1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

 

Socialismen er død - de færreste tyskere vil have mere

Ole Sohn på podietDet er værd at se den lille dokumentarfilm ovenfor. I begyndelsen vises alle gæsterne på det mest ærefulde podie, hvor lederne er samlet. Ca 2:51 inde i filmen panorerer kameraet forbi Kammerat Ole Sohn, som dengang var generalsekretær for Danmarks Kommunistiske parti.
 
Ole Sohn står yderst til venstre - og i højre side af billedet står Egon Krenz, som blev den næste generalsekretær for det kommunistiske parti. Der var nære forbindelser mellem DKP i Danmark og DDR. Mange med engagerede kommunistiske forældre har erindringer om at have deltaget i fx sommerlejre i DDR. En god og sund opdragelse for sagen.
 
Læg også mærke til Østberlin i baggrunden i filmen. Meget er ændret siden.
 
De mest kritiske borgere var allerede indespæret af STASI i så stort tal, at man måtte bruge garageanlæg for at holde folk samlet - og politiet havde vanskeligt ved at holde de mange fanger med mad og drikke. Alle de negative skulle nu være håndteret i følge STASI. Så det kom bag på styret, at der stadig var protester.
 
Den mest prominente gæst, den russiske ministerpræsident Mikhail Gorbatjov havde lugtet lunten og var selv langt fremme i USSR med perestrojka og glasnost. Åbenhed. At han var en af de protesterende var nok den største overraskelse for DDR styret.
 
Gorbatjovhoneckerkyss
Foto: Et broderligt kommunistkys. Det ser ømt ud - men det var et dødskys til Honecker og kommunismen og alt dens væsen.
Da Gorbatjov og den tyske leder Eric Honecker omfavnede og kyssede hinanden sagde Gorbatjov ildevarslende: "Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.". Alt imens demonstranterne råbte "Gorbi, Gorbi - kom og hjælp os". Det var lidt kryptisk, orakelagtigt sagt af Gorbatjov. Alle hørte det. Hvad betød det? Det spolerede ihvertfald den ubekymrede feststemning i Berlin.
 
Sovjetunionen havde før grebet voldeligt ind når befolkningerne i østeuropa protesterede: Østtyskland i 1953, Polen i 1956, Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968. De indgreb betød, at de fleste ikke turde gøre noget, for så kom russerne jo rullende i deres Tanks. Men Gorbatjovs ord betød måske, at russerne denne gang ikke ville gøre noget? I såfald smuldrede magtgrundlaget for kommunisterne i DDR. Det så stærkt ud til paraden...men det føltes hult. Ved banketten i regeringsbygningen nåede demonstranternes råb helt op til bygningen.
 
Alle de ledende kommunister, der stod på DDRs jubelpodie den dag, de kendte til USSRs skånelsesløshed, til Stalins myrderier, til Gulagøhavet, til løgnen - og alligevel blev de til festen. Måske med en lille knude af frygt i maven for folket ... og for hinanden?
 
Mindre end en måned efter var muren løbet over ende, og kommunistpartierne tabte deres politiske betydning hurtigere end man kunne sige deutche demokratiche republik. Nogle ledere stak af, det kan man forstå, for andre blev hevet ud i baggård og nedskudt for rullende kameraer. Det skete i med den rumænske diktator.
 
Mindre et et år efter, den 3. oktober 1990, blev Tyskland genforenet. I 1991 blev Sovjetunionen opløst, kommunistpartiet forbudt, og de østeuropæiske lande blev befriet fra det kommunistiske diktatur. Gorbatjov turde hive tæppet væk under hele lortet. Han står som en helt sammen med de, der kæmpede mod overgrebene i DDR, for rettigheder i Polens Solidarnosc, de fængslede tjekkiske kunstnere med Vaclac Havel i spidsen. 1989 var et stærkt år.

Socialismen lever - hver femte Københavner vil have mere

Den tidligere kommunistboss Ole Sohn kom videre og endte som Erhvervsminister i Danmark, men ikke alle opgav ideen om det socialistiske samfund. I Tyskland har de samlet sig og fortsætter i partiet "Die Linke". Drømmen lever videre i bedste velgående.
 
Ved valget i 2017 stemte 26,1 procent af østberlinerne på Die Linke - og 13,5 procent af Vestberlinerne. En forklaring er måske, at mange at de gamle østberlinere er flyttet fra Berlin siden 1989 - og nye generationer af berlinere er flyttet ind. Der er ingen der husker - og i de politikker der indføres fra bystyret indgår gensidig overvågning blandt borgerne som et aktivt element i fx boligpolitikken.
 
I Danmark lever den yderste venstrefløj i partiet Enhedslisten.
 
Pernille Skipper, som leder partiet, var indtil 2016 medlem af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), men har efter eget udsagn skiftet til et mere demokratisk sindelag - men socialister har altid haft en særegen opfattelse af demokrati - det var jo Den tyske Demokratiske Republik, som gik under i 1989. 
 
Ved kommunevalget i 2017 løb Enhedslisten med 18,7% af stemmerne i Københavns Kommune. Det er svært at tro, at næsten hver femte Københavner ønsker sig Danmarks Demokratiske Republik. Men sådan er stemmerne faldet.
 
Den røde fane repræsenterer socialismen og alle de, der blev slået ihjel for sagen. Socialister synger om "Når jeg ser et rødt flag smælde". Men kan man se noget "smælde"? - det vel egentlig noget man hører. Og hører du lyden af et rødt flag, der smælder - så vær på vagt. De siger de vil dig det godt, men det går faktisk altid galt for nogen.
 
Læs mere her om fakta om socialismen.
 
 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Raketvidenskab for begyndere - vejen til månen

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først va [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Eberswalde, Finow og den dybe skov

Byerne Eberswalde og Finow ligger nordøst for Berlin. Der er store skove omkring, herunder naturreservatet Schorfheide-Chorin. Slå et smut forbi, når du er på de kanter. Der er guldskatte, kæmpeur og spritzkuchen at finde. Og naturligvis masser af skov at gå tur i.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikken1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikke...

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Billeder fra BerlinLæs mere
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede da [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere