Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster: Skønhed og skræk

skoenhed og skraekbogfors

Anmeldelse. Ulla Terkelsen, TV2 udenrigskorrespondent set skråt forfra, og Mirco Reimer-Elster, TV2’s Tysklands analytiker, som skriver på en ph.d om Tyskland, holder begge af Tyskland. Sammen har de lavet en samtalebog, hvor de med udgangspunkt rundt om i Tyskland taler om historie, kultur, øl og litteratur og meget andet. I det hele taget bliver det en fin introduktion til Tyskland. Lidt lettere end en kikstør akademisk gennemgang – og alligevel berigende med mange observationer.

Forlaget skriver: ”Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster er som nat og dag. En er dansker, og en er tysker. En er ældre, og en er yngre. En er journalist, og en er akademiker. En er vokset op i et borgerligt hjem, og en er vokset op under beskedne kår. Men ét har de til fælles, og det er Tyskland. SKØNHED OG SKRÆK er en personlig fortælling om Danmarks vigtigste nabo. På rejser rundt i det tyske har Frau Terkelsen og Herr Professor talt sammen om Holocaust, nazismen og det kommunistiske diktatur i DDR. Om mure, der blev rejst og faldt igen. Om skæbne og skyld. Og om opera, fodbold, fordomme, ølstuer, hiphop, Thomas Mann, Merkel og mad. En kritisk kærlighedserklæring til et både indviklet og interessant land og folk.”

I samtalen, der fandt sted i Berlin faldt snakken på Angela Merkel, som sluttede sine 16 år som kansler i efteråret 2021: For Mirco er det næsten forbløffende, at en mand også kan være kansler. For Merkel har jo været kansler i næsten halvdelen af hans levetid. Generation Merkel. Deres snak handler blandt andet om fordelen ved mangel på ambitioner – ”ambitionsarmut” – for Tyskland har haft flere uheldige ledere med store visioner. Det fører også til snak om de politiske fløje og de problemer Angela Merkel kom i, da hun bredte armene ud for de syriske flygtninge og udbrød: ”Wir schaffen das!”. Og om den stolthed over at være tysker, som hun samtidig skabte. Hele tiden skal nutiden ses i lyset af fortiden.

Video: Lidt Merkel gas fra Youtube. Merkel var definitionen på kedelighed og alligevel er der lidt spøg at finde. 


Bogen er blevet til ved at optage samtalerne, redigere efterfølgende og tilføje lidt fakta og baggrund. Meget effektivt, men også formidlende, for det lykkes at bevare samtalens friskhed samtidig med at vi kommer godt og grundigt rundt i emnerne.

Bogen er talt og skrevet i 2021/22, og den russiske diktator Putins angreb på Ukraine i februar 2022 når også at blive et tema i bogen - ihvertfald i forord og efterskrift:For hvordan stiller det Tyskland, der på den ene side har gjort sig næsten afhængig af russisk gas – på den anden side er klart med i den vestlige alliance, som støtter op bag Ukraine med sanktioner, penge og våben? Den historie er ikke skrevet færdig endnu.

De to snakkehoveders mål med bogen er at gøre op med klichéerne om Tyskland. De vil have flere farver på paletten og pirre læseren til at interessere sig mere for det tyske. Det Tyskland, som i den grad er med til at definere, hvem vi danskere er.

Berlin, Hamburg, Harzen og Rhinen er blevet danske rejsemål, men der er så uendeligt meget mere at komme efter. På det punkt er Berlin-guide helt i sync med bogens formål. Vi har brug for mere at forstå Tyskland bedre. Der er meget mere at hente.

De to er værd at lytte til. Ulla Terkelsen fordi hun har så megen erfaring med Tyskland og Europa og har mødt de fleste og rapporteret om det meste. Mirco fordi han professionelt forholder sig til Tyskland som USA- og Tyskland-analytiker for TV2 og er vokset op i Tyskland – og han kan historien ”indefra”.

Vil du forstå Tyskland lidt bedre, læse lidt lettilgængeligt, så er det værd at blive pirret til Tysklandsforståelse af Ulla og Mirco. Hurtig læst og jeg tænker, at de når fint i mål med at få flere farver på paletten og pirre til mere interesse for det tyske. Tak for det. Det er godt gået. Sommervarm anbefaling af skønhed og skræk.

skoenhed og skraekbogUlla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster
Skønhed og skræk – To generationer på rejse i Tyskland
Forlaget 28B