Søren Kams erindringer: Et liv uden fædreland

Foto: SS parade i Berlin i 1938 for Adolf Hitler. Her var Søren Kam dog ikke med. Bundesarchiv, Bild 146-1972-061-38 / CC-BY-SA 3.0

Anmeldelse. SS-soldaten Søren Kam var hele sit voksne liv eftersøgt i Danmark for mordet på den danske journalist og avisredaktør Carl Henrik Clemmensen. Han skjulte sig i Tyskland og det lykkes ikke de danske myndigheder at få ham udleveret. Han døde i marts 2015 og her blev hans erindringer offentliggjort af danske historikere: "Et liv uden fædreland".

Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I “Søren Kams erindringer” foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.

Frontsoldat og mord-mistænkt

Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Hans medskyldige Helweg-Larsen blev anholdt efter krigen, dømt og skudt for mordet. Den tredje medskyldige, Jørgen Bitsch, blev også anholdt, men han flygtede fra en interneringslejr i 1945 og er aldrig blevet fundet.

Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Adolf Hitler i hans Reichskanslerei i Voss strasse i Berlin.

Efter krigens afslutning skjulte Søren Kam sig i sydtyskland under falsk identitet, som Peter Müller, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte. Der gøres udførligt rede for retssagerne i bogen. Det danske retsvæsen søgte forgæves om at få Søren Kam udleveret.Det lykkes aldrig for Danmark, og det tjener ikke Tyskland til ære.

Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.

Der er ingen tvivl om, at Søren Kam leverede en enorm front-indsats for Waffen-SS. Han fortæller levende om sin fronttid, som afbrudt af ophold i Danmark, næsten udelukkende var ved østfronten. I hans egen erindring var han bestemt ingen tøsedreng.

Søren Kam mødte personligt flere af krigens hovedpersoner bl.a. Adolf Hitler og Heinrich Himmler og i Danmark mødes han med den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best. Han oplever at Goebbles og Hitler holder tale i Sportspalast i Berlin. Og han kommenterer ruindyngerne i det der før var Berlin, München eller Stuttgart.

Bogen igennem forsvarer han sin fortid og det er vel meget menneskeligt at give forklaringer og forsvarer mod angreb. Det er som bekendt sejrherren, der skriver historien, og Søren Kam forsøger sig med en del modhistorier bogen igennem.

Modhistorien om Waffen-SS

Indledningen analyserer den såkaldte ”modhistorie”, som Kams erindringer repræsenterer og Sørens Kams erindringer ligner således andre SS-soldaters erindringer. Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har tilføjet en lang række noter, som næsten er en parallelbog.

I noterne fremlægger de omfattende fakta og argumenter i forhold til modhistorierne. Modhistorier er fx:

• Waffen-SS var et hæderkronet korps af professionelle soldater med høj moral og troskab overfor kammeraterne. De kan ikke have deltaget i de myrderier på østfronten og af jøderne, som de bliver beskyldt for.
• Overgreb på fanger fandt sted hos alle krigens aktører. Både hos russere, amerikanere, englændere og franskmænd. Tyskernes overgreb derfor ikke noget særligt. I noterne nævnes at 50 - 80% af de russiske krigsfanger ikke overlevede at blive taget til fange. Hos russerne døde 35% af de tyske fanger, i amerikanske lejre 1% og hos de franske en 2-3% døde krigsfanger.
• Angrebet på sovjetunionen var for at beskytte Europa mod bolschevismen og var på den måde et tideligt forstadie til den kolde krig og Waffen-SS kan regnes som de første antikommunistiske frihedskæmpere, der greb til våben for at forsvarer vestligt demokrati. Her overser de SS-kæmperne, at nazismen var et racistisk og imperialistisk diktatur.
• I SS'ernes fremlægning kommer det storgermanske rige til at stå som en foreløber for den europæiske union. Som dog, må man sige, bygger på andre principper end diktatur, tvangsarbejde, udryddelser, raceprincipper og lebensraum.
• Med den store deltagelse af frivillige i SS fra hele Europa, anser de tidligere SS'ere Waffen-SS som en forløber til NATO - det fælles vestlige forsvar mod et aggresivt, imperialistisk USSR. NATO er og bliver en forsvarsalliance og ikke en angrebshær med politisk skolede soldater som Waffen-SS.

Ikke alle modhistorierne findes i erindringerne, men Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har haft adgang til andet arkiv materiale fra Søren Kam og ovenstående modhistorier holdt Søren Kam foredrag om i 1990'erne i forbindelse med et træf for tidligere SS-soldater. Løsningen med noterne er en rigtig god ide, for Søren Kam giver sig selv frit løb i sine erindringer. Det er hans eftermæle. Noteapperatet giver bogen perspektiv og dybde. 

Noterne imødegår den kritik fra tidligere modstandsfolk, der var af udgivelsen af Søren Kams erindringer. Modstandsfolkene frygtede at Søren Kams lidt romantiske forhold til frontlivet og til hjemmefronten, hvor han efter eget udsagn er lidt en damernes ven, kunne virke inspirerende for andre.

Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har skrevet en fremragende bog rundt om Søren Kams erindringer. Erindringerne er Søren Kams, men noteapperatet er omfattende og udgør en selvstændig parallelbog. Desværre er noterne med lidt mindre skrift. De kunne med fordel have fyldt lidt mere. Bogen er velillustreret med kort og fotos.

Mikkel Kirkebæk (f. 1973) er oprindeligt uddannet lærer og er siden blevet cand. mag. i geografi og historie fra Roskilde Universitetscenter (2003) og Ph.d. i historie samme sted (2011).

John T. Lauridsen (f. 1951) er mag.art. i historie, dr.phil. fra Aarhus Universitet og ansat som forskningschef på Det Kongelige Bibliotek. Siden 2004 har han været medlem af Det kongelige danske selskab for Fædrelandets historie. Han har skrevet talrige bøger og artikler om 1600-tallets historie og har i flere år forsket i besættelsestiden og den danske nazismes historie. I 2013 modtog han forskningsprisen Julius Bomholt Prisen.

Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen
Søren Kams erindringer: "Et liv uden fædreland"
Lindhardt og Ringhof
2015