Afrika i Berlin

I den nordlige bydel Wedding ligger veje med navne som Togostraße, Kamerunerstraße, Usambarastraße, Windhukerstraße. Berlinerne kalder det den "Das Afrikanische Viertel" - det afrikanske område. Bydelen blev grundlagt i 1899 og har rødder tilbage til den tyske kolonifortid. Petersstrasse minder fx om tyskeren Carl Peters, som magt grundlagde kolonien Tysk-Østafrika. Navnet er dog af politisk-korrekthedsgrunde i 1980'erne omlagt til at skulle minde om en anden Peter, Dr. Hans Peter., som intet havde med afrika at gøre. Nogen har taget skridtet videre og forsøgt at kalde gaden for Witbooi-Allee - opkaldt efter Nama kongen Hendrik Witbooi, som var afrikansk frihedskæmper. Midt i området ligger have-kolonien Togo-kolonien. Det er intet med en koloni at gøre. Haveforeningen er blot opkaldt efter Togo-strasse, der løber lige forbi.

Sexslaver, tjenere og tyende

Afrika er langt fra Tyskland og der er ikke mange historier om farvede i Tyskland. En undtagelse er historien om den preussiske Fürst Hermann von Pückler-Muskau, som i 1830'erne holdt en sort sex slave fra Etiopien, Machbuba, som han havde købt sig i Kairo. Hun ligger i dag begravet i Bad Muskau. En anden kendt farvet var August Albrecht Sabac el Cher, som oprindelig var født ind i et nubisk shah-dynasti. Men det meste af sit liv var han kammertjener for Kejser Wilhems bror, Prinz Albrecht. August blev allerede som dreng givet som gave til Prinz Albrecht af den Osmaniske vicekonge Muhammad Ali Pascha under et besøg i Kairo. Efter prinsens død gjorde Berlins politipræsident ham til almindelig, tysk borger. Han døde i 1886. Hans søn Gustav Sabac el Cher blev en kendt, tysk militærmusiker. Han døde i 1936. 

Det var ikke usædvanligt at tyske handelsfolk, der arbejdede i Afrika medbragte farvede tjenere, når de kom tilbage til Tyskland. Andre blev sendt til Tyskland for at få en uddannelse og komme tilbage som håndværkere eller missionærer - det var ikke alle der vendte tilbage. I 1908 havde Berlins U-bahn en farvet lokofører ved navn Martin Dibobe. Han var fra Cameroun men blev som tyve årig sendt til Tyskland som udstillingsgenstand. Han skulle agere "Afrikansk hverdagsliv" ved en udstilling i Treptower Park. Da udstillingen var slut blev han i Berlin. På Halles-Tor U-bahn kan du finde et foto af ham ved siden af lokomotivet. I 1922 forsøgte han at rejse hjem, men omkom formentlig i Liberia i 1922.

Opdeling af Afrika og folkemord

Tyskland var i sine koloni-magt år hverken værre eller bedre end andre kolonimagter. Næsten alle europæiske lande havde en eller flere kolonier i troperne. For at undgå at toppes om områderne indkaldte Kansler Bismarck til Afrika konference i Berlin i 1885. Her blev de europæiske magter, USA og det osmaniske rige blev enige om, hvordan kagen - det vil sige Afrika - skulle fordeles imellem dem. Koloni-tiden sætter stadig spor. I Cameroun anslås det fx., at der er omkring 300.000 tysktalende. Tyskerne havde tysk Østafrika: Tanzania, Ruanda og Burindi, Sydvestafrika: Namibia samt Cameroun og Togo. Opdelingen af Afrika sætter den dag i dag sine spor i afrikansk politik og kultur. Læs mere om konferencen.

En af de sorte pletter i den tyske kolonihistorie er Herero-krigene i Nambia i 1904, hvor århundredes første folkemord fandt sted. Det lokale hyrdefolk Herero gjorde oprør mod det det tyske koloni-styre og det kostede måske 100.000 mennesker livet. Den tyske general Lothar von Trotha vandt i slaget ved Waterberg og jog Hereofolket og Nami folket ud Omaheke ørkenen, hvor de fleste døde af tørst. De blev holdt fra at komme væk fra ørkenen, og det hævdes at de tyske soldater systematisk forgiftede den vandforsyning der var. I en rapport fra FN i 1984 er det klassificeret som folkemord. Mange af de overlevende endte som sultende flygtninge eller i koncentrationslejre.

Et andet kendt oprør var Maji Maji oprøret mod tyskerne i Tanzania i 1905-7 som også kostede 1.000 vis - hvis ikke 100.000 vis ofre. Nogler siger 2-300.000 ofre svarende til hver tredje. Britterne hjælp her tyskerne med at opretholde deres lov-og-orden. Belgierne har iøvrigt også en grov forhistorie i Afrika: I 1880'erne slog belgierne et sted mellem 2 og 15 millioner mennesker ihjel i Congo.

I Weimartiden boede 2-3.000 farvede i Tyskland. De fleste fra de tyske kolonier. Især i Rheinland, og en del var formentlig efterkommere efter farvede franske soldater. Hitler mente, at det var en del af en jødisk plan.

Afrikanere i Berlin hos nazister og kommunister

Da nazisterne kom til blev livsbetingelserne svære for de afrotyske borgere. Selvom de var statsborgere måtte de aflevere deres pas og blev betragtet som statsløse. De kunne ikke rejse til udlandet, og de skulle løbende melde sig til politiet.

Ligesom jøderne blev de forfulgt og sendt i KZ lejre. En af de første ofre var allerede i 1933, da nazisterne myrdede kommunisten Hilarius Gilges. Den liberianske generalkonsul Momulu Massaquoi fik barn med sin tyske husholderske uden for ægteskabet i 1926. Datteren, Fasia Jansen, overlevede opholdet i KZ Neuengamme og blev en kendt tysk sangskriver og fredsaktivist. Theodor Wonja Michael blev født i 1925 som søn af emmigranter fra Cameroun. Det lykkes ham - og andre farvede - at få arbejde for UFA film-studierne, som lavede film om Tysklands glorværdige tid i Afrika. Han blev journalist og skuespiller. Bayume Mohamed Husen var børnesoldat for tyskerne under 1. Verdenskrig i Afrika og kom til Tyskland. I 1930'erne blev han på grund af sit eksotiske udseende ansat i "wild-west bar" i forlystelsespaladset Haus Vaterland på Potsdamer Platz. Han blev også skuespiller, men blev anklaget af Gestapo for omgang med ariske folk og han døde i 1944 i KZ Sachsenhausen. I Brunnenstraße 193 i Berlin, hvor han boede, er der idag en "stolperstein" med hans navn.

Efter krigen kom der i Vesttyskland et boom af "brown babies", som var resultatet af mange afroamerikanske soldater og tyske piger. Som pendant til den amerikanske borgerrettighedsbevægelse har Tyskland haft Neuen Schwarzen Bewegung, som i 1980'erne organiserede sig i foreninger, der stadig findes.

I kampen mod Imperialismus, Kolonialismus og Neokolonialismus var Afrika et varmt emne i DDR og Berlin nedsatte kommunisterne Das Solidaritätskomitee der DDR til udviklingsarbejde i Afrika og mellem 1950 og 1990 var der op mod 200.000 fra Afrika, Asien og Sydamarika, der var på et kortere eller længere studie eller arbejdsophold i DDR. En af dem var Mahoma Mwakipunda Mwaungulu som blev født i 1932 i Tanzania. Han var politisk aktiv i Afrika og fik et studieophold i 1960'erne i Leipzig. Han rejste til Malawi, men var nødt til at flygte tilbage til DDR, hvor han slog sig ned i 1967. Han blev gift med en tysk kvinde og i 1980 blev han for kritisk for DDR, så han flyttede til vesten til Kreuzberg i Berlin - hvor han var kritisk i forhold til både øst og vest. Han døde som 72 årig i Berlin i 2004. I DDR var der også et større antal kontraktarbejdere fra Benin og Mosambigue.

