Anmeldelse. Den tyske forfatter Wolfram Eilenberger har skrevet en panoramabog om filosofiens store årti: 1919-1929. Fire store tyske filosoffer: Ludwig Wittgenstein, Ernst Cassirer, Walter Benjamin und Martin Heidegger. Eilenberger giver filosofisk indsigt, mens han levende fortæller om de fire personligheder, som i al deres genialitet næsten også var småskøre. Det er elegant fortalt og med masser af anekdoter om de fire og deres indbyrdes forhold. Foto er taget af Momentmal, Pixabay Licens.
Fortvivl ikke, Jeg ved, at I aldrig kommer til at forstå det
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (1889-1951) skrev 20.000 filosofiske sider i sit liv og UNESCO har klassificeret værket som verdensarv. Hans hovedværker er Logisch-philosophische Abhandlung (Tractatus logico-philosophicus 1921) og Philosophische Untersuchungen, der først udkom i 1953 efter hans død. Logisch-philosophische Abhandlung handlede om logikkens grundlag og sprogets funktion.
Afhandlingen viste at når filosofien havde problemer, så skyldes det sproglige mangler, og efter som vi så ikke kan tale om det, så var der ikke længere grund til at tale om filosofi: "Hvad der overhovedet lader sig sige, lader sig sige klart; og hvad man ikke kan tale kan, det må man tie med.".
For Wittgenstein var afhandlingen derfor tænkt som et punktum i filosofien. Men der var grund til at frygte, at filosofien alligevel ville fortsætte, for Wittgenstein tænkte også, at hans afhandling var så klog, at ingen kunne forstå den. Måske med undtagelse af den britiske filosof Bertrand Russel. Eilenberger indleder sin bog med Wittgenssteins dispotatsforsvar i Cambridge i 1929, der afsluttes med ordene: ”Fortvivl ikke, Jeg ved, at I aldrig kommer til at forstå det.”
Som replik til Wittgenstein kunne man sige, "Jammen, hvis ingen forstår hvad du skriver, mand, hvorfor skriver du så?". I dag kunne man måske ligeså godt trække et automatisk sludder-videnskabeligt dokument på internettet? Der er sikkert filosofer der vil opponere mod berlin-guide.dk her, som blankt indrømmer ikke at forstå det. Og alligevel ikke er i fortvivelse.
Wittgenstein gik i øvrigt i K.K. Staats-Realschule sammen med Adolf Hitler i Linz, og i samme skole, men en anden gade, gik senere topnazisterne Adolf Eichmann og Ernst Kaltenbrunner. Adolf Hitler skiftede dog skole i 1904, da han ellers var nødt til at gå tredjeklasse om. Wittgenstein studerede i Cambridge og i Berlin, men boede det meste af sit liv i England. Hans halvfætter var den liberalistiske filosof F.A Hayek. Foto af Wittenstein er taget af Clara Sjøgren, 1929 - Public Domain.
Ernst Alfred Cassirer (1874-1945) blev født i Breslau (i dag Wrochlaw) og boede og arbejdede i Berlin indtil han i 1919 blev filosofiprofessor i Hamburg og nåede også at blive rektor på universitetet i Hamburg, som den første jøde på et tysk universitet. Foto af Cassirer er public domain.
Der var han indtil han i 1933 som jøde blev fyret og måtte flygte til Storbritannien, hvor han var professor i Oxford, og senere til Sverige (Professor i Göteborg), og til sidst til USA, hvor han blev professor på Yale og Colombiauniversiteterne.
Cassirer kredsede som de øvrige om forholdet mellem sprog og det at være et menneske. Spørgsmålet er, om der ligger et distinkt, forenende og enhedsligt sprog til grund for alle de naturlige sprog?
Altså har vi et fælles "indre" sprog, som så på grund af kultur, historie, omstændigheder oversættes til et ydre sprog - og hvis ja, hvordan lyder så dette "indre sprog" Og hvad betyder sprogene for os? Hvad gør de ved os? Er det os selv, der giver sproget og vores ord betydning - eller er ordene i sig selv, der har kraften, og får os til at tænke? Sprog eller menneske - hvem gør hvad ved hvem og hvordan og hvorfor? Og hvorfor overhovedet tænke over det?
Walter Bendix Schönflies Benjamin blev født i Berlin og døde i 1940 i Port Bou, Frankrig, Benjamin endte sit eget liv foråret 1940 på flugt fra nazisterne ved den spansk-franske grænse. Walter Benjamin var tysk-jødisk filosof, litteraturkritiker, avantgardeteoretiker, essayist, oversætter m.m. Fotoet er fra 1928 og public domain.
Eilenberger fortæller, hvordan Benjamin undgik militærtjeneste i 1. verdenskrig ved i første omgang at simulere hjerteproblemer ved at drikke enorme mængder kaffe og i næste omgang ved at blive hypnotiseret af sin kone til at have voldsomme Iskiassmerter. Med smerterne blev han sendt på sanatorium i Schweiz, hvor han blev krigen ud.
Hans familie var rig og betalte for ham så længe han studerede. Da han havde afleveret specialet ”glemte” han lige at fortælle om det, så der var et par dårlige dage, da far og mor kom på uanmeldt besøg. Og far var ikke videre imponeret over, at Benjamin havde tænkt sig, at levebrødet skulle være ”kritiker”.
Walter Benjamin kæmpede mod fascismen. Hans filosoferen kredser om teologi og marxisme. Han kombinerede Frankfurterskolens kritiske teori med Hegels dialektiske idealisme, Marxs historiske materialisme, Bertolt Brechts kritiske æstetik og jødiske mysticisme. Og de kan da være vanskelige nok at forstå hver for sig. Han voksede op i Berlin og læste, med afstikkere, også i Berlin. Han er knyttet til grundlæggelsen af ”Frankfurterskolen”.
Da Adolf Hitler kom til magten forlod han Tyskland. I 1930’erne var han blandt andet på besøg hos Berthold Brecht på Thurø ved Svendborg, hvor forfatteren Karen Michaelis gav husly til mange forfulgte i den tyske kreative over-klasse.
Martin Heidegger (1889, -1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog. Hans mest berømte værk er Væren og tid, der først blev oversat til dansk i 2007. Foto af Heidegger i 1960 er taget af Willy Pragher fra Landesarchiv Baden-Württenberg (CC BY-SA 3.0)
Heideggers ry er plettet på grund af nazistiske og racistiske overbevisninger. Feminister kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn og fortie kvinder. Han blev rektor i 1933 for universitetet i Freiburg og samtidig indmeldt i NSDAP. Rektorstolen var ledig fordi hans socialdemokratiske forgænger havde nægtet at gennemføre jødelove på sit universitet.
Heidegger trak sig efter et år og nøjes med at være nazist i ”ånden” for han mente, at Adolf Hitlers bevægelse var løbet løbsk og var besat af ”biologisk racisme”, og for meget tro på teknologi og bureaukrati. Der er meget mere at fortælle om Heidegger, hans filosofi og hans tid som nazist. Det første får du meget mere af ved at læse Eilenbergers bog.
Anekdoter og filosofi
Wolfram Eilenberger skal have kæmpe ros for sin fortælling om de fire filosoffer og deres tid. Anekdoterne om deres liv står i kø og Eilenberger skruer ikke ned for den del. Samtidig med at vi bliver klogere på filosoffernes personligheder og deres indbyrdes konkurrence serverer Wolfran Eilenberger præsentationer af deres værker og tanker. Der skal man nok have en solid højskolebaggrund, være teolog eller filosof eller bare ualmindeligt interesseret, for at hænge på.
Berlin-guide hang ikke helt på denne del om filosofien. Måske fordi anmeldereksemplaret var elektronisk, og det kan i den grad ikke anbefales at læse tekster i den vægtklasse i elektroniske versioner.
De elektroniske udgivelser er ikke min kop te, for det er vanskeligt at bladre frem og tilbage og nedfælde små huskenoter eller understregninger. Det stiller krav om langsom læsning at blive præsenteret tankerne fra hele fire filosoffer, deres indbyrdes relationer og omverdenens reaktioner i et bind.
Wolfram Eilenbergers indsats skal ikke forklejnes. Jeg tror ikke, at tankerne kan gøres mere tilgængelige end Eilenberger her, har gjort det. Og anekdoterne hjælper. Fx historien om Walter Benjamin, der var håbløst forelsket i billedhuggeren Jula Cohn. Men Jula var allerede gift med Erich Schön, som Benjamins Hustru tilgengæld har haft et helt åbent forhold til i flere år. Firkanten fører til et af Walter Benjamins hovedværker om ”valgægteskaberne” i 1921, hvor han kritiserer det borgerlige ægteskab.
En anden anekdote er om guds tilbagekomst – da Wittgenstein kom til Cambridge i 1929 – var han blandt andet var til møde i ”Cambridge Apostels” i Økonomen John Maynard Keynes hus. Apostlene var en uofficiel, elitær studenterklub, der var berygtet for medlemmernes homoseksuelle relationer. John Maynard Keynes fortalte i et brev om, at han hentede Wittgenstein ved toget: ”Gud er ankommet. Jeg mødte ham på 17:15 toget”
Eilenberger går kronologisk til værks og tidsperioderne har lange overskrifter, fx 1922-23: Heidegger er kampberedt, Cassirer er ude af sig selv, Benjamin danser med Goethe og Wittgenstein søger et menneske.
Nedenfor en lille video fra Youtube med Eilenberger i forbindelse med udgivelsen.
Er du en filosofi haj er Wolfram Eilenbergers bog et must-have. Er du bare almindelig nysgerrig på tiden og de fire filosoffer, så tilgiv dig selv for at bladre lidt hurtigt ind i mellem, når det alligevel bliver for filosofisk. Men kun lidt hurtigt for historien om filosofferne og deres samtid er godt gennemvævet. Lidt af en præstation og af forfatteren kan man næsten ikke forlange mere. Og husk ikke at fortvivle, for vi kommer alligevel aldrig til helt at forstå det.
Wolfram Eilenberger
Troldmændenes Tid
Filosofiens store årti 1919-1929
Forlaget KLIM
2020
Oversat af Joachim Wang
Please wait...