Mange forfattere har boet i Berlin og trænger du til en travetur, så er det jo udmærket at gå efter forfatternes bopæl. Mange steder er der en mindeplade på muren, andre steder ikke. Mange er også begravet rundt om på kirkegårdene. Så her lidt inspiration fra berlin-guide til dig, og så er det måske også en anledning til at dykke ned i litteraturen ud fra en anderledes vinkel. Der er mindst lige så mange oplevelser i litteraturen som i Berlin.
Albert Emil Brachvogel (1824–1878)
Körnerstraße 24
Forfatteren Albert Emil Brachvogel boede på Körnerstrasse og har fået en gade i Kreuzberg opkaldt efter sig. Han havde begrænset succes med forfatteriet, men skrev dog tragedien Narzis, som fik stor succes på teateret i Berlin i 1857. Hans meste læste roman var den biografiske roman om Friedemann Bach (en anden Bach, men dog familie). Den blev filmatiseret i 1941. Udover at skrive flere romaner var han også sekretær for frimurer-ordenen i Tyskland. Han er begravet i Dom-Friedhof II i Mitte.
Alexander Roda Roda (1872 - 1945)
Hjørnet af Innsbrucker Straße 44 og Freiherr-vom-Stein-Straße 3-3a.
Alexander Friedrich Ladislaus Roda Roda, født Sándor Friedrich Rosenfeld, var østrisk satiriker og forfatter. Bag sig havde han et afbrudt jurastudium, hvorefter han forpligtet sig til 12 års militærtjeneste. Men hans satiriske skriverier gjorde en militær karriere vanskelig. Han boede i Berlin efter 1. verdenskrig, men ved nazisternes magtovertagelse i 1933 måtte han flygte og han endte i New York, hvor han døde af leukemi i 1945.
Alfred Döblin (1878-1957)
Frankfurter Allee 194 og Kaiserdamm 28, Berlin-Westend
Döblin skrev "Alexanderplatz". I Berlin-Lichtenberg blev han efter krigen øjenvidne til martskampene, som er tema i hans roman November 1918. I Berlin skrev Döblin talrige artikler, blandt andet om teaterstykker og film, men også om livet i gaderne i hovedstaden, blandt andet for det tysksprogede Prager Tagblatt, som blev udgivet i Bøhmens hovedstad. Nogle af disse skitser brugte han i romanen Berlin Alexanderplatz, som udkom i 1929, og som er hans mest kendte: den første og vigtigste storbyroman i tysk litteratur. I 1933 emigrerede han til Paris og flygtede 1940 til Amerika, hvor han inspireret af Søren Kierkegaard og Spinoza konverterede til katolicismen. Efter krigen kom han tilbage til sit hjemland som fransk officer og udgav litteraturtidsskriftet Das goldene Tor (1946-1951). Han deltog også i grundlæggelsen af Mainzer Akademie i 1949. I 1953 flyttede han til Paris og igen i 1956 til Emmendingen i Baden-Württemberg, hvor han døde året efter. Wikipedia.
Anna Seghers (1900-1983)
Anna-Seghers-Straße 81, Berlin-Adlershof
Anna Seghers var en systemtro DDR-forfatter. Hendes litteratur var præget af Neue Sachlichkeit og i DDR fik hun stor betydning som forfatter af socialrealistisk litteratur. Hendes bøger blev forbudt af Nazityskland og hun flyttede under krigen først til Paris og siden til Mexico. Hun vendt hjem til DDR og Østberlin efter krigen. Fra 1952 til 1978 var hun præsident for det østtyske forfatterforbund. Anna Seghers-Strasse hed i hendes tid Volkswohlstraße, og hun boede i nummer 81. Hun er begravet på Dorotheenstädtischen Friedhof.
Arnold Zweig (1887-1968)
Zikadenweg 59, Berlin-Westend,
Arnold var jødisk forfatter - og for god ordens skyld ikke i familie med Schweizeren Stefan Zweig. Indtil 1933 boede han på Zikadenweg. Nazisterene brændte hans bøger og han flygtede fra Tyskland. Efter krigen vendte han tilbage og levede sit liv i Østberlin. Han er begravet på Dorotheenstädtischen Friedhof, Abt. CM.
Berthold Brecht (1898-1956)
Spichernstrasse 16, Charlottenburg og Chausseestraße 125, Mitte
Berthold Brecht og skuespilleren Helene Weigel boede her i Spichernstrasse 16 indtil de i 1930erne blev tvunget til at emigrere fra Tyskland, og blandt andet fik husly hos den danske forfatter Karen Michaelis på Thurø ved Svendborg. Kurt Weil, som lavede musikken til Brechts ”Dreigroschenoper”, boede på Luisenplatz 3 i Wilmersdorf. Der er bare en kort gåtur mellem de to adresser. Efter krigen boede Brecht og Weigel i Chausseestraße 125 i Mitte. Det der i dag kaldes Brechts Haus, hvor du også kan finde Brecht-Weigel Museum. Brecht og Weigel er begravet på Dorotheenstädtischer Friedhof, lige ved siden af huset i Chausseestraße 126.
I det hele taget en interessant kirkegård fra 1762 med mange kendte berlinernavne som industrifyrsten Borsig, filsoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Johann Gottlieb Fichte, berlins arkitekter Friedrich August Stüler og Karl Friedrich Schinkel, kunstneren John Heartfield, bogtrykkeren Ernst Theodor Litfaß og bundespræsidenten Johannes Rau. Læs mere om Berthold Brecht og Helene Weigel her.
Bettina von Arnim (1785-1859)
Haus der Kulturen der Welt, John-Foster-Dulles-Allee 10
Bettina var en tysk romantisk forfatter og kulturpersonlighed. Hun var søster til Clemens Brentano og blev gift med dennes ven Achim von Arnim i 1811. Bettina von Arnim er kendt for sine brevvekslinger med Goethe og H.C. Andersen. Adressen på Haus der Kulturen der Welt er ikke helt præcis, for der findes ikke by der mere. Hun brevvekslede med H.C. Andersen, så de to kendte hinanden godt. Andersen skrev fx 31. juli 1844: "Gik til Bettina, der var høist aandrig, kjæk, politisk, interessant; sagde mig at Kongerne læste mine Eventyr og havde godt deraf, de fik dog Sandheden at vide; hun forærede mig sin sidste Bog; jeg var henrykt."
Carl von Ossietsky eller Carl von Ossietzky (1889 - 1938)
Kantstr. 152, Berlin
Journalisten Carl von Ossietsky var en modig mand og antimilitarist - og egentlig ikke forfatter. Alligvel har vi ham med her. Allerede i 1913 I 1913 fik Ossietzky en betinget dom for at have kritiseret militarismen, efter at en løjtnant i Zabern var gået løs på nogle civilister med sabel fordi de ikke skulle have hilst høfligt nok. Senere i 1929 afslørede han i bladet Weltbühne (Friedrich-Ebert-Straße 29 i Potsdam), at transportministeriet drev en "afdeling M", som i al hemmelighed prøvede at bygge et tysk luftvåben op i samarbejde med Lufthansa. Stik imod fredsbetingelserne efter 1. verdenskrig. Hvis du har set serien "Babylon" kan du huske journalisten Samuel Katelbach, som er repræsenterer Ossietzky.
Ossietzky blev idømt et og et halvt års fængsel for landsforræderi og spionage 23. november 1931. Datteren fik genoptaget sagen i 80'erne, men forræderidommen blev endelig stadfestet af tysk højesteret i 1992. Ossietsky blev løsladt fra fængsel 22. december 1932, men før han nåede at flygte brændte rigsdagen og han blev arresteret igen og endte i KZ-lejr Sonnenburg. Fangerne var blevet groft mishandlet, og ved ankomst blev de sat til at grave sine egne grave. Efter en uge fik Ossietzky sit første hjerteanfald. I1936 fik han Nobels fredspris for 1935. Adolf Hitler forbød herefter enhver tysk borger – for al fremtid – at modtage nogen af Nobels priser. Han døde i 1938 af mishandlingerne. Han er begravet på Friedhof Pankow IV
Christa Wolf (1929-2011)
Amalienpark 7, Pankow
Christa Ihlenfeld blev født i Landsberg an der Warthe i Preussen. Området var en del af de tyske østområder og i 1945 måtte familien flygte fra de fremrykkende sovjetiske tropper til Mecklenburg.Hun fik 1949 sin studentereksamen i Bad Frankenhausen og blev samme år medlem af kommunistpartiet, hvor hun var medlem indtil hendes udtrædelse i juni 1989. Fra 1949 til 1953 studerede hun germanistik i Jena og Leipzig. Under navnet Christa Wolf blev hun en af Østtysklands vigtigste forfattere. 1959-61 arbejdede hun for Stasi. Derefter blev hun en kendt systemkritiker, men meldte sig først ud af partiet i 1989. Begravet på Dorotheenstädtischen Friedhof, Chausseestraße 126
Christoffer Isherwood (1904-1986)
Nollendorfstrasse 17, Schöneberg
Den amerikanske forfatterspire Christoffer Isherwood og hans forfatter kollega W.H. Auden arriverede i Berlin i 1929 og havnede midt i det pulserende liv i Berlin barer, variterer og teater med let påklædte piger og et ret åbent homoseksuelt miljø. Læs mere om Christoffer isherwood her. Han boede her fra marts 1929-februar 1933. Der hænger en lille mindeplade.
Erich Kästner (1899-1974)
Prager Strasse 8, Wilmersdorf (1927-31) og Roscherstraße 16, Charlottenborg fra 1931-1945.
Erich Kästner boede her indtil 1929 før han udgav ”Emil og detektiverne”, som gjorde ham verdensberømt. Det var bare et lille møbleret værelse. Det oprindelige hus eksisterer ikke mere. Erich Kästner blev indstillet til Nobels litteraturpris intet mindre end fire gange, men fik den aldrig. Han boede i Berlin fra 1929 til 1945, hvor han var mest produktiv. Emil og detektiverne blev solgt i mere end 2 millioner eksemplarer alene i Tyskland. Han hjem blev ødelagt af bomber i 1944. Nazisterne brød sig ikke om ham. Han blev forhørt af GESTAPO flere gange, og hans bøger blev brændt. De mistænkte ham for at være bolschevist. Efter krigen flyttede han til München.
Erich Maria Remarque (1898-1970)
Wittelsbacherstrasse 5, Wilmersdorf og senere Kaiserdamm 114,
I 1929 boede Erich Maria Remarque ikke langt fra Preussenpark, da han skrev ”Intet nyt fra Vestfronten” om livet i 1. verdenskrigsskyttegrave. Bogen er delvist selvbiografisk. I 1916 da Remarque var 18 år gammel, blev han indkaldt til tjeneste i den tyske hær. 1. verdenskrig rasede og i juni 1917 blev Remarque udstationeret på vestfronten: Frankrig. Her gjorde han tjeneste i infanteriet indtil han den 31. juli 1917, blev såret af granatsplinter i venstre ben, højre arm og halsen. Han blev sendt til et hospital i Tyskland, hvor han kom sig. Han blev ikke sendt tilbage i kamptjeneste, men forblev i hæren til krigens afslutning den 11. november 1918. En fremragende bog, som gav nærmest øjeblikkelig verdensberømmelse. Nazisterne kunne ikke lide hans bøger, som de kaldte ”schädliches und unerwünschtes Schrifttum“ og de blev brændt på bogbålene i 1933. I begyndelsen af 1930’erne flyttede Erich Maria Remarque til Schweiz i en villa nær Lago Maggiore. Det er jo heller ikke skidt. Da 2. verdenskrig brød ud emigrerede han til USA, og blev amerikansk statsborger. Efter krigen flyttede han tilbage til Schweiz med sin nye hustru, Paulette Goddard. De levede sammen i Schweiz til hans død i 1970.
Ernst Toller (1893- 1939)
Uhlandstraße 197, Charlottenburg
Ernst Toller var revolutionær forfatter og endte med at lede den kortlivede Münchner Räterepublik. Han blev fanget og anklaget for højforræderi men slap for dødsstraf. Læs mere om Räterrepublikken her. Han flygtede i 1933 og døde i New York.
Ernst Weiss (1884-1940)
Luitpoldstraße 34, Berlin-Schöneberg
Ernst Weiss var jødisk forfatter. Efter rigsdagsbranden i Berlin i 1933 flygtede han først til Prag og senere til Paris. Der boede han, da de tyske tropper marcherede ind i 1940. Han skar pulseåren over i badekarret.
Gertrud Kolmar (1894-1943)
Ahornallee 37, Berlin-Westend.
Gertrud Käthe Chodziesner kendt som Gertrud Kolmar var lyrisk poet, og regnes som en af de fineste. Selvom hun var Walter Benjamins kusine ved man ikke meget om hende. Hun var jøde, blev arresteret og myrdet i Auschwitz i 1943.
Georg Brandes (1841-1927)
boede i Berlin fra 1877-1883.
Adressen desværre ukendt. Georg Morris Cohen Brandes var en dansk kritiker og litterat. Han fik stor betydning på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til mellemkrigstiden. Brandes regnes traditionelt for teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud. I trediveårsalderen formulerede Brandes principperne for en ny realisme og naturalisme. Georg Brandes skrev en hel bog om sit ophold i Berlin med fantastisk karakteristik af Berlin og dens personligheder. Læs mere her.
Günter Grass (1927-2015)
Niedstrasse 13, Friedenau
Günter Grass flyttede i begyndelsen af 1960‘erne til Berlin og blev der i mere end 30 år. Udover bøgerne og en Nobelpris var han også en stor gourmet og han købte ofte ind til sine gæster på Friedenauer Wochenmarkt … gerne lammekølle (ifølge Berliner Morgenpost). Günter Grass blev født i Danzig som en del af det kasjubiske mindretal. Han blev berømt med romanen ”Bliktrommen” og var Tysklands moralske stemme, og da han sent i livet i 2006 indrømmede at han havde været indrulleret i SS gav det anledning til stor debat. Men han var blot et menneske, og ligesom alle tyskere var det svært at se den nære sandhed i øjnene. Læs mere om Günter Grass her.
Hans Fallada (1893-1947)
Rudolf-Ditzen-Weg 19, Pankow
I sine sidste år boede forfatteren Hans Fallada på Rudolf-Ditzen-Weg. Den hed tidligere Eisenmengerweg og var en del af Majakowskiring, hvor den kommunistiske elite og honoratiores slog sig ned efter krigen. Med egen mur omkring sig, vagter og privilegier. Først i 1994 fik gaden navnet ”Rudolf Ditzen-Weg”. Navnet Hans Fallada er et forfatterpseudonym, dannet af en kombination af karakterer fra to af brødrene Grimms folkeeventyr. Hans egentlige navn var Rudolf Wilhelm Friedrich Ditzen. Her i villaen skrev Hans Fallada ”Jeder stirbt für sich allein” på bare fire uger i en rus af morfin, sygdom, depression og selvmordsforsøg. Hans romaner fortæller om politiske og sociale forhold i storbyen i 1930erne, hvor mange levede i små kår. Han var inspireret af Neue Sachlichkeit og skrev med detalje og journalistisk gengivelse. Historien som den var. Læs mere om Hans Fallada her. Han boede i mange år nord for Berlin i den lille by Carwitz. Der ligger i dag et Hans Fallada Hus og et museum.
Hans Magnus Enzenberger (1929-)
Fregestrasse 19, Friedenau
Fregestrasse er lang og går gennem både Friedenau, Steglitz og Schöneberg. Men i midten af 1960'erne boede Hans Magnus Enzenberger her. Det er et hus med flere usædvanlige indbyggere: Tidligere havde Rosa Luxembourg boet i samme hus. Og über-nazisten Hermann Göring for hans grandonkel Herman Epenstein har ejet huset. Joseph Goebbels boede lidt op ad vejen i nr 76, hvor han sad og skrev sine hadefulde taler mod jøderne. Han har sikkert også besøgt Göring i nr. 19. Henne i Fregestrasse 80 boede Theodor Heuss fra 1918 til 1930. Han blev senere præsident i Forbundsrepublikken. Og i nr. 81 boede Preussens første gymnastiklærerinde Dora Lux i 1909. Se bare. Hun var jøde og lykkes med at skjule sig ved Bodensee krigen ud.
