Anmeldelse. I 2019 er det 150 år siden, at forfatteren Martin Andersen Nexø blev født. Nexø har skrevet noget af den bedste danske litteratur vi har. Martin Andersen Nexø bragte sig politisk på kant med samfundet og endte med at flytte til DDR. Men der er vist ingen, som er er tvivl om kvaliteten af hans forfatterskab. Romanerne om Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn vil fortsat gøre indtryk på generationer. Lindhardt & Ringhof har udsendt en kæmpe bog af Henrik Yde om Martin Andersen Nexøs liv og værk.
Respekt for det litterære værk
Når en kendt dansker med sine sansers fulde brug er flyttet til DDR for at støtte DDR og i mange år hyldede kommunismen i Sovjetunionen – så er det naturligvis en sag for berlin-guide. Det er værd at kende Martin Andersen Nexø’s historie og den historiske kontekst for at forstå dette. Det er tid at genlæse Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn, for der er med rette enorm respekt om værkerne.
Små kår og højskoler
Martin Andersen Nexø blev født på Christianshavn den 26. juni 1869 og voksede op under små kår i København og … i Neksø på Bornholm. Han blev først udlært skomager, men blev ikke ved sin læst. Han læste videre og blev lærer. Højskolebevægelsen, som var i vækst i Nexøs ungdom, blev en stor del af hans opvækst. Martin Andersen Nexø på fotoet til venstre.
Succes i Nobelprisklassen
Mange forfattere oplever aldrig, at de kan leve af deres kunst. Men Nexø fik tidligt succes og international succes. Især de to hovedværker Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn fik succes i Danmark og internationalt. Især i Tyskland, Sovjetunionen og i Østeuropa blev der lagt mærke til Martin Andersen Nexø. Han var to gange i livet på vej mod en Nobelpris i litteratur. Men det skete aldrig.
I front for de svage...
I 1930’erne stillede Martin Andersen Nexø sig på arbejderbevægelsens side. Det er jo i tråd med forfatterskabet, at Martin Andersen Nexø stillede sig front de svageste i samfundet. Først som socialdemokrat og siden som kommunist.
...Og galionsfigur for kommunisterne
Kommunisterne var begejstret for Nexø og han blev fejret i Sovjetunionen. I Hitler Tyskland blev han forbudt i sådan en grad, at det tyske forlag måtte udsende en bandbulle mod Martin Andersen Nexø, som de nu anså som tyskfjendtlig og derfor indstillede salget af hans bøger. I 1936-38 holdt Stalin Sovjetunionen i et jerngreb, og der var offentlige retssager, hvor sikkerhedspolitiet NKVD havde presset falske tilståelser ud af folk.
Martin Andersen Nexø blev inviteret til Sovjetunionen og til at overvære retssagerne, hvor også nogle af hans venner sad anklaget. Sovjet misbrugte tilhørerne til at legitimere retssagerne overfor den internationale offentlighed, og her blev Nexø skamreddet og han red selv med i fuld gallop, når han i taler og artikler skrev, at retshandlingerne havde uomstødeligt bevist de anklagedes skyld, ligesom de uomstødeligt havde afsløret Trotskij som ”Menneskehedens fjende nr. 1”. Det var ikke Martin Andersen Nexø’s finest hour.
Storhedsorakelvanvid
Det er jo et adelsmærke at være forbudt af nazister, men uklædeligt at forsvare Stalins Rusland. Men sådan var det at være kommunist dengang.
Henrik Yde skriver, at forklaringen på, at ”Nexø ikke lod sig modsige, når det drejede sig om forhold i Sovjetunionen, synes at være en tragisk følge af, at han siden Pelle Erobreren’s udgivelse og navnlig efter 1933 havde tildelt sig selv overpersonlig status som ”underklassens” ufejlbarlige organ. Med den indstilling behøver man jo ikke lytte til andre, og det er måske en del af forklaringen på, at Nexø fik gjort sig til en nyttig idiot for kommunisterne.
Altså en slags storhedsorakelvanvid. Henrik Yde nævner, at Grundtvig, som Nexø beundrerede, tilsvarende havde iscenesat eller selvsymboliseret sig som profet og som folkeåndens ufejlbarlige organ. Det kan vel ske, hvis man tror på alle de rosende og indladende ord, man hører om sig selv.
Det danske politi går kommunistgrassat
Da Danmark blev besat af tyskerne i 1940-45 var det danske politi meget ivrige for at arrestere kommunister. Da Tyskland angreb Sovjetunionen den 22. juni 1944 indkaldte tyskerne ledende danske embedsmænd på deres ambassade (gesandtskab) og forlangte ledende danske kommunister anholdt. Selvom det naturligvis var i modstrid med op til flere paragraffer i grundloven, drog danske panserbasser afsted og arresterede løs.
Tyskerne havde med en liste på 72 personer gjort det tydeligt, hvem ”ledende danske kommunister” mon var. Men det danske politi brugte de næste 2 måneder til at arrestere 339 personer. Altså nidkært mere end 5 gange så mange. Den 22. august 1941 vedtog den danske Rigsdag enstemmigt (!) den såkaldte kommunistlov med 2 måneders tilbagevirkende kraft for at legitimere arrestationerne.
Det er hverken dansk demokratis eller dansk politis finest hour.
Nexø var ikke nævnt på tyskernes lister, men havnede alligevel i arresten i Frederikssund samme dag. Tyskerne, som kendte til Nexøs popularitet i Tyskland og udlandet, var ikke begejstrede for politiets initiativ og Nexø blev løsladt.
I svensk eksil
Martin Andersen Nexø stak meget naturligt af til Sverige, hvor han holdt sig i eksil resten af krigen.
Christmas Møller inviterede Nexø til London så han kunne tale til danskerne, men englænderne synes ikke det var en storslået ide at sætte en kommunist til at sende propaganda fra London. Nexø blev i Sverige indtil 1944, hvor han med kone og børn fløj til det nys befriede Leningrad. Herfra talte han hjem til Danmark over Radio Moskva. Hans første tale blev oversat til intet mindre end 28 sprog.
I en suppe af kærlighed i DDR
Han var tilbage i Danmark i 1949 til fejringen af hans 80 års fødselsdag, men først havde han ladet sig hylde i både Moskva og Østberlin. Hans popularitet var i behold. Intet mindre end 50.000 mennesker mødte op til kommunistisk fællesmøde i Fælledparken for at fejre 80 års dagen.
Derefter drog han til DDR. Henrik Yde fortolker selv motiverne som en bølge af mennesker, der gerne ville bidrage til at skabe et nyt, antifascistisk og socialistisk Tyskland. Nexø var med, at den sovjetiske besættelseszone blev til DDR. Han blev æresdoktor i både Greifswald og Leipzig. Og fejret på frimærker.
Han var en fejret mand i DDR – mens kommunisternes popularitet styrtdykkede i Danmark.
I 1951 slog Nexø og familien sig fast ned i Dresden. Her i det mildere klima, hvor den socialistiske opbygning var i gang, hvor han blev respekteret af både folket og staten og behandlet med hengivenhed – med banketter, taler og festligheder – befandt han sig godt. De seneste år er hengivenhed og respekt strømmet ham imøde fra alle dele af DDR. Der er mindeplade for ham på huset i Collenbuschstraße 4 i Dresden.
Det er jo ikke helt uforståeligt, at han kunne få lyst til at bo der.
En kæmpe begravelse i Danmark
Den 1. juni 1954 døde Martin Andersen Nexø i Dresden i DDR og 40.000 tyskere passerede hans båre på rådhuset i Dresden. Han mente selv at Kreml havde tilbudt at han kunne blive gravsat ved Kremls mure i Moskva, men han valgte selv, at blive bisat på Assistens Kirkegården i København.
Sørgetoget i København var stort, og Henrik Yde mener, at det måske var det største i Københavns historie. Måske det i omfang har været som det spontane fakkelsørgetog for sangeren Kim Larsen i 2018, som fra Sankt Hans Torv over Amager nåede hele vejen til Nytorv. I dag ligger Nexø på Assistens kirkegården i afdeling afd. H-211/212 ved en kæmpemæssig sten af Bornholmsk granit.
Litterært fokus i smuk og helstøbt bog
En stor del af bogen forholder sig fagligt til Nexøs litterære værk og forfatteren Henrik Yde sætter Nexøs forfatterskab i relation til den europæiske romantradition med religiøse motiver og internationale forfatteres påvirkning med fx Cervantes, Grundtvig, Victor Hugo og Dostojevski. For en lægmand kan gennemgangen af litteraturen blive lidt tung, men så spring roligt nogle sider over, for det er værd at få hele historien om Martin Andersen Nexø med.
Der er fire berlinerbamsebjørne til bogen – og fuldt hus for det fantastiske udstyr bogen er bundet ind. Meget flot. Det er en grundig gennemgang af Nexø’s liv, og Henrik Yde giver interessante forklaringer på, hvorfor Nexø udviklede sig som han gjorde. For mig, der ikke er litteraturfaglig, bliver de litterære dele lidt langt – men det er jo heldigvis tilladt at bladre lidt hurtigt. Alt i alt en meget vellykket bog, og en fremragende kompagnon til læsningen af Nexø i årene fremover.
Vi er i trygge hænder med Henrik Yde ved roret. Henrik Yde har forsket grundigt i Martin Andersen Nexø. Han har skrevet doktordisputats om ”Det Grundtvigske i Martin Andersen Nexøs Liv”, og den udkom som et tohåndsværk i 1991. Henrik Yde har sammen med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgivet Nexøs hovedværker i en serie tekstkritiske og kommenterede udgaver. I mærkeligt, at han har modtaget Martin Andersen Nexøs Fondens pris for sin livslange forskning i Nexøs forfatterskab.
Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og værk
Henrik Yde
Lindhardt & Ringhof
2019
420 sider
Please wait...