Anmeldelse. Operation Barbarossa er den største militære operation i verdenshistorien. Søndag den 22. juni 1941 brød Adolf Hitler til Joseph Stalins store overraskelse deres fredsaftale. De to lande havde med vold havde delt Polen imellem sig i 1939. Adolf Hitler sendte mere end tre millioner soldater i krig med et hug. Angrebet var en bred front på over 2.900 kilometer fra Sortehavet til Østersøen. Forfatteren Jonathan Dimbleby ruller hele forhistorien og scenariet op.
Tabene var forfærdelige på begge sider. Sovjetunionen blødte.
Tyskerne tog 5 millioner krigsfanger. Tyskerne sultede eller dræbte 3,3 millioner krigsfanger. Men det gik også hårdt ud over civilbefolkningen. For at slå sovjetiske borgere ihjel og skaffe tyskerne fødevarer iværksatte tyskerne en sulteplan – Hungerplan – som endte med at 4.2 millioner russere, hvide russere og ukrainere sultede ihjel. Og endelig slog nazisterne, sammen med villige kollaboratører, mere end en million sovjetiske jøder ihjel ved skydning eller gasning.
For eksempel skød tyskerne 34.000 afkældte jøder i Kiev i 1941. De smed jøderne i en massegrav i en dyb kløft ved Babij Jar: Mænd og kvinder. Børn, voksne og gamle.
Jonathan Dimbleby citerer en ukrainsk vagts beretning om massakren:
”De stod på det smalle stykke jord oven over afgrunden, der var 20-25 meter høj, og på den modsatte side var tyskernes maskingeværer dræbte, sårede og halvt levende mennesker faldt ned og blev knust der. Så blev de næste hundred ført frem, og det hele gentog sig. Politimændene tog børnene og smed dem ned i Jar’en i levende live”.
Den ansvarlige officer, SS-Obergruppenführer Friedrich Jecklen fik tildelt Krigsverdienstkreuz for drab på 25.000 jøder i Rumbula i Letland. Jecklen blev hængt af russerne i Riga 3. februar 1946. Jonathan fortæller om begivenden over et par sider. Det er svær læsning.
Soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb, som er uden sammenligning i krigshistorien. Tabene var umenneskelige, og det er vanskeligt at holde styr på millionerne. Kilderne modsiger ofte hinanden og nogen gange sig selv.
I begyndelsen af angrebet så det ud til at lykkes for tyskerne. De besatte Sovjetunionen i de baltiske lande, i hvide Rusland og Ukraine. De nåede helt frem til Leningrad, Moskva og Stalingrad. De brændte, myrdede og plyndrede.
Men vintervejr, uendelige forsyninger af sovjetiske tropper, enorme ofre, amerikansk militær bistand til Sovjetunionen, og uhyggeligt lange forsyningslinjer betød nederlag til tyskerne i sidste ende.
Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe ”lebensraum” for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder. I stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. Det lykkedes ikke for Hitler.
Jonathan Dimbleby fortæller i sin bog ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han beskriver almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver.
I Youtube-videoen nedenfor diskuterer Jonathan Dimbleby med historikeren Roger Morehouse.
Jonathan Dimbleby er kendt fra radio og TV i Storbritannien. En stor del af optakten til anden verdenskrig og angrebet på Sovjetunionen er skrevet ud fra en britisk synsvinkel. Det bliver lidt meget, men man kan jo læse hen over det.
Det er ikke en bog man kommer let igennem. Det er muligt, at Jonathan Dimbleby er dygtig til at lave radio eller TV, men han skriver tungt og snørklet. En hurtig test af det største afsnit på side 99 – tilfældigt valgt – viser et lixtal på 66. Lixtal udtrykker læsbarhed og kan diskuteres, men et lixtal på 66 er indiskutabelt ulæseligt. Jeg har derfor heller ikke formået at læse hele bogen grundigt. Jeg har skimmet og læst nedslag. Anmeldelsen her har et lixtal på 41 og betegnes som middelsvær på niveau med dagblade og aviser.
Det er ærgerligt, for emnet er interessant, og Dimbleby formår at pille luften ud af det hen over intet mindre end 635 sider. Men der er også beretninger, som Dimbleby får med, hvor der er stor intensitet og indlevelse – som fx massakren ved Babij Jar.
Jonathan Dimbleby
Barbarossa – Da Hitler tabte krigen
Lindhardt og Ringhof
2021