Bodo Kirchhoff: Vederfarelse

bodobogenintro

Foto: Syriske flygtninge - creative commens, Pixabay.

Anmeldelse. Bodo Kirchhoff har skrevet romanen Vederfarelse. En vederfarelse er en hændelse, - noget der sker os. I Bodos roman vederfares det den tidligere forelægger Reither, at det en sen aften i 2015 ringer på døren. en fremmed kvinde inviterer ham med på en køretur – og før de ved af det, er de på vej mod syd gennem Italien. Og samtidig er store mængder af flygtninge på vej mod nord i Europa.

Hovedpersonen er Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen. Nu har han slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig. Han er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør.

Samme nat begynder hans vederfarelse. I løbet af tre dage fører det ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger.

De to har det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp.

Forlaget skriver, at forfatteren selv betegner sit værk som et litterært svar på flygtningekrisen i 2015. Bogen er et forsøg på at finde et sprog, der kan forklare det, der sker, og forholde sig til den dramatiske situation, som krisen udgør. Kirchhoff mener, at vi som mennesker vil og skal gennemgå en større indre forandring, og at vi må acceptere et grundlæggende opbrud med vores velkendte livsomstændigheder. Denne proces mener han kun er mulig gennem kærligheden; kærlighed blandt de enkelte og inden for fællesskabet, hvilket han viser i Vederfarelse.

For alle – Bodo, Leonie, flygtningene og europæerne var vederfarelsen i flygtningekrisen i 2015 både en uoverskuelig og uforudset begivenhed. Ligesom COVID-19 er en vederfarelse – og den prøver vi at kæmpe med samfundssind og ved at holde sammen ved at holde afstand. Men det vederfares os. Vi må padle med strømmen.

Berlin-guide tænker, at bogen er noget litterært tænkt. Næsten en smule studentikost. Men det giver farver på romanen, og kan man se bort fra det, så er det en rigtig fin historie. Jeg har selv tomlet turen en del gange gennem Østrig og ned langs Adriaterhavskysten til Bari. Der går lidt kraft i fortællingen på at beskrive køreturen og landskabet, og hvis ikke fordi hele verden er Corona lukket i skrivende stund kunne jeg have startet Skodaen og fulgt i hælene.

Autostradaen er skabt til eventyr og drømme – og romantik i åbne sportsvogne. Tænk Fellini, Anita Ekberg og åbne sportsvogne i La Dolce Vita. Måske en lidt malplaceret berlin-guide association, for flygtningene på vej mod nord har nok ikke spekuleret så meget på Fellini, men har de dog håbet på La Dolce Vita - og enhver bliver opløftet ved tanken om Anita Ekberg. Jeg blev vist bare inspireret af det italienske her.

Reither og Palm er helt klar over, at de er på vej ud i det blå ukendte uden nogen egentlig aftaler om noget. Som Leonie Palm på et tidspunkt siger før de er kommet af sted i hendes sportsvogn: ”Og bilnøglen henter vi sammen, hvis vi skilles nu, kunne vi jo hver for sig komme til fornuft.” Bagagen er begrænset til en bog, for sådan en kan man ikke rejse uden, vand, kiks, credit-cards og cigaretter.

I 2015 var vejene – også den danske autostrada – fulde af flygtninge den modsatte vej. Ikke af eventyrlyst med for at finde plads til et liv i fred og sikkerhed. Det er de flygtninge, som Reither og Leonie Palm møder. For Reiter er Leonie en vederfarelse, som kan ændre hans liv. Måske de selv er på flugt uden mål og måske der kommer noget godt ud af det.

For flygtningene er det vederfarelser i helt andre dimensioner. Det er en mærkelig roman. Der er mange lag.

Egentlig i en lille historie på knap 180 sider. Det begynder simpelt, men slutter ret komplekst og med en del åbne emner. Det er ikke en fortælling, hvor alt bliver pænt snøret sammen med sløjfer og afleveret til sidst. Du må selv ud af busken og tænke med.

Og så bliver der i øvrigt røget cigaretter i et omfang så jeg næsten kommer til at tænke på Philip Marlowe i Perler er en plage af Raymond Chandler. Her er det bare en flaske whisky, der ryger ned for hver halve side eller så. Men fred med det. Røg i teksten er endnu ikke forbudt.

Forlaget skriver om Bodo Kirchhoff (f. 1948), at han bor i Frankfurt og ved Gardasøen. Han har tidligere udgivet flere anmelderroste romaner. Kærlighed, forholdet mellem kønnene, tab og melankoli er tematiske ledetråde i Kirchhoffs arbejde, og hans omgang med de vægtige temaer er ikke uden humor. Han har modtaget flere litteraturpriser, herunder Deutscher Buchpreis for Vederfarelse i 2016.

Han er i øvrigt også kendt for sin roman ”Knaldroman”, der er fyldt med lejemordere og luksusludere og hvor han får en litteraturkritiker dræbt af en snigmorder ved bogmessen i Frankfurt.

Der er fire berlinerbamsebjørne til Bodo Kirchhoff for Vederfarelse. God til læseklubben, for der er en del at tale om. Det er en bog, der vil diskuteres.

Bogen har gode flapper. Det vil sige en lille intro, appetitvækker til historien og lidt om forfatteren. Men egentlig har man brug for et lille efterskrift. En som kan hjælpe med at afdække kontekst, dramaturgi og perspektiver. En at diskutere med, hvis man ikke lige er i en læseklub. Eller hvis læseklubben nu hellere vil læse noget andet. Bare 5-10 sider.

bodobogen Bodo Kirchhoff
Vederfarelse
Bechs forlag
2017