Antony Beevor: Berlin – faldet 1945 - Berlin-guide.dk - Danmarks Største Online Guide til Berlin

antonybeevorreitwein

Foto: Bunkeren i Reitwein, hvorfra general Zhukov og general Tjuikov afventede det russiske angreb over Oderfloden på Seelow-højderne. Foto: berlin-guide.dk

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 2002.

Angrebet på Berlin i korte træk

Den korte historie er, at russerne stod på den anden side af det nuværende Polen ved nytårstide 1944/45, men henover vinteren kom den røde hær i høj fart igennem Polen og Østpreussen, som stort set blev udslettet og fortsatte igennem Pommern og Schlesien, så de midt i april måned 1945 havde 2,5 millioner soldater, 41.600 kanoner, 6,250 og fire luftarmeer klar til at passere Oderfloden kun 60 kilometer fra Berlins forstæder – overfor for russerne stod der 1 million tyske soldater klar til at forsvare Berlin (både erfarne kamptropper, men også pensionister og teenagere bevæbnet med panserfaust og gamle geværer).

Man regner med at slutkampen kostede knap 80.000 russere og 92.000 tyskere livet, 500.000 sårede og næsten 500.000 tilfangetagne tyskere. Berlin faldt den 2. maj 1945 og den 9. maj underskrev tyskerne den totale kapitulation i Karlshorst.

Antony Beevor beskriver samme historie henover 400 sider + bilag.

Historieskrivning i verdensklasse

Antony Beevor’s bøger om 2. verdenskrig har næsten dannet skole for, hvordan krigshistorie skal skrives. Han har blik for fortællingen. Han trækker de store linjer op, tager os med til møderne mellem Stalin og hans generaler og mellem Hitler og generalerne, vi kommer med til fronten og vi følger livet og dagligdagen bag fronten.

Fortællingen er solidt underbygget af historiske facts, men det udvikler sig ikke til en videnskabelig afhandling, med kilometer lange litteraturhenvisninger, metode og kildediskussioner. Man er i fantastisk gode hænder i Antony Beevors fortælling om Berlin.

Bogen er detaljeret, og den gør det muligt at gå i sporene på slaget fra Oderfloden til Berlin, her blot et par eksempler.

Antony Beevor beskriver fx, hvordan den russiske general Tjuikov havde fået en fremskudt post på Reitwein Spur. Reitwein Spur er et højdedrag på den tyske side af Oder, hvorfra man kan få udsigt over hele den store, flade slette fra Oder til Seelow højderne.

Slaget kostede måske 40.000 menneske livet. General Zhukov var også med i Reitwein Spur, og i dag kan du på højderne finde replika af både en frontbunker og det udsigtspunkt, hvorfra sovjets tungeste generaler overværede og styrede slaget. Kører du de få kilometer op til Seelow er der et lille museum og et mindested for de sovjetiske ofre. Man finder stadig lig efter tyske soldater i jorden. Det er bestemt en udflugt værd.

Et andet nedslagsted i bogen kunne være general Busses Niende Arme, som blev omringet af russerne syd for Berlin omkring landsbyen Halbe. Generalen og hans mænd og civile brød ud af omringningen og flygtede mod vest gennem skovene: ”På stier og veje i skoven brændte køretøjer, og heste lå døde i deres seletøj, mens andre vred sig og sparkede i smerte. Overalt sås efterladte våben, hjelme, barnevogne, trækvogne og kufferter.

Krigsgrave overalt i det østlige Brandenburg Selv Halbe blev af et øjenvidne beskrevet som et billede på krigens helvede. ”Tanks rullede gennem Lindenstrasse”, skrev den 17-årige Erika Menze. ”De var dækket af sårede soldater. En af de sårede soldater faldt ned fra bagenden på en af dem. Den næste tank maste ham fuldstændigt, og den næste igen kørte gennem en stor blodpøl, Der var ingen andre spor af soldaten selv”. Foto: Berlin-guide.

I dag kan du besøge den tyske kirkegård i Halbe, hvor 25.000 soldater ligger begravet, og hvert år kommer der flere til, som bliver fundet i skovene mellem Halbe og Potsdam.

Faktisk er der store krigsgravsteder overalt i det østlige Brandenburg. De tyske er ofte ydmyge, mens de sovjetiske sætter sejrherrens trumf på. De er næsten altid et besøg værd.

Det sovjetiske angreb medførte måske 1,5 millioner voldtægter af tyske kvinder under angrebet og i dagene efter nederlaget. ”Berlinerne husker, at de kunne høre skrigene hver nat, fordi alle ruder var knust. De to største hospitaler i Berlin anslog, at der var tale om mellem 95.000 og 130.000 voldtægtsofre”.

Ved stunde 0 – krigens afslutning – var der mere end 1 million hjemløse i Berlin, som boede kældre og beskyttelsesrum.

Men berlinerne var bedre stedt end deres landsmænd i Østpreussen, Pommern og Schlesien. Ved krigens start boede her 2,2 millioner tyskere. I maj 1945 boede her 193.000 mennesker. Landskaberne lå øde hen, husene brændt eller plyndret, kvinder og piger ført på slavearbejde i Sovjet – halvdelen døde, halvdelen af de overlevende var voldtaget. Der var sult – og det endte med at områderne ikke forblev tyske, men polske.

En forudsætning for genforeningen i 1990 var den gensidige bekræftelse af Odergrænsen. Der er ingen tyske krav på østpreussen, pommern, schlesien længere.

Med øjenvidnerne får Antony Beevor krigen så levende og tæt på, som det er muligt i en tekst. Man bombarderes med data, informationer, analyser, vurderinger, citater, billeder, lidelser og følelser, og man læser bogen næsten uden at trække vejret.

Antony Beevors bog har givet en større forståelse på angrebet, konsekvenserne for Østpreussen, de sovjetiske soldaters opførsel og for slagets gang. Antony Beevor er fantastisk til at dreje perspektiverne rundt, så vi kommer med på begge sider af fronten – soldater og officerer på begge sider bliver fremstillet på godt og ondt. Antony Beevor var en af de første til at se krigen fra de russiske soldaters side - og fra Berlins befolknings synsvinkel på samme tid.

Men at forstå, hvorfor Hitler, generalerne og alle soldaterne trak forsvaret af Berlin ud til sidste mand, til alt var smadret, til sidste sekund – det er stadig uforståeligt. Hvad havde været tabt ved at give op en uge før eller to uger før – eller et år før efter de allieredes landgang i Normandiet på D-Dag den 6. juni 1944?

Youtubevideo: På det tyske-russiske museum i Karlshorst er et diorama af det afsluttende angreb på Rigsdagen i Berlin. Det var i samme bygning, at týskerne underskrev deres totale kapitulation. Film: berlin-guide.dk

Det er en bog, som er vanskelig at rumme. Den kan læses mange gange. Tag den med til Berlin. Læs kapitlet om Reitwein spur og gå selv på opdagelse i bakkerne. Det er en bevægende oplevelse. Der er fuldt hus i berlinerbamsebjørne til denne klassiker.

Læser du kun en bog om slaget om Berlin. Så lad det være det denne.

Antonybeevor