Bundesarchiv Bild 101I-464-0383I-26, Nemmersdorf (Ostpreußen), ermordete Deutsche. Bundesarchiv, Bild 101I-464-0383I-26 / Kleiner / CC-BY-SA 3.0
Anmeldelse. Veritas-maskinerne er en roman om Erich, der vokser op i Østberlin efter krigen. Som så mange andre tyskere, der voksede op efter 1945 ligger familiens sande historie i skyggerne. Der er løgn og fortielser og omfortællinger. Et touch af magisk realisme, for Erichs mor, der arbejder med symaskinen Veritas for at få brød på bordet, får jævnligt syner om fremtiden. Romanen er Niels Kjeld Thorsens debutroman. Det er han sluppet fint fra.
Erichs mor, Erika, er kommet til Berlin fra Nemmersdorf i Østpreussen i 1944. Nemmersdorf har en særlig placering i tysk historie. Det er ikke helt kortlagt, hvad der skete i Nemmersdorf, og begivenhederne står også tåget i bogen. Men historien er virkelig og har konsekvenser gennem hele Erichs liv.
Nemmersdorf massakren
Nemmersdorf hedder i dag Mayakovskoye, og ligger I Kalingrad Oblast og hører altså til Rusland. I 1994 var Nemmersdorf en del af Østpreussen – den østligste del, og Nemmersdorf var den første preussiske landsby, som faldt i russernes hænder i 1944. De russiske soldater viste sig fra deres værste side og myrdede og voldtog. Da russerne trak sig tilbage igen, var den tyske propagandaminister Joseph Goebbels ikke sen til at udnytte muligheden. Overfaldet blev dokumenteret, og billederne pyntet lidt op så tyskerne i nyhedsrevyerne for alvor kunne se, hvad de skulle frygte når de horderne fra øst brød ind over grænserne. Myrderier, voldtægter, destruktion. Tanken var, at alene rædslen og frygten ville få den tyske modstandsvilje til at gro. Og det var ikke helt forkert set. Antallet af omkomne er omdiskuteret.
Historiens spor
Det er far Heinz, som sørger for, at Erika kommer til Berlin, hvor Erich bliver født. Men Heinz, med en stolt nazistisk fortid, forsvinder i krigens malstrøm og dukker først op flere år senere efter fangenskabet i Rusland. Nu er han stolt kommunist. Erich ligner ikke Heinz ret meget.
En stor del af Erich’s liv kommer til at foregå med at prøve at forstå og få sat fortællingen om sig selv og sit liv rigtigt sammen. Men som DDR-borger gør han også karriere i skyggerne som IM for STASI, og er så således selv med til at spionere mod andre og selv blive spioneret imod.
Vi er produktet af de historier, som vi får fortalt om os selv og af os selv. Det er en god førsteverdensproblemstilling for mange at gå tilbage til barndommen og se og måske forstå vores egen fortælling med voksenøjne. Det kan være smertefuldt. Og det er en så tung bagage tyskerne går rundt med fra 1933-45 og i øst fra 1945-1991, at mange ikke har set derned endnu og måske aldrig kommer til det.
Romanen er et privat kig ned i andres historie. Især når forfatteren Niels Kjeld Thorsen er dansk, og historien er østpreussisk. Er det legitimt, at forfattere udefra kaster sig dybt ind i andres historie? Skulle historien ikke være skrevet af en østberliner? Er det invaderende? Men Niels Kjeld Thorsen er både historiker og idehistoriker, så han har godt fat i historien. Og dels holder han jo et spejl op for de østtyskere og preussere, der læser med – og dels har historien perspektiver til i dag, hvor der tales om ”fake news”, og vi skal hele tiden være opmærksom på om vores historie og fortælling om os selv bliver undergravet af myter og konspirationsteorier. Det kan have fatale konsekvenser.
”Veritas-maskinerne” er en underholdende bog og et indblik i, hvordan livet i DDR udformede sig. Som fortælling er den godt skruet sammen, hvor nye lag trækkes frem og gamle sandheder får nye dimensioner eller vendes på hovedet, efterhånden som den skrider frem. Der er tre berlinerbamsebjørne til Niels Kjeld Thorsen for debutromanen. Skriv nogle flere, Niels Kjeld.
Niels Kjeld Thomsen
Veritas-maskinerne
Turbine Forlaget
2019
360 sider
Please wait...