• De allieredes museum fortæller en helt særlig historie om Berlin - fuld af drama og næsten som i et eventyr vandt de gode kræfter til sidst. Sådan ser verden ud set fra de allieredes museum i Berlin. Oplev spioner, luftbro og kold krig på museet.

  • Når man ser på den tidligere Lufthavn Tempelhof er det tydeligt at se, at arkitekten Ernst Sagebiel er den samme som har tegnet Detlev-Rohwedder-Haus i Berlin. Lufthavnen blev oprindeligt taget i brug i 1924 men blev voldsomt udbygget som en del af Albert Speers planer for genopbygningen af Berlin, når krigen (efter nazisternes forventning) var vundet og afsluttet. Det var en uhyggelig ideologi, der gav anledning til byggeriet, men i dag fremstår det ikke desto mindre som imponerende arkitektur. I dag er lufthavnen blevet til en enorm træløs park: Tempelhof Freiheit med plads til alle. De store vidder midt i byen.

  • Berlin endte i klemme mellem øst og vest, da 2. verdenskrig sluttede og den kolde krig begyndte. De fleste spionromaner med respekt for sig selv foregår i og omkring Berlin. Her blev lusket, smuglet, lyttet, observeret og propoganderet. Det er ikke mange år siden at muren faldt og den kolde krig heldigvis fordampede. Følg med i sporene på den kolde krig.

  • Ernst Reuter blev født i 1889 i Åbenrå i Danmark. Dengang var Åbenrå en del af Tyskland og det stod ikke i kortene, at Ernst Reuter skulle blive en af det 20 århundredes mest berømte berlinere. Men det blev han og hans skæbne hænger tæt sammen med den kolde krig og starten af det tyske demokrati. Han døde i 1953 som 64 årig.


    ernstreutertale


    I 1948 var Ernst Reuter overborgmester i Berlin og da Sovjetunionen pludselig spærrede hele Vestberlin af var det ham, som overtalte de tre allierede vestmagter: USA, Storbrittannien og Frankrig til at flyve forsyninger ind til millionbyen.

    En usandsynlig bedrift, som vristede førsteprisen, Berlin, ud af Sovjetunionens hænder. Den første styrkeprøve mellem øst og vest i den kolde krig. Historien om luftbroen er ganske fantastisk og den bliver fortalt på Allierten Museum, som kan anbefales.


     

    Til verdens volk - se på denne by


    Den 9. september 1948 samlede Ernst Reuter 350.000 mennesker foran den nedbrændte ruin af Reichstag i Tiergarten. Berlin var spærret af fra omverdenen og Ernst Reuter holdt sin berømte tale om, at al verdens folk skulle se på Berlin.

    At det skulle lykkes at vinde verdens sympati var ikke indlysende for 2. verdenskrig var kun lige slut og retsopgøret endnu ikke gjort færdigt. Der var mange sår at hele.

    De centrale dele af tale er slutningen (frit oversat af Berlin-guide. Se hele talen i tysk original nedenfor):

    Til verdens folk, folket i Amerika, i England, i Frankrig, i Italien. Se på denne by og forstå, at I hverken kan eller må prisegive denne by og dette folk. Der er kun en mulighed for os alle: at stå sammen indtil kampen er vundet, til denne kamp fører til sejr over fjenden og gennem sejren bryder det ondes magt.

    Berlinerne har talt, vi har gjort vores pligt, og det bliver vi ved med. Til verdens folk! Gør også jeres pligt og hjælp i den kommende tid. Ikke bare med drønet fra flyvemaskinerne, ikke bare transportmulighederne i skaffer - men hjælp også med at stå last og brast med det fælles ideal, som alene kan sikre vores og jeres egen fremtid. Til verdens folk, se på Berlin! Og berlinere i kan regne med, at denne kamp, den vinder vi!.

