På tur syd for Berlin

Tag på udflugt syd for Berlin. "Syd" er her vest for motorvejen E51 mod Halle og Leipzig og syd for motorvejen stik øst mod Frankfurt an der Oder og Polen.  Det bliver ikke varmere, men der er masser at se og besøge.

Markedspladseniwittenberg
Foto: Markedspladsen i Wittemberg. Foto: Stig Yding Sørensen, 2012


Der er masser af udflugtsmuligheder syd for Berlin, som vi i beskrivelsen nedenfor har opdelt i syd-øst og i syd-vest med motorvejen E55 til Cottbuss som skillevej. Vi har beskrevet højdepunkter i artikler om udflugter i andre artikler:

Sydøst for Berlin kan du møde det slaviske folkeslag Sorberne i det fantastiske Spreewald landskab, du kan bade i et tropisk landskab midt om vinteren og du kan besøge en gammel slavisk borg

Sydvest for Berlin ligger aspargeshovedstaden Beelitz, det tyske og sovjetiske hærs hovedkvarter i Wünsdorf, radiosenderne i Königs Wusterhausen. En af de større udflugter er til Luthers by Wittemberg og til de fantastiske haveanlæg ved Wörlitz samt Schloss Diedersdorf. Området syd for Berlin er DDR kerneland og affolkningen er tydelig i det, der før var større DDR byer. Her er ikke meget at leve af. Ikke meget at blive for.

Sydøst for Berlin


Cottbus
Cottbus hedder også Chóśebuz. Den er nemlig hovedstad for det Sorbiske folk. Sorberne har boet her i mindst 1.000 år, selvom du ikke hører det talt så ofte på gaden. Byens rødder kan spores næsten 2.000 år tilbage. Byen er med næsten 100.000 indbyggere en pæn, stor by. Men også her har fraflytningen været markant. I 1989 boede her 130.000 mennesker.

Der er flere små museer at besøge i Cottbus: Kunstmuseum Dieselkraft, Bymuseet, Det Vendiske Museum, Apotekermuseet med et komplet apotek fra 1830, flyvepladsmuseet og Vandmuseet i Wasserwerk Cottbuss. Se turistsiderne her. (127 km fra Berlin)

Sydøst for Berlin findes endvidere

Sydvest for Berlin


Militærhistorie
Historisch-Technisches Museum - Versuchsstelle Kummersdorf, Konsumstraße 5, 15838 Kummersdorf (58 km stik syd fra Berlin). Hærens forsøgssted i Kummersdorf var i brug i mere end 100 år som udviklings- og prøvested for militærteknik og som sovjetisk militærlufthavn indtil 1994. Museet er ikke helt på plads, men der er rundvisninger. Tjek hjemmesiden for åbningstider. 

Forbredelsen af den 3. verdenskrig. DDR brugte 24 millioner DDR mark på at grave sig dybt ned i bunkere under heden 125 kilometer syd for Berlin. Anlægget er nu åbent for besøgende. Besøg Militärmuseum, Dahlenberger Straße 1, 04849 Laußig. For 250 Euro for du også en tur i et panzerkøretøj. 

Industrihistorie syd for Dessau og Wittemberg
Tager du et ordentligt morgenryk og kører til Dessau venter der en dag eller to med oplevelser i dette mellemtyske industriområde:

Dessau Tekniske museum "Hugo Junckers" i Kühnauer Straße 161, 06846 Dessau-Roßlau handler om flyvningens historie og Hugo Junckers, der stod bag den berømte tyske flyfabrik. 130 kilometer fra Berlin. Er du i Dessau er Bauhaus arktiekternes første skole et besøg værd. Bauhaus Dessau

Fra 1908 til 1991 blev der i Holzweißig-Ost, Holzweißig-West og Goitzsche udgravet i alt 850.000.000 kubikmeter jord - og brunkul. Der forsvandt seks landsbyer i processen i et område på 60 kvadratkilometer. Området er idag omdannet til en park, som er verdens største kunstige landskab. Goitzsche landscape park, Bitterfelder Straße 24a i 06774 Pouch. Der er 150 kilometer til Bitterfeld - så det er ikke lige i nærheden.

Fra 1957 til 1991 blev der gravet brunkul i Gräfenhainichen, men nu står de kolosale maskiner hen. Stedet er blevet til Ferropolis - et udflugtsmål om industrihistorie, kultur og oplevelse. Adressen er Ferropolisstrasse 1 i Gräfenhainichen. 141 kilometer fra Berlin - men kun 21 kilometer fra Goitzche landskabet. 

Louise Briquette fabrik, Louise 111, 04924 Uebigau-Wahrenbrück OT Domsdorf er en gammelt kulbrikfabrik, som idag er omdannet til industrimuseum. 136 kilometer syd for Berlin. 

Industri og Filmmuseummet i Bitterfeld-Wolfen fortæller historien om udviklingen af verdens første farvefilm, som blev udviklet her i Wolfen i 1936. I 1945 beslaglagde amerikanerne patentet og forærede det til Kodak. Wolfen Filmfabrik blev grundlagt af Agfa. Fabrikken er nu lukket og indbygger tallet i Wolfen er gået fra 44.000 til 25.000 på 20 år. Wolfen er kendt som en "trabantenstad" med plattenbau - men den store fraflytning har betydet at mange af de store beboelsesejendomme efterhånden er lukket ned. IG Farben havde også fabrikker her med mange tvangsarbejdere under den 2. verdenskrig. 

Læs mere om industrilandskabet syd for Wittemberg.


Lidt kuriøsiteter i nærheden af Harzen


(219 km fra Berlin) Skakmuseet i Ströbeck ved Halberstadt er Tysklands eneste skakmuseum. Det er altså ikke beskåret enhver by, at have sit eget skakmuseum. Schachmuseum Ströbeck, Platz am Schachspiel 97, 38822 Schachdorf Ströbeck

(193 km fra Berlin) Det tyvende århundrede var kemiens århundrede. Besøg kemi-museet i Merseburg. Deutsches Chemie-Museum, Hochschule Merseburg (FH), Geusaer Straße, 06217 Merseburg.

(192 km fra Berlin) Køretøjsmuseet i Strassfurt viser DDR bilmodeller. Ikke det hotteste, men der er lidt andeby over det. Fahrzeugmuseum Staßfurt, Friedensstraße 4
39240 Glöthe.

(254 km fra Berlin) Herbergsmuseet. I Blankenburg har de fundet på at lave et herbergsmuseum. Tidligere var det meget almindeligt med vandrende håndværkssvende på valsen, og de skulle jo bo et sted. I Blankenburg har blandt andet den senere DDR præsident Wilhelm Pieck boet som omvandrende snedkersvend. Det er der også en lille udstilling om. Herbergsmuseum / Historische Gesellenherberge, Bergstraße 15, 38889 Blankenburg.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Sprogforbistringer

"Bitte, ich möchte gern ein bier kaufen", "Sure, that will be 3,70 Euro", "Vielen dank". Sprogene blander sig i Berlin og som turist kan man klare sig på engelsk. Så meget, at selv når man prøver på skoletysk, så får man svar på engelsk. Tysk er hovedsproget, men du hører også engel [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Ole Steen Hansen: Syngeklubben, leipzigerne og and...

Anmeldelse: Syngeklubben, leipzigerne og andre mennesker fra DDR er en samling af fortællinger om tilværelsen bag muren i DDR. Forfatteren Ole Steen Hansen besøgte DDR flere gange i slutningen af 1970’erne og 1980’erne, hvor han fik venner og indblik det almindelige DDR.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Nora Krug: Heimat – Et tysk familiealbum

Anmeldelse. Hvordan kan du vide hvem du er – hvis du ikke forstår hvor du kommer fra? Heimat er tysk og betyder hjemstavn, hjemme, der hvor man hører til. Tyskerne har gjort det til en dyd at se bagud, og alligevel har det i familierne været tabu at spørge bagud: Hvad lavede mine bedste forældre i det tredje ri [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Bosshoss: Rock am Grill

Anmeldelse. Jeg er fan af Berlins bedste Countryband: The Bosshoss. De har skabt deres egen unikke sound og spiller lige godt i berlinske klubber, til Helene Fischer Shows og på Rock am Ring. Men som overraskelse har de hårde cowboys fra Kreuzberg tilsyneladende taget grillhandsken op og lavet en kogebog om Badass BBQ. I butikkerne kan  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
På job i Berlin

Mange kommer til Berlin i forbindelse med deres arbejde - eller har et par dages arbejde med til Berlin. Overvej at finde dig en god kontor plads.

Bo i BerlinLæs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere
David Bowie, Heroes og Berlin

Du skal ikke have været længe i Berlin før berlinerne referer til David Bowie. David Bowie boede i Berlin i 1976-79 i den måske mest kreative periode som kunstner. Her boede han sammen med Iggy Pop.

Guide til musikken i BerlinLæs mere