Görings luftwaffe ministerium

På hjørnet af Wilhelm Strasse og Leipziger strasse står bygningen, som husede Görings Luftwaffe ministerium. Huset blev bygget 1935/36 af arkitekt Ernst Sagebiel. Det er enormt og rummer 2000 kontorer fordelt på imponerende 56.000 m2. Dengang var det Berlins største kontorbygning og det er idag kendt som Detlev-Rohwedder-Haus og rummer det tyske Finansministerium.


rohwedder-haus
Foto: Kirsten Andersen

Efter 2. verdenskrig udbedrede den russiske militæradministration straks de lettere bombeskader og bygningen blev brugt bl.a. som parlamentsbygning for DDR’s Volkskammer indtil Palast der Republik (som nu i efteråret 2008 endelig er helt færdignedrevet) blev bygget og stod færdig i 1976. Herefter rummede den store bygning flere forskellige ministerier i DDR-tiden. 


Efter genforeningen blev det her, at Treuhand organisationen skulle få ordning på genprivatiseringen af statsejendommene i DDR. Det er her Detlev Rohwedder navnet kommer ind i billedet. Han var leder af Treuhand-organisationen, indtil han blev myrdet i 1991. Det menes, at det var RAF, der myrdede ham, men det er aldrig blevet opklaret. Han mindes nu med at bygningen bærer hans navn. Bygningen fungerer i dag som Tysklands Finansministerium.

Værd at bemærke ud over arkitekturen er frisen på muren ved søjlegangene. Ligesom historien med Palast der Republik er den et eksempel på politisk bestemt udskiftning af kulturelle symboler. Der hvor frisen er, var under nazisternes magtperiode en frise med marcherende soldater. Det kunne de selvfølgelig ikke have i det kommunistiske DDR.

Derfor udskrev ”Ministerium für Aufbau” (heri ligger mere end opbygning – nemlig den rette kommunistisk-ideologiske opdragelse af befolkningen) en konkurrence blandt seks kunstnere om en ny frise. Den skulle vise, at freden har stor betydning for menneskehedens kulturelle udvikling, og at kunstnerens rolle var vigtig i denne proces. Det gennemsyrede kulturpolitikken i DDR, at kunstnere skulle gøre en indsats i ”opdragelsesarbejdet” og at de ikke længere kun skulle være ”warmherzige Freunde” eller ”sympatisierende Mitkämpfer”. Der blev kørt ren hetz mod kunstnerne, og de skulle kun skabe kunst som arbejderklassen kunne forstå og som var positiv over for Sovjet og den kommunistiske partilinie. De skulle virke gennem fagforbundene ude på arbejdspladserne. Abstrakt kunst eller kunst der relaterede til den frodige, ekspressionistiske periode sidst i 1920’erne var direkte forbudt og kunne ikke vises eller udgives.

lingnerfrise

Foto: Kirsten Andersen

Den kunstner der vandt arbejdet med frisen på Detlev-Rohwedder-Haus hed Max Lingner. Han var dog ikke en af de mest partitro kunstnere, og han måtte ændre billedet 6 gange inden ministerpræsident Otto Grotewohl var tilfreds. Det endte med, at Lingner fik dårlige nerver og bad andre om at gøre det færdigt.

Billedets utopiske budskab taler for sig selv. Men allerede den 17. juni 1953 stod det sande billede af DDR’s arbejdere foran bygningen. Under arbejderopstanden blev der demonstreret foran bygningen. Det er markeret med et kæmpefotografi under glas foran bygningen.  Godt at man har ladet kaklerne på muren hænge som DDR’s idealistiske forestilling om den lykkelige Arbeiter- und-Bauern-Staat. Fotografiet på jorden er en dokumentation af de faktiske forhold.


Detlev-Rohwedder-Haus

Wilhelmstrasse 97 / Leipziger Strasse

Mitte-Berlin

U-bahn: Stadtmitte og Potsdamer Platz



Vis stort kort



Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

David Hasselhof Museum

David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklan [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere
1756 – 1763 Syvårskrigen og de brandenburgske mira...

Syvårskrigen blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og omfattede den Preussiske syvårskrig, samt den franske og den indianske krig. På den ene side stod England, Hannover og Preussen og på den anden stod Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen. Spanien og Portugal blev også involveret og krigen blev ogs&ari [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Escape games - spærret inde - bryd ud af fængslet...

Der er masser af historie i Berlin om forfærdelige fængsler. Du kan besøge både STASI, NKVD og NAZI fængsler og fangehuller i Berlin. Men nu er det også blevet underholdning. Escape games er moderne. Fx tilbyder Final Escape at spærre dig inde i et STASI fangehul - og så får du lige e [ ... ]

Aktiv i BerlinLæs mere
En perfekt lørdag i Berlin

Berlin-guide har spurgt læserne, hvad en perfekt lørdag er i Berlin – shopping, gåtur og god mad er vist hovedoverskrifterne - især morgenmaden er vigtig. Ritter sport butikken, hvor man kan lave sin egen chokolade, er super populær blandt danske gæster – og for de fleste er gåturen i det tidli [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved Tysk...

Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere