Thomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps Danmark

kryssinghellerup

Foto: Frikorps Danmark drager afsted fra Hellerup station i 1941. Lidt svært at forstå, hvordan Kryssing kunne overse det nazistiske islæt. Fotograf F. Aggersbo.

Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronten sammen med tyskerne.

C.P. Kryssing var konservativ militærmand uden den store politiske interesse. Der er ikke meget der tyder på, at hans motivation var nazistisk. Han var stærkt fortørnet over at Danmark den 9. April ikke havde formået at forsvare sig mere. Det var knap en håndfuld tyskere, der omkom ved angrebet.

I Kryssings sind blev det til, at den danske hær var en operettehær. Det vil sige for syns skyld og prydsskyld. Og det ville han ikke være en del af. Og i lidt omvendt logik synes han derfor, at han ville stå op for Danmark ved at kæmpe på tysk side.

kryssingportratTiden i 1941 var forvirrende. Tyskernes krigsheld var enormt, og på kort tid havde de erobret næsten hele Europa. Det var ikke usandsynligt, at fremtiden ville være nazistisk domineret. Kryssings kone var ikke i tvivl, hun meldte sig ved fronten for at være med som sygeplejersker, og blev invalideret under et luftangreb. Kryssings sønner deltog også. De kæmpede i danske enheder og omkom begge to i Rusland.

Kryssing sluttede krigen, som den dansker, der var højst placeret i den tyske hær. Foto af Christian Peder Kryssing, den første kommandant for Frikorps Danmark. Taget på Langenhorn Kaserne, Hamborg, juli 1941

Hans karriere som leder for frikorpset var dog ret kort, for han var ikke videre samarbejdsvillig med nazisterne og opfattede korpset som apolitisk. Det var nazisterne og de frivillige i Frikorps Danmark ikke ret enige i, så Kryssing sluttede hurtigt som leder. Den blev istedet overtaget af Schalburg i februar 1942.

Kryssing var for stolt til så blot at vende hjem til Danmark. Istedet fortsatte han i krigen på tysk side som officer i Waffen-SS, hvor han sluttede som generalmajor.

Kryssing opfattede, at han deltog på tysk side med den danske regerings velsignelse. Det er omdiskutteret, og efter krigen kunne ingen regeringsmedlemmer huske, at der havde været noget om snakken. I ophidselsen blev C.F. Kryssing idømt fængsel for sin deltagelse på tysk side. Han slap ud af fængslet efter få år, og levede resten af livet uden at ville tale om krigen. Han følte sig forråt af sit fædreland.

Bogen bygger på et stort antal breve, som C.F Kryssing har skrevet gennem sit liv til blandt andet sin mor og til sin søster gennem et halvt århundrede. Thomas Haarder fortæller historien om Kryssing og viser også verden, som den så ud gennem Kryssings øjne.

Kryssing valgte forkert. Det afgjorde historien.

Hans tidligere chef skrev om ham, at han var som en sporvogen, der nægtede at skifte spor. En mangel på moralsk og politisk dømmekraft, som gjorde at han ikke skiftede spor - men fortsatte lige ud over kanten. Thomas Haarder har et lille efterskrift om den nødvendige uretfærdighed. På den ene side var det urimeligt at lave love med tilbagevirkende kraft og straffe de frivillige - på den anden side svært at se noget alternativ. En pragmatisk og nødvendig løsning, skriver Thomas Haarder. C.P Kryssing gjorde ikke noget ulovligt, men han burde have vidst bedre.

Bogen følger tæt Kryssing fra hans fødsel den 7. juli 1891 op gennem hans barndom, hans militære uddannelse og karriere. I krigen følger vi i sporene på C. P. Kryssing rundt på slagmarkerne og i Tyskland. Hele tiden sørger Thomas Haarder for, at forklare forløbete i den historiske kontekst. Det er på den ene side interessant at følge i sporene på Waffen-SS, og som kilde til C.P Kryssings liv bliver det nok aldrig mere detaljeret. Måske et større bilagsmateriale og en mere tæt fortalt historie havde været på sin plads, for det er lidt krævende at følge med rundt i sporene af ikke bare C.P. Kryssing, men også hans kone. En god håndfuld berlinerbjørne for den omfattende research og den gode præsentation af Kryssings dilemmaer.

Thomas Harder (f. 1959) er cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter. Han har bl.a. skrevet bøgerne ”Den danske partisan”, “Anders Lassens krig” og ”Kryssing – manden, der valgte forkert” og Besættelsen i billeder.

kryssingbogC.P Kryssing - Manden der valgte forkert
Thomas Haarder
Lindhardt og ringhof
2014