Hedwig Courths-Mahler (1867-1950)
Knesebeckstraße 12
Hedwig var romanforfatter i stor stil og boede her fra 1914 til 1932. Hedwig skrev over 200 kærlighedsromaner, som typisk blev udgivet i små tynde hæfter. I stil med Barbara Cartland. Hun var støttemedlem for SS, men da hun ikke ville tilpasse sine romaner til nationalsocialismen, blev det småt med udgivelser efter 1933. Hun er måske en af Tysklands mest succesfulde romanforfattere. Det samlede oplag er anslået til omkring 80 millioner eksemplarer, og mindst 20 af hendes bøger er filmatiseret. I Berlin var hendes hjem meget besøgt af den kunstneriske elite. Men hendes bøger helt klart i den lette genre dengang man ikke bare kunne binge "friends" i en hel weekend på streaming tjenesterne. Istedet bingede mand Hedwig Courths-Mahlers skabelon romantik og var glad for det. Uforpligtende.
Heinrich Heine (1797-1856)
Behrenstraße 12, Mitte
Heinrich Heine boede her 1820-21 mens han studerede. Han gik blandt andet til forelæsninger hos Georg Wilhelm Friedrich Hegel.Heine var jøde men konverterede til kristendommen. Han anses som en overgangsskikkelse i den tyske litteraturs historie. Med ham nåede romantikken sit højdepunkt, samtidig med at realismen begyndte.En del af Heines berømmelse i nutiden bygger på, at så mange af hans digte er blevet sat i musik, bl.a. af Franz Schubert og Robert Schumann. Under naziregimet blev Heinrich Heines bøger brændt, og han blev diskrediteret som forfatter af populære tyske folkesange (for eksempel teksterne til “Die Lorelei”) i et forsøg på at afvise og skjule jødisk bidrag til tysk kunst og kultur. I stedet for at opføre Heine som forfatter i sange, der ikke kunne brændes, blev det sagt at Die Lorelei var skrevet af en “ukendt forfatter” (unbekannte dichter).Kilde: Wikipedia.
Heinrich Mann (1871-1950)
Fasanenstraße 61, Berlin-Wilmersdorf
Heinrich Mann var tysk forfatter og han boede få år i Berlin før 1933. Han var bror til Nobelpristageren Thomas Mann og dermed farbror till Klaus Mann og Erika Mann.Medens broderen Thomas Mann stod for højtyske og mere kulturkonservative værdier, var Heinrich Manns idealer mere rettet mod liberale ideer. I Undersåtten havde Heinrich Mann allerede under 1. verdenskrig med tydeligt klarsyn forudsagt den kommende udvikling som skulle lede til nationalsocialismens fremkomst. I forbindelse med Thomas Manns bog "Gedanken im Kriege" (Tanker under krigen), der var meget tysknational, brød den liberale og fredsorienterede Heinrich Mann kontakten til sin forfatter-bror. Under Weimarrepublikkens tid var Mann hovedsageligt politisk forfatter. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede(februar 1933) Mann, med et minimum af bagage – kun en paraply – til Frankrig, og siden til USA. Allerede i august 1933 fratog nazisterne ham hans tyske statsborgerskab. I mellemtiden var Thomas og Henrich Mann blevet forsonet. Til dels havde Thomas Mann måtte give sin bror ret i hans dystre forudanelser. Læs mere om Mann-familien.
Ingeborg Drewitz (1939-1986)
Quermatenweg 178, Zehlendorf
Ingeborg Drewitz regnes som betydelig, kvindelig forfatter efter 1945, og til dansk er oversat ”I går var i dag : hundrede års nutid” (1980) og ”Is på Elben” (1984), og begge bøger giver interessante skildringer af livet i Berlin og det delte Tyskland. Ingeborg-Drewitz-Bibliothek i bydelen Stegliz er opkaldt efter hende. Hun skrev desuden teaterstykket ”Alle Tore waren bewacht" (Alle porte blev bevogtet ) i 1955 og det var første tyske teaterstykke, som fortalte om forholdene i koncentrationslejre.
Irmgard Keun (1905-1982)
Meinekestrasse 6, Charlottenburg
Irmgard Keun var tysk forfatter og journalist med tilknytning til den litterære ekspressionisme. Keun debuterede med romanen Gilgi – eine von uns (1931), som blev filmatiseret i 1932. Kunstsilkepigen fra 1933 var blandt de bøger, som det nazistiske Tyskland forbød som entartete kunst – ”degenereret kunst” og som den nazistiske bevægelse forbød og som blev brændt ved bogbrændingerne i 1933. Hun emigrerede til Holland i 1936, men vendte illegalt tilbage til Tyskland i 1940. Efter 1945 arbejdede hun som journalist og blev glemt som forfatter, men blev genopdaget i 1970’erne og 1980’erne (wikipedia). Læs mere om Irmgard Keun her.
Jacob Grimm (1785–1863) og Wilhelm Grimm (1786–1859)
Dorotheenstrasse 47, Mitte
Også kendt som Grimm brødrene. De boede her i 1846. De var måske mere samlere af eventyr end egentlig eventyrfortællere. Brødrene blev almindeligt kendt, da de udgav tyske folkeeventyr i samlingen Kinder- und Hausmärchen 1812-15. Værket udkom på dansk i 1821 med titlen Folkeeventyr. Desuden har de samlet og udgivet et stort antal sagn, heltedigte, folklore og andre sproglige mindesmærker fra Tysklands og Danmarks fortid. De var samtidige med H.C. Andersen og han opsøgte dem i Berlin. Læs mere her om brdr. Grimm og H.C. Andersens mærkværdige møde med dem. Begge begravet i Alten St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin-Schöneberg. I 1862 var den engelsek forfatter George Elliot på besøg i Berlin - og han boede lige overfor i nr. 62.
Johannes Robert Becher (1891 - 1958)
Majakowskiring 34, Pankow
Johannes R. Becher var en tysk forfatter og kommunistisk politiker, så egentlighed havde han vel misforstået det meste. Han var engageret i Tysklands kommunistiske parti fra 1922, og i 1933 blev han tvunget i eksil i Sovjetunionen. Det overlevede han, selvom han blev mistænkt for at være trotskist (ligesom Pernille Skipper, der meldte sig ud af et trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP), da hun i 2016 blev ordfører for Enhedslisten). Fra Sovjetunionen arbejdede han for den anti-nazistiske komité Nationalkomitee Freies Deutschland. Efter krigen flyttede han tilbage til Tyskland og blev formand for Kulturbund der DDR. Han skrev DDRs nationalsang Auferstanden aus Ruinen og var kulturminister fra 1954, ligesom han udgav flere romaner, skuespil og digtsamlinger. Som ung tilhørte han ekspressionismen, men som ældre var han socialrealist. Han er begravet i Dorotheenstädtischen Friedhof.
Karl Philipp Moritz (1756-1793)
Münzstraße 7-11, Berlin-Mitte, Deutschland
Karl Philipp Moritz var tysk forfatter der repræsenterede "Sturm und Drang" bevægelsen, anført af Goethe.
Kurt Tucholsky (1890-1935)
Lübecker Straße 13, Berlin-Moabit, og Bundesallee 79, Friedenau
Kurt Tucholsky blev født i Lübecker Straße 13, Berlin-Moabit, og efter 1. verdenskrig, fra 1920 til 1924. boede Kurt Tucholsky på Bundesalle 79 i Friedenau. Han var forfærdet over 1. Verdenskrig og var aktiv i sine tekster om pacifisme og antimilitarisme.Han blev især kendt for sin journalistik, men han har også skrevet romaner: Rheinsberg. En billedbog for forelskede og Gripsholm. Nazisterne frakendte ham statsborgerskabet i 1933. Da var han allerede flyttet til Sverige. Han tog sit eget liv i fortvivlelse over udviklingen i Tyskland. Han ligger begravet ved Gripsholm i Sverige. Hans kærlighedsliv er diskuteret, for han er nærmest karakteriseret som Erotoman, som bedrog flere kvinder med hinanden. Hans kone, Else Weil, har bekræftet, at det der med troskab – det var ikke noget Kurt tog så nøje. Nord for Berlin ved Schloss Rheinsberg ligger Kurt-Tucholsky-Literaturmuseum.
Marina Iwanowna Zwetajewa (1892-1941)
Trautenaustraße 9, Wilmersdorf
Efter november revolutionen forlod Marina Rusland med sin datter og strømmede, som mange andre russiske forfattere, til Berlin. Hun boede i Berlin fra 1922 til 1925 og rykkede så videre til Paris. Hun flyttede tilbage til Sovjetunionen i 1939, men der var ingen varm velkomst. I 1941 blev hun sendt til tartarstan, hvor hun hutlede sig igennem til hun endte med at tage sit eget liv. Hun skrev om kvinders følelser, om kærligheden til Tyskland, Ruslands skæbne. Så vidt vides ikke oversat til dansk, men hun omtales som en betydelig digter. Ingen ved, hvor hun blev begravet.
Mori Ōgai 森 鷗外 (1862-1922)
Luisenstraße 39 zur Marienstraße, Mitte
Mori Ōgai var japansk militærlæge og forfatter. Han oversatte tysk liltteratur til japansk og moderniserede den japanske litteratur. Han blev en brobygger mellem europæisk og japansk kultur. Mori boede i et værelse i huset på Luisenstrasse i 1884–88, og i dag er her indrettet et mindested, som fortæller om Mori Ōgai's liv. Der er en del japanske turister.
Nick Cave (1957-)
Yorckstraße 81, Kreuzberg
En sangskriver er også forfatter og i Kreuzberg skrev han sin debutroman "And the Ass Saw the Angel "(1989).
Robert Walzer (1878-1956)
Kaiser-Friedrich-Straße 70, Charlottenburg
Robert Walser schweizisk naivistisk og avangardistisk forfatter. Walser udviklede en psykotisk lidelse, der førte til hans indlæggelse i Herisau Sanatorium. Hans litterære produktion stoppede efter indlæggelsen, og han tilbragte resten af sit liv som patient. Hans prosatekster har haft afgørende betydning for forfattere som Walter Benjamin, Peter Handke, Ror Wolf, Elfriede Jelinek, W.G. Sebald, Franz Kafka, Max Goldt, Peter Bichsel og Martin Walser.
Søren Kierkegaard (1813-1855)
Jägerstrasse 57, Mitte.
Den danske filosof Søren Kierkegaard boede i Jägerstrasse i Berlin, da han skrev udkast til hovedværker "Enten-eller" og "Frygt og bæven". På huset i Jägerstrasse 57, der dengang var Hotel Saxen, hænger en lille mindeplade for Søren Kierkegaard. Pladen blev afsløret af den danske kulturminister Ebbe Lundgaard i 1997. Herfra kunne Søren Kirkegaard let nå om på Humboldt Universitetet, hvor han gik til forelæsninger og sprogundervisning hos den tyske filosof Friedrich von Schelling (1775-1854). Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som grundlægger af eksistentiel filosofi og forfader til eksistentialismen. Læs mere her.
Theodor Fontane (1819-1898)
Mariannenplatz 1–3 i Berlin-Kreuzberg og Potsdamer Straße 134c
Fontane-Apotheke, hvor Theodor Fontane, arbejdede et år som apoteker findes stadig i Kreuzberg. Det er nu ikke som apoteker han bliver husket, men for sine bøger om Berlin og Brandenburg – og også en om krigen mod Danmark i 1864, hvor han var med som en slags krigskorrespondent. Han debutterede i øvrigt først som romanforfatter omkring de 60 år. Ikke så kendt i Danmark, og det er en skam, for han skrev fremragende. Læs mere om Fontane her. Er du på jagt efter mindetavlen i Potsdamer Strasse, så kig lige om hjørnet til Joseph von Eichendorff Gasse 2.
Theodor Mommsen (1817-1903)
Straße des 17. Juni 152, Berlin-Charlottenburg
Christian Matthias Theodor Mommsen var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist. Hans arbejder om romersk historie er stadig af stor betydning, og han fik Nobelprisen i litteratur for sit historiske værk om det gamle Rom Römische Geschichte (tre bind, 1854-1856) – der udkom i øvrigt også et 5. bind, men aldrig et 4. bind. Mommsen tilbragte sine første år inden for grænserne af det danske monarki. Han blev født i Garding i Slesvig, voksede op i Oldesloe og gik i skole i Altona. Han studerede herefter retsvidenskab i Kiel 1838-1843.Ved dansk statsstøtte fik han mulighed for at besøge Frankrig og Italien, hvor han studerede antikkens historie. I revolutionsåret 1848 var Mommsen korrespondent i Rendsborg for Schleswig-Holsteinische Zeitung, og samme år blev han professor i jura ved universitetet i Leipzig. Strasse des 17. juni hed, da Mommsen boede der i 1874, Marchstrasse 8. Han har også fået en gade opkaldt efter sig i Berlin: Mommsenstrasse, og en stor statue ved Humboldtuniversitet (Wikipedia).