    - "Selbst wenn wir nichts anderes erreichen, als der Welt zu zeigen, dass es Menschen gibt, die für die Freiheit eintreten, dann werden wir etwas Gewaltiges geleistet haben"

    - "Selv hvis vi ikke opnår andet end at vise verden, at der der er mennesker der kæmper for friheden - så har vi alligevel opnået noget utroligt stort", sagde Ernst Reuter.

    24. juni 1948 lukkede russerne Berlin.De allierede begyndte deres flyvninger allerede dagen efter og fløj indtil blokaden blev ophævet den 12. 1949. Der blev fløjet 277.000 flyvninger og fragte omkring 1,8 millioner tons varer til Berlin. Kul, byggematerialer, medicin, mad, tøj - alt hvad en storby behøver.

    Vesttyskerne, berlinerne, var kun få år efter krigens slutning nære venner med de allierede. Berlinerne fik den støtte de havde brug for til at modstå sovjetmagtens overgreb.

    Ernst Reuter


    ernstreuterfrimarkeErnst Reuter var oprindeligt leder af det tyske kommunistparti, men da han kritiserede sine partikammerater for deres kritikløse underdanighed over for Moskvakommunisterne. Det måtte han ikke og han blev smidt ud af kommunistpartiet.

    I stedet meldte han sig ind i Socialdemokratiet, var borgmester i Magdeburg og allerede i 1933 smed nazisterne ham i KZ-lejr. Han blev dog løsladt i 1935 og flyttede til Tyrkiet.

    I 1946 var han tilbage og han blev overborgmester i Berlin i juli 1947. Han døde 2. oktober 1953 og hundrede tusinder fulgte ham til graven fra Rådhuset i Schöneberg. Pladsen Ernst Reuters Platz i Berlin er naturligvis opkaldt efter ham.

    Hans æresgravsted er i Waldfriedhof Zehlendorf.

    Ernst Reuter og Hærulfstenen


    Selvom Ernst Reuter er fra Åbenrå er der ikke mange tråde tilbage til Danmark. En enkelt anekdote dog. Ved Hærvejen står runestenen Hærulfstenen ved Hovslund, hvor den (næsten) altid har stået. Den er blev stillet der for mere end 1000 år siden af en stor vikingekriger omkring år 850.

    Det er en stor sten: 2 meter høj og vejer måske 4 tons. Tyskernes prins Friederich Carl  tog runestenen med til Berlin i 1864 som krigsbytte og stillede den som pynt ved sit nye jagtslot "Dreilinden" ved Wannsee.

    I 1920 forsøgte danskerne at få stenen tilbage - men nej. Først i 1951 fik danskerne stenen tilbage - og det var med hjælp fra overborgmester Ernst Reuter. (Kilde: http://historiskatlas.dk). Og slottet "Dreilinden" blev alligevel revet ned i 1954.

    I stedet ligger der nu Revierförsterei Dreilinden.Dreilindener mest kendt for overgangstedet Checkpoint Bravo, som du passerer på motorvejen mellem Berlin og Potsdam.


    Hør et lydklip fra talen. (Kilde: Stiftung Deutsches Rundfunkarchiv Frankfurt am Main - Potsdam-Babelsberg)

    Ernst Reuters tale den 9. september 1948


    "Lipschitz hat das Wort geprägt, das in uns allen einen lebendigen Widerhall gefunden hat; er hat gesagt: "Wir kommen wieder!" Wir kommen wieder in den Ostsektor Berlins, wir kommen auch wieder in die Ostzone Deutschlands!  

    Heute ist der Tag, an dem nicht Diplomaten und Generale reden und verhandeln. Heute ist der Tag, wo das Volk von Berlin seine Stimme erhebt. Dieses Volk von Berlin ruft heute die ganze Welt. Denn wir wissen, worum es heute geht bei den Verhandlungen im Kontrollratsgebäude in der Potsdamer Straße, die jetzt zum Stillstand gekommen sind, bei den Verhandlungen später in Moskau in den steinernen Palästen des Kreml. Bei all diesen Verhandlungen wird über unser Schicksal hier gewürfelt. Als vor Wochen diese Verhandlungen anfingen, da war der Appetit des russischen Bären größer als nur [auf] Berlin. Er wollte, daß verhandelt werden sollte auch über ganz Deutschland, und mit der lügenhaften Parole, man müsse die Spaltung Deutschlands verhindern, verschleierte er nur für andere, nicht für uns, seinen Appetit auf den anderen Teil Deutschlands, den er auch noch in seine Hände bekommen will.  

    Jetzt sind die Verhandlungen zu Berlin zurückgekehrt. Die Generale sind zu einem Stillstand gekommen. Wir leben in einer Pause. In dieser Pause glauben wir, daß es gut ist, wenn die Welt sieht, was das Volk von Berlin wirklich will. Morgen, übermorgen wird man verhandeln über die italienischen Kolonien. Ich weiß nicht, worüber man dann noch verhandeln will. Wir wollen nur eines klar sagen: In all diesem Handeln und Verhandeln wollen wir Berliner kein Tauschobjekt sein!  

    Uns kann man nicht eintauschen, uns kann man nicht verhandeln, und uns kann man auch nicht verkaufen. Es ist unmöglich, auf dem Rücken eines solchen tapferen, standhaften Volkes ein faules Kompromiß zu schließen. Gewiß, Kompromisse sind der Inhalt jeder lebendigen Politik, aber Kompromisse müssen echte und ehrliche Kompromisse sein. Sie dürfen nicht so geschlossen werden, wie jene telefonischen Vereinbarungen in der Nacht zwischen dem französischen General und dem russischen General, wo der russische General sein Ehrenwort brich Ehe der Hahn dreimal gekräht hatte, war das Ehrenwort Schall und Rauch, und anständige, brave, ehrliche Berliner, Freunde von uns, wurden in Weißgardisten und schwarze Garde verwandelt.  

    Wir möchten der SED nur einen Rat geben: Wenn sie ein neues Symbol braucht, bitte, nicht den Druck der Hände, sondern die Handschellen, die sie den Berlinern anlegten.  Die Handschellen, die sind in Wirklichkeit das Symbol dieser erbärmlichen Kümmerlinge, die für dreißig Silberlinge sich selbst und ihr Volk an eine fremde Macht verkaufen wollen.  

    Wenn heute dieses Volk von Berlin zu Hunderttausenden hier aufsteht, dann wissen wir, die ganze Welt sieht dieses Berlin. Denn verhandeln können hier schon nicht mehr die Generale, verhandeln können schon nicht mehr die Kabinette. Hinter diesen politischen Taten steht der Wille freier Völker, die erkannt haben, daß hier in dieser Stadt ein Bollwerk, ein Vorposten der Freiheit aufgerichtet ist, den niemand ungestraft preisgeben kann.  

    Wer diese Stadt, wer dieses Volk von Berlin preisgeben würde, der würde eine Welt preisgeben, noch mehr, er würde sich selber preisgeben, und er würde nicht nur dieses Volk von Berlin preisgeben in den Westsektoren und im Ostsektor Berlins. Nein, wir wissen auch, wenn sie nur könnten, heute stünde das Volk von Leipzig, von Halle, von Chemnitz, von Dresden, von all den Städten der Ostzone, so wie wir auf ihren Plätzen und würde unserer Stimme lauschen.

    Und ich weiß es zutiefst, ich denke an meine alte Stadt Magdeburg, die mich zum. Reichstagsabgeordneten wählte und deren Oberbürgermeister ich war, ehe Hitler uns in die Konzentrationslager steckte. Dieses Volk würde genau so wie damals zu Zehntausenden zu unseren Fahnen, zu den Fahnen der Freiheit eilen und sich mit uns und den Völkern der Welt zu einem großen, unzerstörbaren Bunde vereinigen.  

    Wenn wir darum heute in dieser Stunde die Welt rufen, so tun wir es, weil wir wissen, daß die Kraft unseres Volkes der Boden ist, auf dem wir groß geworden sind und größer und stärker werden, bis die Macht der Finsternis zerbrochen und zerschlagen sein wird. Und diesen Tag werden wir an dieser. Stelle, vor unserem alten Reichstag mit seiner stolzen Inschrift »Dem Deutschen Volke«, erleben und werden ihn feiern mit dem stolzen Bewußtsein, daß wir ihn in Kümmernissen und Nöten, in Mühsal und Elend, aber mit standhafter Ausdauer herbeigeführt haben.

    Wenn dieser Tag zu uns kommen wird, der Tag des Sieges, der Tag der Freiheit, an dem die Welt erkennen wird, daß dieses deutsche Volk neu geworden, neu gewandelt und neu gewachsen, ein freies, mündiges, stolzes, seines Wertes und seiner Kraft bewußtes Volk geworden ist, das im Bunde gleicher und freier Völker das Recht hat, sein Wort mitzusprechen, dann werden unsere Züge wieder fahren nicht nur nach Helmstedt, sie werden fahren nach München, nach Frankfurt, Dresden, Leipzig, sie werden fahren nach Breslau und nach Stettin.  

    Und sie werden auf unseren kümmerlichen, elenden, zertrümmerten, alten, ruinierten Bahnhöfen wieder die zweiten Gleise aufmontieren, die das Symbol unserer wiedergewonnenen Freiheit sein werden, die wir uns, Berlinerinnen und Berliner, in den Kämpfen, die hinter uns liegen, und in den Nöten, die vor uns liegen, erkämpfen müssen und erkämpfen werden.  

    Ihr Völker der Welt, ihr Völker in Amerika, in England, in Frankreich, in Italien! Schaut auf diese Stadt und erkennt, daß ihr diese Stadt und dieses Volk nicht preisgeben dürft und nicht preisgeben könnt! Es gibt nur eine Möglichkeit für uns alle: gemeinsam so lange zusammenzustehen, bis dieser Kampf gewonnen, bis dieser Kampf endlich durch den Sieg über die Feinde, durch den Sieg über die Macht der Finsternis besiegelt ist.  

    Das Volk von Berlin hat gesprochen. Wir haben unsere Pflicht getan, und wir werden unsere Pflicht weiter tun. Völker der Welt! Tut auch ihr eure Pflicht und helft uns in der Zeit, die vor uns steht, nicht nur mit dem Dröhnen eurer Flugzeuge, nicht nur mit den Transportmöglichkeiten, die ihr hierherschafft, sondern mit dem standhaften und unzerstörbaren Einstehen für die gemeinsamen Ideale, die allein unsere Zukunft und die auch allein eure Zukunft sichern können. Völker der Welt, schaut auf Berlin! Und Volk von Berlin, sei dessen gewiß, diesen Kampf, den wollen, diesen Kampf, den werden wir gewinnen!"

     

  • rosiner150Rosinbomber. I sommeren 1948 lukkede Sowjetische Militäradministration in Deutschland (SMAD) pludseligt for al adgang til Vestberlin fra Vesttyskland.

    Det var dramatisk, for Vestberlin var i realiteten som en ø midt i den sovjetiske sektor, der var afhængig af energi og fødevarer for Vesten. Stalin forsøgte at kvæle Berlin, som var en torn i øjet på den kommunistiske verden.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Bayern i Berlin

Bayersk øl. Der er en grund til at den gode brygger Jakobsen tog til München for at finde gær til bayersk øl. Øl for bayern er godt og her ligger nogen af verdens ældste og største bryghuse. Traditioner. I Mitte ligger en god samling. Ind og få øl af de store krus. En liter hedder "Ein Mass" [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden

Hans Conrad Schumann (1942 - 1998) blev verdensberømt for at stikke af fra DDR, da han sprang over pigtråden mellem øst og vest.

Billeder fra BerlinLæs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Interaktivt kort med tyske miljøzoner

Der kommer hele tiden miljøzoner til i Tyskland. På kortet nedenfor kan du se, om du skal igennem en by med miljøzone.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for &osl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere