• Anmeldelse. Nordtyskland. Det kender vi. Ihvertfald Pötsch og Flegaard - og måske en strøgtur i Flensburg. Hamburg - åh ja. Lübeck, Rostock, Müritzsee - oh. Der er mere endnu.  Politikkens guidebog Turen går til Hamburg & Nordtyskland åbner Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommeren. Der er knagme meget at se.

  • Sejler du med færgen Gedser-Rostock til Tyskland er Rostock den første by i Tyskland du kommer til - og går det hjemover er det den sidste by. De fleste kører forbi. Ærgerligt, for Rostock er et lille besøg værd. Den ligger næsten på toppen af Mecklenburg-Vorpommeren ved udmundingen af floden Warnow. Der bor idag 200.000 mennesker i Rostock. Det er den største by i Mecklenburg-Vorpommeren. 

  • Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så meget at se, at Stralsund og Rügen er sin egen rejse værd. Men kan fint kombineres med en biltur til Berlin.

  • I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først var opdaget 40 år tidligere - så var aktiviteterne i Peenemünde det rene science fiction. Men faktisk begyndte rumalderen ikke i Peenemünde, men i Berlin i bydelen Reinichendorf.

  • Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

  • Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

  • Hansestad Greifswald ligger ad Pommern til i Tysklands nordøstligste hjørne, Forpommern. Delstaten hedder Mecklenburg-Vorpommern og er du på de kanter sætter de 57.000 indbyggere pris på dit besøg. På universitet fra 1456 kan du på institut for Fennistik und Skandinavistik lære at tale dansk. Greifswald ligger 200 km nord for Berlin. Nok lige på kanten til et dagsbesøg – men så snup en overnatning.

  • Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på række på Usedom: Trassenheide, Zinnowitz, Zempin, Koserow, Loddin, Ückeritz, Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck. Og så kan turen krydres med en lille tur over grænsen til Polen til Świnoujście.

  • Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. Wolgast kaldes også ”Porten til Usedom”.

    wolgast

    Foto: Steffen Zahn. En sommerdag i 2018 med udsigt over Wolgast med det hvide rådhus og torvet i midten og løbet Peenestroms ud i horisonten. Det gamle slot lå på øen bagerst til højre i billedet.


    Wolgast er en søvnig provinsby ved Oderflodens vestligste udløb til Østersøen, og vandet kaldes Peenestroms. Der bor 12.000 mennesker i Wolgast. Den indre by, altstadt, er velbevaret, og der er flere kønne gamle huse at se. Petrikirken er fra 1280, Rådhuset fra 1724, Gertrudekapellet fra 1500-tallet. I Bürgerstrasse 9 er et hus fra det 16. århundrede. Rundt om i Wolgast er der små mindesmærker for ofrene for nazismen – som i Wolgast var både socialdemokrater, kommunister og jøder.

    De lokale seværdigheder er til at overskue: Det lokale museum, Kaffemühle, ligger i en smuk bindingsværkbygning fra 1700-tallet. Kan du holde til mere museum er der også et lille museum for maleren Philipp Otto Runge, og i havnen er der en museumshavn med en gammel færge. Der er også en lille dyrepark, Tierpark Tanneberg med 400 dyr fordelt på 52 arter.

    Peene-werft skibsværftet blev grundlagt af de russiske styrker i 1948 og producerede blandt andet små torpedobåde, minestrygere mv til DDR's marine. Værftet blev overtaget af private i 1990, men laver, med vaklende økonomi, stadig krigsskibe til den tyske marine og til eksport, fx til Saudi Arabien. 

    Det vrimler ikke med spisesteder i Wolgast. Det kunne være fisker Klaus´s fiskerestaurant: " Fischer Klaus" i Hafenstr. 24 eller hos den gamle svensker (med reference til svenskertiden): Zum Alten Schweden i Breitestrasse 18b – eller landsbykroen i den lille landsby Sauziner – Sauziner Dorfkrug, Wolgaster Str.29.

    Wolgasts oprindelse

    Oprindeligt en vendisk by og fra historiens dyb dukker navne som hologost(, Ologost, Woligost, Woligast, Wologost, Wolegast, Wolegust, Walagost(um), Walogost(um), Waløgost(um), Waloguslum, Walagust, Walegusth, Walægust, Walgust, Wolgast, Valagust, Wołogoszcz eller Valegust.

    Omkring år 1200 lå navnet fast. Wolgast var medlem af det hanseatiske forbund og dermed en Hansestad, men ikke en af Østersøens mest betydelige. Den lokale borg var kendt som „Castrum Waleguste“ og blev senere slot. Borgen og slottet forfaldt og forsvandt i løbet af 1700 tallet. I dag er der en tomt.

    Trediveårskrigen og Christian IV

    1280px Theatrum Europaeum Bd2 Wolgast 1629

    Billede: Kobberstik af Matthaeus Merian den ældre (1593-1650) af Wolgast fra to vinkler: Fra sydvest og nord. Billedet er fra 1529 og slottet, der nu er forsvundet ses meget tydeligt. Læg også mærke til, hvor omfattende befæsningen af den lille by er.


    I 1618 begyndte trediveårskrigen. Den kan du læse mere om her. Den katolske kejser for det tyske rige kom i klammeri med protestantiske fyrster og konger, og det udviklede sig til en alle mod alle krig, som varede helt til 1648.

    Krigen spredte sig til store dele af verden. I nogens øjne i virkeligheden den første verdenskrig. Krigen gik hårdt ud over civilbefolkningen, som jævnt hen blev plyndret, tævet og udnyttet af lejesoldater, som snart den ene snart den anden fyrste ikke betalte ordentligt. Langt den største del af krigen foregik rundt omkring i det nuværende Tyskland. 

    I Danmark var Christian IV konge. Han var velhavende på grund af den indbringende Øresundstold, og mange af hans bygningsværker står endnu tilbage i Danmark. Militært stod Danmark også stærkt, så Christian IV besluttede, på trods af stor modstand i rigsrådet, at blande sig i krigen og erobre lidt nyt land. Rent teknisk håndterede Christian IV modstanden fra rigstådet ved, at han drog i krig som fyrste af Schleswig-Holstein og ikke som dansk konge. Da han først havde taget initiativet var det svært at se forskel. Danmark angreb sine naboer mod syd og gik i krig.

    Det var populært sydpå hos protestanterne. De protestantiske fyrster trængte til en allieret, så med en hær af lejesoldater drog Christian IV afsted. Nu skulle der vindes nyt land til Danmark.

    Det gik godt i nogen tid. Men så fik kejseren nok af Christian IV og Danmark tabte i slaget ved Dessau 25. april 1626 og igen i slaget ved Lutter mod general Tilly i august 1626 og til sidst i slaget ved Wolgast.

    Slaget ved Wolgast – Danmark ud af trediveårskrigen

    Den 2. september 1628 tørnede Christian IV’s danske tropper sammen med den katolske kejsers troppper anført af den legendariske kejserlige general, Albrecht von Wallenstein.

    Christian IV’s 6.000 soldater var gået i land på øen Usedom 10 dage før, og havde sat sig på byen Wolgast. Wolgast borgerne var begejstrede for at slippe for de kejserlige tropper og hjalp de danske tropper med at styrke fæstningen omkring Wolgast. De danske soldater - som mest var lejesvende fra det meste af Europa, gjorde sig parate til at møde Wallensteins hær, som havde brudt op fra deres belejring af Stralsund for at møde Christian IV.

    Christian IV mødte general Wallenstein på kamppladsen på det flade terræn lige vest for Wolgast. Christian havde 6.000 lejesoldater, 1.500 kavalerister og 400 skotter på sin side. Wallenstein angreb med 7-8.000 soldater og 11 kanoner.

    Det gik skidt for Danmark. Wallenstein angreb den danske flanke og 1.000 af Christian IV’s mænd døde, og 600 blev taget til fange. Derefter indtog Wallenstein Wolgast og snuppede yderligere 500 danske fanger. Wolgast blev sat i brand, borgerne røvet og kvinderne voldtaget. Det var almindelig stil i trediveårskrigen.

    Christian IV og resterne af hæren luskede i ly af mørket tilbage til deres skibe ved Usedom og rejste hjem. Det var det eventyr. Slut.

    For Christian IV var der kun at forhandle en fred med kejser Ferdinand II, og der blev indgået en fredsaftale mellem kejseren og Danmark i Lübeck. Aftalen var gunstig for Danmark, for Christian IV fik stort set sit land igen mod at love ikke at angribe mere.

    Før freden blev indgået nåede kejserlige lejesoldater at plyndre, røve og hærge i Jylland og kroatiske lejesoldater (krabater) nåede helt op til Skagen. Kun den danske flåde kunne forhindre, at krigen bredte sig til Fyn og Sjælland.

    Danmarks deroute

    Christian IV havde lært lektien. Han deltog ikke mere i Trediveårskrigen.

    Det var måske desværre, for den svenske konge Gustav II Adolf gik ind i Trediveårskrigen to år senere og havde succes til at vinde det nordlige Tyskland til Svensk territorium. Pommern blev svensk i mere end 200 år.

    Der var forhandlinger mellem Danmark og Sverige, hvor Gustav II Adolf gerne ville have Danmark med i krigen i Tyskland igen, men Christian IV sagde nej, for han havde fået nok af krig ved Wolgast.

    Lidt kontrafaktisk spekulationsteori

    I det ulidelige lys af bagklogskab skulle Christian IV måske været gået med Gustav Adolf. Danmark var stadig en rig og stærk nation, og i alliance med svenskerne, der havde en effektiv og moderne krigsmaskine, kunne meget været nået. Dels kunne det danske territorium være udvidet og vi havde fået svensken som våbenbrødre. Det havde måske sparret os for krigen i 1658, hvor vi tabte Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til svenskerne. Det havde været en helt anden Danmarks historie. Det filosoferer blandt andet Dick Harrison over i bogen "Trediveårskrigen".

    Men det skete ikke. Punktummet for Danmark var sat med nederladet i Wolgast for Christian IV - og med andre ord kostede slaget ved Wolgast måske på sigt Danmark det halve kongerige?

    Den svenske konge, Gustav II Adolf gik i øvrigt i land i august 1630 samme sted på Usedom som den Christian IV havde gjort det. Han indtog Wolgast og havde senere stor succes i krigen, næsten på trods af, at han faldt to år senere – så desværre for Gustav var han død og lagt i en kiste, da han to år senere igen kom igennem Wolgast på vej hjem til Sverige til sin bisættelse.

     

     

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Forlænget weekend for 3 venner i Berlin

Vi skal til Berlin. En helt almindelig weekend i slutningen af april. Vejrudsigten står på sol og asparges. Så det sætter sit præg på turen.

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Simon Strauss: Syv nætter

Anmeldelse. Den tyske historiker, forfatter og journalist Simon Strauss har skrevet en bog om at blive voksen. Bogen ”Syv nætter” har siden den udkom været en af de mest omdiskuterede bøger i Tyskland. Nogen tænker det er en nøgleroman for ”generation Merkel” – som er den generation, der [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra BerlinLæs mere
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere