Erna er en kriger på mange fronter – i krigen, i kampen for fædrelandet og i kønskampen. Og hun til sidst er hun glad, for hun kan se, at det var hendes indsats, der fik tyskerne til at tabe krigen – og få Sønderjylland hjem til Danmark igen.
Man kan ikke andet end at holde med Erna, Kalle og kampkammeraterne Anton, Mathias og Christian – og tyskeren Fritz. Der Bulldoggen, den ubehagelige Max, betjent Meier og den skønne prostituerede Desirée, hunden Fuchsl og hesten Morten og flere endnu. Erling Jepsens galleri af personer favner vidt.
Romanen er en lille tour de force i frontlivet i første verdenskrig med troppetransporter, skyttegrave, gullaschkanoner, lazaretter, rotter, lus, sult, tykke Bertha, granater, pludselig død, pigtråd, den røde baron, prostitution, underjordiske gange, fangelejre, civile ofre, natte-mareridt og Erna får det hele med. Hun slutter ovenikøbet krigen i Kiel, hvor matroserne gør oprør.
Men det er ikke død og ødelæggelse hele vejen i gennem. Erna er en gæv pige, og der er masser af smil og høje grin undervejs, når man læser bogen. Ernas tanker, og soldaternes tanker, hænger ved det derhjemme: bliver potteplanterne vandet og hvem passer køkkenhaven. Og så er der de pokkers franskmænd og deres madlavning. Hvorfor er der mug på osten, og hvorfor skal brød være så lange?
Erna opdrager ihærdigt på franskmændenes kogekunst. De kunne nu godt tage at stege kødet ordentligt igennem. Heldigvis kan hun lave god sønderjysk mad, at det franskmændene betragter som rester. Der er intet, der slår selvretfærdig provinsharme: Hos os er det bedst!
Baggrunden for romanen er Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen om herredømmet over Schleswig-Holstein. Den kamp tabte vi, og med Otto von Bismarck i spidsen overtog Preusserne Danmark helt op til Kongeåen.
De sønderjyder, der blev fanget der, holdt ud, sang danske sange, drømte om Danmark og måtte kæmpe for Tyskland i skyttegravene. Det samme måtte Franskmænd fra Lorraine, som blev tvunget til at kæmpe mod deres landsmænd.
Selvom Erna ikke helt forstår, hvorfor det nu skal blandes ind i samtalen, så var det at skulle kæmpe mod egne landsmænd og måske familie dog værre. Fejringen af 100 året for genforeningen druknede i 2020 i Corona, men efterhånden – her tre generationer senere – er vi måske ved at være videre i grænseregionen?
Fire solide berlinerbamsebjørne til Erling Jepsen for en velskreven, relevant, underholdende og actionfyldt roman. Bing den på en lørdag. Det er god og tankevækkende underholdning.
Bliver du begejstret for Erna og Kalle, så er de heldigvis tilbage i romanen ERNA OG RUMÆNEREN. Handlingen er flyttet frem tiden op til genforeningensjubilæet i 2020. Sønderjyske Bramstrup skal have besøg af dronningen i den anledning, så nu skal den nedslidte by forskønnes, og Erna styrer planerne benhårdt som komitéformand. Og det er ikke noget let job, for Erna skal holde styr på sociale myndigheder, mandlige tilbedere, sin søn, rumænske gangstere, et skydegalt grænseværn, kongehuset og smarte københavnere, fattige naboer og hvad har vi. Og kage spiller en stor rolle i bogen. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Erling Jepsens by fiktive Bramstrup er et billede på den lidt hendøende, sønderjyske by. På godt og ondt og særligt. For alt er jo særligt, når vi kigger lidt nærmere efter. Bramstrup og indbyggerne i Bramstrup går igen i Erling Jepsens bog "Hjertets dannelse", Med tiden holder man af Bramstrup.
Erling Jepsen er født 1956 i Sønderjylland, der også lægger scene til de fleste af hans bøger. Han debuterede i 1977 som dramatiker, og siden har han skrevet en lang række dramatiske værker. Gyldenal fortæller, at INGEN GRUND TIL OVERDRAMATISERING var hans roman debut i 199. Sit store gennembrud fik han i 2002 med bogen KUNSTEN AT GRÆDE I KOR, der delvis bygger på hans egne barndomserindringer. KUNSTEN AT GRÆDE I KOR blev filmatiseret i 2006. I 2004 udgav Erling Jepsen romanen FRYGTELIG LYKKELIG, der også blev filmatiseret, og i 2013 udkom hans fjerde roman, DEN SØNDERJYSKE FARM, som han modtog DR Romanprisen for. I 2015 fulgte romanen HJERTETS DANNELSE, hvor Erling Jepsen med humor bag historiens alvor hudfletter sine sønderjyske landsmænd. I november 2016 var forfatteren aktuel med erindringsromanen GRAMHAVET - FAMILIEHEMMELIGHEDER 1; om drengen Erling og hans familie, der bor i sønderjyske Gram. Og i oktober 2018 udkom romanen ERNA I KRIG.
Erling Jepsen
Erna i krig
Gyldendal
2000
Please wait...