Anmeldelse. Winston Churchill (1874-1965) var Storbritanniens premiereminister under 2. Verdenskrig og tillagde sig umistelighed hæder ved at nægte at give op, da hans land næsten stod alene tilbage mod Adolf Hitlers hær. Isoleret på en ø. Han var en statsmand. Men også en showmand, en levemand, en drukmås, en kriger med overskud og vid. Journalist Jan Hedegaard har fortalt historien om Winston Churchill. Man kan ikke undgå at blive lidt fan.
Winston Churchill var statsmand og leder i en verden, der forandrede sig hurtigere og voldsommere end nogen sinde før i historien.
Da han blev født, sad dronning Victoria på tronen i London i midten af et imperium, som bogstaveligt løb hele kloden rundt. Man kunne med rette sige, at solen aldrig gik ned over det britiske imperium.
Da han døde, var imperiet så godt som forsvundet, The Beatles var brudt igennem, der var jetfly og raketter i luften, lastbiler på vejene, folk i biografen, rockmusik i radioen, transmissioner i TV – og – og der sad igen en dronning på tronen i London – Elisabeth ll.
Politiker, kriger, ryger og drukmås
Winston var kendt for mange ting, men mest for at være premierminister i Storbritannien fra 1940 til 1945 og igen fra 1951 til 1955. Han tabte parlamentsvalget i 1945 og måtte forlade Potsdam-konferencen, hvor Europas fremtid blev forhandlet. Men, som han sagde, det var jo netop det han havde kæmpet så hårdt for i krigen. Nemlig, demokratiet. Han havde ikke minister-riet fra fremmede. Hans far var lord Randolph Churchill, som britisk finansminister og søn af hertugen af Marlborough,
Winston kendte krigen. Winston kendte krigen fra den øverste strategiske top og ud til fronten. Som ung mand deltog han i krige i Cuba, Indien, Sudan og i Sydafrika. I forreste linje. I Cuba fik han smag for cigarer, som han røg næsten uafbrudt resten af livet. Og Whisky og Champagne hørte til hver dag.
Som Winston sagde, så havde han altid formået at tilpasse sig nye grader af luksus uden at klynke eller klage: "Det er en af mine mere vindende sider". Selv syntes han, at han havde en enkel smag: "Jeg er helt enkelt tilfreds med det bedste af alt".
Winston var excentrisk. I USA vænnede personalet i det hvide hus sig fx ikke til, at han altid gik nøgen rundt på sit værelse. Han blev kun med nød og næppe forhindret i at deltage i første bølge i landgangen i Normandiet på D-dag. Da han stoppede som Marineminister i 1. verdenskrig (efter fiaskoen ved Gallipoli) drog han ud til skyttegravene og var med i forreste linje – med flere kasser whisky og sit badekar som følge. Han har altså været for viderekomne.
Og verden kendte Winston Churchill gennem hans bøger og reportager. Han ernærede sig i flere år som krigskorrespondent, og han modtog ovenikøbet Nobelprisen i litteratur. Og verden husker ham for en perlerække af citater – ikke mindst: ”Dette er ikke afslutningen. Det er ikke engang begyndelsen på afslutningen. Men det er måske afslutningen på begyndelsen”.
Jan Hedegaard går kronologisk til værks i sin bog om Winston Churchill. Vi følger Winstons opvækst, hans skolegang, militærvæsen, politiske karriere, hans venner, hans succeser og fiaskoer til hans død i 1965, hvor han fik en af de største statsbegravelser, der nogensinde er gennemført. Han satte sit mærke på verden.
Rette mand til tiden
For det forunderlige er jo den betydning ledere kan have. Det er ikke lige meget, hvem der står i spidsen. Churchill var den rette i situationen, men meget mærkværdigere mand findes jo næsten ikke.
Adolf Hitler var tæt på døden mange gange under attentater og et lige ved og nærved trafikuheld i München, som Jan Hedegaard beretter om. Med en død Hitler var der måske ingen 2. verdenskrig. Men også Winston Churchill var nær kørt ihjel i USA før krigen, da han glemte det med højrekørsel. Var han død havde briterne måske overgivet sig allerede ved Dunkirk, USA ikke kommet med i krigen og Adolf Hitler havde kunnet koncentrere sine kræfter om Sovjetunionen. Vi havde talt tysk i dag. Også det når Jan Hedegaard at filosofere over.
For er det ikke forunderligt, at en så excentrisk whiskydrikkende, cigarrygende, krigsrapporter og politikker – som ikke er enig med establisment om håndteringen af situationen i Tyskland – alligevel bliver premiereminister præcis i rette øjeblik. Og viser sig at være den rette. Et historiens lykketræf.
Desuden var det 2. Verdenskrig, som gjorde Churchill til rette mand til rette tid og til et ikon for sit århundrede. Den britiske historiker, Poul Addision, er citeret for at sige, at hvis Churchill var død i 1939: ” perhaps be remembered today as the most illustrious and interesting failure in twentieth-century British politics”. Instead he was transmuted by events into a national saviour.” Og det er nok ikke løgn. Tiden og personen passede sammen.
Historiefortælling fra øverste hylde
Jan Hedegaards sprog er journalistens sprog. Bogen er renset for akademiske nørklerier og fodnoter. Og vi holdes ved det tilsyneladende lette spor, og alligevel får vi forunderligt mange nuancer med i fortællingen om Winston. Historien består jo af mennesker, og skal vi forstå historien er det ikke nok at læse statistikker, datoer, dødstal, styrkeforhold, politiske strategier. I den sidste ende er det mennesker vi skal forstå for at forstå historien. Og så er de største personligheder næsten alligevel så uforståelige.
Jan Hedegaard formår at komme rigtig godt rundt om Winston: Hans humor, hans excentrisme, hans vid, hans egoisme, hans storhed og kompas – som ikke brød sig om imperiets undergang, men til gengæld forudså og navngav kommunismens jerntæppe i Europa før alle andre. Hvilket forunderligt menneske. Jan Hedegaards fascination af Winston Churchill har varet i mange år – og berlin-guide forstår begejstringen.
For Winston Churchill bliver man ikke lige færdig med. Alene et citat som: ”Hunde ser op til dig, katte ser ned på dig, næh, så hellere et svin. Det ser dig som sin ligemand”. Sådan, lidt at tænke over.
Og så er der formatet af bogen, hvor Lindhardt og Ringhof har lagt sig helt frem med en forbilledlig præsentation af billedmaterialet. Masser af flotte og ikoniske Winston fotos med gennemarbejdede tekster til. Masser af luft på siderne. Jan Hedegaards bog kunne være kommet i en noget mere beskeden billigbogsudgave. Men hvor ville det være ærgerligt. En kæmpe bog om et menneske, der i ordene bedste betydning var rette mand på rette sted.
Churchill - det gik nok ikke idag
Winston Churchill og historien om ham er forførende. Den britiske Premierminister Boris Johnson er meget begejstret for Winston Churchill. Boris har også skrevet en bog om Churchill; ”The Churchill Factor”. Boris Johnson lyst til at ligne Churchill er måske en del af forklaringen på hans excentriske livsstil, hans lyst til at gå ene gang i Europa med Brexit og sin ”de kan bare komme an holdning” – som imperiet stadig var der til at bakke ham op. Desuden hans begejstring for det amerikanske, det anglosaksiske fællesskab. Men USA er ham langt overlegen. Selvom Donald Trump næsten er skåret af samme, skæve stamme. Tiden og personligheden skal passe sammen – og Boris Johnson risikerer at blive den britiske statsleder vi har allermindst sympati eller forståelse for.
Boris Johnson er måske den rette leder – bare ikke lige nu. Det er en farce. Trods den fælles beundring af Winston Churchill. Churchills forsvar for imperiet var heller ikke gået i vor tid. I London har demonstranter skændet hans statue i forlængelse af ”Black lives matter”. Winston Churchill var muligvis en stor leder i 1940-45 – men bare ikke lige nu. Det ville være en farce. Tiden og manden skal passe sammen. Se fx The Guardian om Boris Johnson som Churchill.
For berlin-guide er naturligt at interessere sig for Winston Churchill fordi han formåede at gå forrest og trække først sit folk og dernæst amerikanerne med i krigen mod nazismen. Desværre havde Churchill ikke held til at også at bremse kommunisterne, fordi de amerikanske præsidenter troede, at ham Stalinboy kunne de nok håndtere. Overfor Stalin var både Roosevelt og Harry S Truman nærmest amatører – og det gik fx ud over polakkerne, som blev fordrevet og besat, og det gik ud over balterne, som måtte vente til 1990, før de blev fri og udover det øvrige Østeuropa.
Tak for kaffe, Jan Hedegaard. Det er en rigtig fin bog.
Jan Hedegaard (f. 1956) har været Churchill-fan, siden han var 7 år – og journalist på Berlingske i mere end 20 år. Her har han blandt meget andet skrevet portrætter, features og kulturhistoriske artikler. I en årrække var han desuden redaktør af det satiriske årshæfte Blæksprutten.
Jan Hedegaard
Churchill
2020
Lindhardt & Ringhof
Please wait...