Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Deborah Feldman: Uortodoks

uortodoks

Anmeldelse. Uortodoks er en erindringsbog af Deborah Feldman, der blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Deborah voksede op hos sine jødiske, hasidiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre. Du har måske set filmatiseringen på Netflix – hvis ikke så gør det, men som altid, så er bogen filmen langt overlegen.

I ”Uortodoks” fortæller Deborah om sin opvækst i et lukket, religiøst samfund. I Deborahs tilfælde er det ortodokse jøder. Men det kunne lige så godt være Amish, Islam, Indre Mission, kommunister eller en sekt. Kontakt med omverdenen er forbudt. Levereglerne er, set ude fra, mere end vanvittige.

Hasidisk eller Chasidisk er en art af ashkenazisk jødedom. Den blev grundlagt af Israel ben Eliezer (1698–1760). Ashkenazisk jødedom henfører til den østeuropæiske jødedom, som er opkaldt efter "Ashkenaz", det hebraiske ord for "Tyskland". Ashkenaziske jøder er efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet. I århundredernes løb udvandrede en del af dem til Østeuropa og Rusland.

De fleste nulevende jøder er ashkenaziske. Efter holocust er overlevende primært bosat i USA eller Israel. De hasidiske jøder, som var dem Deborah Feldman voksede op hos, lever for sig selv i særlige boligområder, som Willamsburg i Brookling, NY. De bærer lange sorte frakker og pelshuer (shtreimel). Mændene har langt skæg og bakkenbarter langs kinden samt ørekrøller. Mange ligheder til Amish, som er en næsten tilsvarende kristen sekt.

Hasidic Family in Street Borough Park Hasidic District Brooklyn

Foto: Hasidisk familie på gaden i New York i 2013. Mandens hat hedder en "shtreimel" og kvinden bærer paryk, "en shitel", fordi kvindens hår ikke må ses offentligt. Adam Jones, 2013 (CC BY-SA 2.0). 

Og af en eller grund kobles de religiøse sekter med kvindeundertrykkelse, hvis ikke kvindehad, i ekstrem grad. Muslimske kvinder skal gå tildækket i en sæk, Niqab. I det hasadiske samfund er det så skadeligt at se kvinders hår, at kvinderne barberer sig skaldet og bærer i stedet paryk. Det er ikke islamofobisk eller antisemitisk at mene, at det er menneskefjendske og usunde måder at tilgå religion.

Har du set filmen 'The Handmaid's Tale' kender du eksempler på ekstrem, religiøs fantasime. Men 'The Handmaid's Tale' er fiktion. Det hasadiske samfund lader ikke 'The Handmaid's Tale' noget efter – og det er ikke fiktion. Det er heller ikke fjern historie: Den dag i Williamsburg i Brooklyn kan du se de jødiske mænd men slangekrøller og overdimensionerede pelshatte gå på gaden. Kvinder går sjældent ud alene. Rabbinerens ord er lov. Mandens ord er lov. Det er kun mænd, der må læse de hellige skrifter.

Youtube: Trailer for Uortodoks serien.

Det er interessant som sekterisk religion kan udvikle sig. Det samfund, som Deborah vokser op i, stammer fra en ungarsk landsby, hvor kun få overlevede holocaust. Det er de overlevende, der kom til Brooklyn efter krigen. Her bringer de traditionen videre og lever som de forestillede sig, jøderne levede i den lille landsby. Med tiden stadig mere forvrænget. Deborah tror i mange år, at hasidisk er det samme som jødedommen, men hun opdager senere i sit liv, at der er mange måder at være jøde på. Ligesom der er mange måder at være kristen eller muslim på.

Deborah Feldman er en særlig pige, som har styrken til at bevare sin nysgerrig og selvstændighed. I den lille bydel, Williamsburg, i Brooklyn, hvor de bor tales kun jiddish, ligesom den gang i Ungarn. Men Deborah sniger sig på biblioteket, læser forbudte bøger på engelsk og lærer sig selv at tale engelsk. Hun lærer fra bøgerne, at livet kan være anderledes end hendes. Der er grund til beundring af hendes kraft.

Deborah bliver gift som 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykkeligt ægteskab. Der er ikke nogen let vej ud, og spørgsmålet er, om hun kan beholde sin søn?

Det er en fremragende bog, og tag en dyb indånding før du læser. For du trækker i vejret mens du læser. Og du læser i et stræk. Den er tankevækkende, bevægende og man gyser og næsten græder undervejs. Deborah lader os møde en verden, der er meget langt fra os.

Deborah Feldman er født i 1986 og bor i dag i Berlin.

uortodoksbogenDeborah Feldman
Uortodoks – min vej ud af jødisk fundementalisme
Kristeligt Dagblads Forlag
2020