Werner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 2005 blev hans selvbiografi udgivet på dansk.

Billedet ovenfor viser spionudstyr fra STASI. Du kan se en udstillng af STASIs udstyr i hovedkvarteret i Normannestrasse i Berlin. Det er mere 007 end man forestiller sig.

Werner Grossmann fortæller historien fra hans fødselsdag den 9. marts 1929, og derfra om sin livsbane, der tidligt førte ham ind i spiontjenesten i DDR - og helt til tops. 

Den første top i karrieren når han 15. november 1975, hvor spionchefen Markus Wolf og minister for Statssikkerhed Erik Mielke udnævner Werner Grossmann til stedfortrædende leder af HVA.

Det indebar, at Werner fik ansvar for Adeling l, Afdeling ll (Politiske partier og organisationer i forbundsrepublikken), Afdeling IV – indslusninger og falske dokumenter, samt Afdelingen for forsyningsafdelingen og lige afdelingen for at skaffe DDR ekstra vest valuta på alternative måder. Desuden deltager han i ledelsen af MfS afdelingskontor XV – udlandsspionageafdelingen. Werner Grossmann er stedfortrædende spionchef.

Wernergrossmann

På billedet er Walter Grossmann, som får en hæder af Eric Honnecker.

Det næste højdepunkt er 1986, hvor han afløser Markus Wolf.

Og derefter er der faldet fra tinderne, da DDR går i opløsning.

Historien og ordene i bogen er Werner Grossmanns egne ord – og hans synspunkter.

Det er værd at have in mente, at det er spionchefens eget portrætmaleri vi læser. Han er bitter over, at agenter i øst og vest ikke bliver ligestillet ved genforeningen. BND agenterne i Vest bliver ikke stillet for retten, mens STASI / HVA agenter risikerer at blive dømt for spionage.

Grossmanns eget synspunkt er, at han i 38 år arbejdede for en legal institution i et suverænt land, og han har aldrig begået forbrydelser mod menneskeheden. Han levede op til DDRs forfatning og love og internationale forpligtelser i Warzawapagten… og han ender faktisk med at få ret. I 1990 bliver anklaget for landsforræderi og spionage, men efter 5 år ender sagen ved forbundsdomstolen (højeste ret) med, at Werner Grossmann bliver frikendt.

Ærgerligt nok, for det er Werner Grossmann som i DDRs sidste dage beordrer at dokumenter skal ødelægges. Han fortæller, at han var bange for, at fremmede hemmelige tjenester under dække af at være borgerretsgrupper ville gå efter deres materiale, og ingen ved, hvor længe DDR fortsat vil eksistere. Effekten af ødelæggelsen af dokumenter er, at landsforrædere over hele Europa, der har samarbejdet med STASI, bliver langt vanskeligere at finde. I Danmark ved vi fx ikke, hvor mange STASI agenter der var, og vi kender kun enkelte.

Som Walter Grossmann skriver: ”Vi vil ikke tillade os selv at lade vores agenter i DDR og i vesten i stikken. I det omfang vi råder over midler betaler vi dem de sidste udeståender… vil man inden længe konfrontere os med kravene om udlevering af vores arkiv, og det vil vi undgår for enhver pris. Fordi vi ikke ved, hvorvidt det vil lykkes, udnytter vi hvert minut til at destruere de operative dokumenter. Det gælder særligt de dokumenter, der afslører informationer om vores agenter.” (p.150). Det er en beslutning man ikke kan kritisere nok.

Om socialismens fallit skriver Grossmann i bogens epilog, at han anerkender nederlaget, og at den reelt eksisterende socialisme i DDR og andre lande overskyggede visionen om fred, social retfærdighed og sikkerhed – men han holder fast: ”Men den vil genvinde kraft. Pengenes magt er ikke historiens sidste svar”.

I den danske udgave, der anmeldes her, er der et særligt kapitel om HVA i Skandinavien. Werner Grossmann fortæller åbent om aktiviteterne – i hvert fald dem vi allerede kender til. Der er ingen nyheder. Den gamle spionchef dækker stadig over sine medarbejdere, hvor han kan.

Hvis du kan læse igennem selvpromoveringen af Werner Grossmann er biografien en interessant historie om spionchefernes selvforståelse, det er agent 007 bag linjerne, det Karlas tankemåde, det er synet på verden. Man bliver klogere og forstår mere om spioner.

Bogen oversat fra tysk af brødrene Thomas Wegener Friis og Kasper Friis. Historikeren Thomas Wegener Friis har skrevet bøger og forsket i DDRs spionage mod Danmark. Han er Lektor ved Institut for Historie, Syddansk Universitet og uddannet cand.phil. i historie (Syddansk Uni. 2000), ph.d. (Syddansk Uni. 2003).

Bogen er fra 2004, så du skal nok lede i antikvariaterne.


Werner Grossmann
Den sidste spionchef
Forlaget Friis
2004
208 sider