Georg Brandes mødte iøvrigt Mommsen i Berlin og skrev om ham: ”Det var just ingen Anbefaling hos ham at være dansk; thi som født Tysk slesviger og oprindelig dansk Undersaat hadede han Danmark. Han kendte alle Landets og Folkets Svagheder, ingen af dets Fortrin. Da jeg iet Selskab blev forestilt for ham som dansk Skribent, sagde han de just ikke smigrende Ord: Sie wissen, wenn man einen Dänen hänseln mil, erinnert man ihn nur an seine Litteratur. For ham var Danmarks Literatur dets Skamplet. Og naar man spurgte, hvad han deri agtede saa ringe, svarte han i første Linie: Ingemanns Romaner. De forekom ham Indbegrebet af barnagtig Latterlighed.” Mommsen kom, ligesom Georg Brandes, ofte til ”mittwochabend”, en salon, hos Dr. Carl Bernstein, hvor også Richard Strauss, Adolf Fürtwängler og andre kom. Læs mere om Georg Brandes beskrivelse af Theodor Mommsen her.
Vladimir Nabokov (1899-1977)
Nestorstraße 22 i Wilmersdorf, ) 1924 boede han Motzstrasse 31 (nu 64)
Lolita-forfatteren Vladimir Nabokov boede her i 15 år før han i 1937 emigrerede videre til USA. Nabokov var en russiskfødt amerikansk forfatter, sommerfuglsekspert, litteraturprofessor og oversætter. Han emigrerede i 1919 til Cambridge og siden til Berlin, derefter, i 1940, til USA, hvor han fik statsborgerskab i 1945. Nabokov blev verdensberømt med romanen Lolita (1955), der udkom på dansk i 1957. Han var en af de markante fornyere af romangenren i det 20. århundrede og flere gange på tale som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Hans forfatterskab dækker både prosa, poesi og videnskabelige artikler om litteratur og lepidoptera. Nabokov skrev først på russisk og blev kendt som en af de førende forfattere indenfor den russiske emigration, og senere, i USA som forfatter til en række sprogligt opfindsomme værker på engelsk. Huset i Nestorstrasse skrev han om i romanen Die Gabe: "Das Haus, in dem Fjodor wohnte, war ein Eckhaus und ragte vor wie ein riesiges rotes Schiff, das an seinem Bug ein komplexes Turmgebilde trug, als sei ein langweiliger, solider Architekt plötzlich verrückt geworden und habe einen Ausflug in den Himmel gemacht.". Huset er idag pudset og tårnet revet ned. Wikipedia.
Walter Benjamin (1892-1940)
Prinzregentenstraße 66, Berlin-Wilmersdorf
Walter Bendix Schönflies Benjamin var en tysk-jødisk filosof, litteraturkritiker, avantgardeteoretiker, essayist, oversætter m.m. Benjamin endte sit eget liv foråret 1940 på flugt fra nazisterne ved den spansk-franske grænse, da han stod til at blive udleveret til GESTAPO. Som forfatter er han kendt for "Min barndom i Berlin". Benjamin kæmpede mod fascisme.
Ödön von Horváth (1901-1938)
Luitpoldstraße 34, Berlin-Schöneberg
Ödön var ungarsk forfatter og boede i Berlin i samme hus som sin ven, den jødiske forfatter Ernst Weiss.Han tyske navn var Edmund Josef von Horváth. I 1933 flygtede han først til Østrig og siden til Paris. Uheldigvis fik han en stor gren i hovedet i et stormvejr på Champs-Ellysee i 1938. Det døde han af. Rygtet siger, at han få dage før havde sagt til en ven: "Jeg er ikke så bange for nazister -der er værre ting man kan frygte, ting man kan frygte uden at vide hvorfor. Fx er jeg bange for gader. Veje kan være onde mod en, kan destruere dig. Gader gør mig bange".
Please wait...