Afrikansk kultur i Berlin

I dag anslås det, at der er 80-90.000 mennesker i Berlin med afrikansk baggrund. Den politisk korrekte omtale er Afrodeutsche. I Tyskland måske op til 800.000 mennesker. Det er en blanding af tyske statsborgere, med opholdstilladelse samt en del illegale indvandrere. I 2013 blev Karamba Diaby (SPD) og Charles M. Huber (CDU) de første afrotyske medlemmer af den tyske bundestag.

Lyt fx til Changa Mire, som er en afrikansk musiker i Berlin.



Et samlingssted er Afrikahaus Berlin Bochumer Str. 25 - 10555 Berlin (Moabit) - U-Bahn Turmstraße

Spis afrikansk

  • Restaurant Relais de Savanne i Prinzenalle - Her serverer togolerseren Assibi Wartenberg togolesisk mad. www.d-tf-berlin.de
  • Imbiss Sahara, Reuterstrasse 56 12047 Berlin-Neuköln
  • Imbiss Sudan, Oppelnerstr.4, 10997 Berlin-Kreuzberg
  • Restaurant Massai, Lychener Str. 12 10437 Berlin-Prenzlauer Berg
  • Mande, Tegelerstr. 25, 13353 Berlin-Tiergarten

Fest

  • Mandigo - Afro-Cultural Night Club, Mehringdamm 107 10965 Berlin-Tempelhof
  • TamTam - Bachstraße 475 ( S-Bahnbogen ) 10555 Berlin-Tiergarten

Køb afrikansk

  • Alpha and Omega, International Afro Shop, Weserstr. 3-4, 12047 Berlin
  • Radhaa Afro Minimarkt, Hobrechtstr. 7 12043 Berlin-Neuköln
  • Mr. EBENY Africa Market, Kamerunerstr. 6 13353 Berlin-Tiergarten
  • Kumasi Shop, Dunckerstraße 72 10437 Berlin-Prenzlauer Berg
  • Haddy's afroshop, Neckarstr. 6 12053 Berlin-Neuköln
  • DESIRE BOUTIQUE - African Fabrics and Accessoires, Silbersteinerstr. 81 12051 Berlin-Neuköln

Kilder:

  • Diallo/Zeller Black Berlin: Die deutsche Metropole und ihre afrikanische Diaspora in Geschichte und Gegenwart
  • http://www.berlin-postkolonial.de
  • http://www.dw.de/das-afrikanische-viertel-in-berlin/a-5097933-1
  • http://www.freiburg-postkolonial.de/Seiten/texte.htm
  • http://en.wikipedia.org/wiki/Herero_and_Namaqua_Genocide
  • http://de.wikipedia.org/wiki/Afrodeutsche
  • http://www.bpb.de/gesellschaft/migration/afrikanische-diaspora/59383/zuwanderung-1884-1945?p=1

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Carl-Henning Wijkmark: Jægerne på Karinhall

Anmeldelse. Den svenske forfatter Carl-Henning Wijkmark debuterede i 1972 med bogen ”Jægerne på Karinhall”. Den foregår i 1936 på Hermann Görings jagtgods nord for Berlin. En forunderlig blanding af spionroman med forviklinger, historisk dokumentarisme og pornografi. Den blev genudgivet i Danmark i 2018 af B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Meissen og det fine porcelæn

Meissen er en lille by 25 kilometer fra Dresden i Sachsen og et par timers kørsel syd for Berlin. Meissen ligger idylisk ved floden Elben og er kendt for sit porcelæn, for Albrectsburg og de to kirker – domkirken og Vorfruekirke (Frauenkirche). Meissen har 30.000 indbyggere og en historie, der går 1.000 år tilbage i t [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Philip Kerr: Hinsides Tavsheden

Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involve [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Illuseum - Illusionernes museum

Illuseum er et ”museum” for alle, der er fascineret af snyd, bidrag, trylleri eller kort sagt: Illusioner. Museet gør sit yderste for at snyde dine sanser, og for øjnene af dig bliver dine venner enten større eller mindre – eller du kan tage en tur i ”alting på hovedet rummet”. Der er ogs&ari [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere