Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperium?

Foto: Karl den store havde gerne lavet et imperium ud af Europa.

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist været en række forsøg, men de er alle slået fejl", siger Jørgen Møller. Jørgen Møller er professor i Statskundskab og har i en lille bog i serien "til tiden" fra Gyldendal undersøgt spørgsmålet.

Bogen er naturligvis interessant for Berlin-guide og berlin-guides læsere fordi en af de voldsomste forsøg på at underlægge sig hele Europa udsprang netop fra Berlin med Hitlers tredje rige. Trods en ganske enorm voldsanvendelse lykkes det ikke. Karl V og Napoleon forsøgte også, men heller ikke dem lykkes det for. Djengis Khans horder kunne måske have væltet hele Europa, men de vendte om.

Kun romerne havde succes til at samle en stor del af Europa.I Kina lykkedes det allerede for mere end 2000 år siden i Qin-dynastiet at samle Kina til et rige. Jørgen Møller tæller nu op, at i år 1500 var der over 500 selvstændige enheder i Europa, som i 1900 var blevet til 25. I dag er vi igen lidt flere stater i Europa - og med stor selvstændighed, så på trods af EU er der langt til et europas forenende stater.

Jørgen Møller peger på den Westfalske fred i 1648, hvor europæerne blev enige om at stater ikke står i hierarkisk forhold til hinanden. Udadtil er staterne suveræne. For tyskerne var det dog i lang tid den tysk-romerske kejser i Wien, som bestemte hvem der kunne blive konge eller kurfürste i de tyske stater. Så alle stater har nu ikke været helt suveræne. Det krævede befrielseskrigene med Østrig og Frankrig før tyskerne kunne samle sig i kejserriget Tyskland med Berlin i centrum.

Når Europa ikke har udviklet sig til et imperium er det ifølge Jørgen Møller fordi dynamikken mellem mange konkurrerende stater har gjort det nødvendigt for staterne at optage nye impulser, udvikle statsapperatet og sikre sig støtte i befolkningerne ved at give dem økonomiske og juridiske rettigheder.Det har ført til liberale demokratier, hvor folket har medbestemmelse - og en europæisk magtbalance der på grund af atomvåben sandsynligvis ikke vil blive udfordret.

Det lyder lidt som "end of history", hvor de europæiske stater nu er fastlåst i en magtbalance. Den dynamiske udvikling mellem konkurrende stater er fint illustreret de sidste 20 år og det er på ingen måde end of history: Katalonien og Baskerlandet vil gerne skilles fra Spanien, I Skåne findes en lille "tilbage til Danmark"-bevægelse, Skottene overvejer deres tilhørsforhold til det forenede kongerige, Slovakiet rev sig løs af slovakiet, hele balkan har været igennem en udmattende borgerkrig, Estland, Letland og Lithauen er fornyeligt blev stater i egen ret, Moldova og dele af ukraine er i opsplittet tilstand og Krim skiftede pludseligt hænder, vi skændes med Svenskerne og Canadierne om små-øger, Færøerne og Grønland ønsker at rive sig fri, Storbrittanien vil rive sig løs af EU. Tyrolerne føler sig mere som tyrolere end østrigere og italienere.

Det Europæiske kort må hele tiden tegnes om. Europa splittes og samles, splittes og samles. Kunne det være at Europæerne er for veluddannede, for nationale, for selvbevidste, for religiøst splitede og for kulturelt stærke til at ville regeres af fjerne kræfter - og at det er en hovedforklaring for modstanden mod Bruxelles - og at amerikanerne måske oplever en tilsvarende afstand til Washington, som har ført til valget af Donald Trump. En slags fuck-you figur til centralisterne - imperialisterne.

Måske er forklaringen blot, at ingen har været stærke og brutale nok til foralvor at tvinge en mono-kultur igennem. Der er mindst to brutale metoder, hvis en mono-kultur skal skabes.

• Enten kan man fordrive den oprindelige befolkning, som da prøjserne blev smidt ud af det nuværende Polen, og polakkerne ud af det nuværende Ukraine. Det var brutalt.
• Den anden metode er at piske befolkningen til at omvende sig. Der skal vi ikke længere end over Øresund for at se et eksempel. Svenskerne havde brutalliteten da de tog Skåne, Halland og Blekinge fra Danmark for 400 år siden. En brutal svenskifisering fik over få generationer østdanskerne til at glemme danskheden og blive til svenskere. Danskerne blev ikke fordrevet - de blev svenskere.

Når det brittiske imperium forsvandt var måske fordi de ikke foralvor gjorde alle til brittere, men blot satte sig som sugere på toppen af de samfund de overtog. Den strategi fungerede ikke.

Men bare for at sige, at Jørgen Møllers lille bog "Hvorfor blev Europa ikke et Imperium?" giver lyst til at diskutere og bruge historien aktivt.

De 104 sider sætter blodet i hjernen i gang. Er du til at blive revet lidt rundt i historien og i international politisk teori, så er her en lille flødekaramel.

Jørgen Møller
Hvorfor blev Europa ikke et Imperium?
Til Tiden - Gyldendal
104 sider