1939 - 1945 2. Verdenskrig i Berlin - bomber, bomber og bomber

I Berlin begyndte og sluttede den europæiske del af den 2. Verdenskrig. Under hele krigen var Berlin udsat for bombeangreb og hele krigen endte i et kæmpeslag med russerne i gaderne om Berlin indtil tyskerne endeligt kapitulerede den 2. maj 1945. Læg mærke til hvor mange nyere bygninger og hvor få gamle bygninger der er i Berlin. Se op ad facaderne på de ældre bygninger, og ofte kan du stadig se skudhuller. Læs her historien om bombningerne og slaget om Berlin. Vil du i sporene efter den 2. verdenskrig skal du læse vores temaguide.

BomberoverKreuzberg

Bomberne falder over Kreuzberg under 2. verdenskrig.


Lidelserne under 2. verdenskrig har været ubeskrivelige. Når man læser nedenstående kan man lave ligningen dræbte x bomber x kanoner x soldater x voldtægter x hjemløse x slaver og resultaterne er helt ufattelige. Hvordan kan det gå så galt. Og så var det endda ikke værst i Berlin. I Polen, i Sovjetunionen, i Japan, i KZ lejrene fortsætter rædslerne med at hobe sig op. Men det var i Berlin det begyndte - og her det sluttede.Det vil altid være en del af et besøg i Berlin.

Bombningerne af Berlin


 Selvom Berlin lå langt fra fronten blev den tyske hovedsted angrebet fra luften 363 gange under den 2. verdenskrig. Der blev kastet 68.500 tons brittiske og amerikanske bomber. 16 gange blev byen angrebet af tæppebombninger, som udraderede hele bydele. Der er 950 kilometer i luftlinie mellem London og Berlin, og med den tids teknologi var det meget langt væk.

Den første bombning over Berlin af RAF var den 25. august 1940 med bombninger af Tempelhof lufthavn og Siemensstadt. 81 bombefly af 95 smed bomber. Det gav ikke det store rent militært, men bombningerne havde moralsk betydning i både England (positiv) og Tyskland (negativ) og en af generalerne for RAF mente, at bombningerne var værdifulde alene fordi de jagede mere end 4 millioner mennesker op midt om natten og ned i beskyttelsesrum. I de første par krigsår var der intense tyske bombninger af London også kaldet "Blitzen". Imens kørte slaget om Storbrittannien på fuldt drøn med luftangreb og bombninger af London, Manchester og andre engelske byer.

Lidt statistik sætter slagene i perspektiv: Da Blitzen sluttede i oktober 1941 havde tyskerne slået næsten 45.000 civile britter i hjel og såret over 50.000. Omkring 2.000 soldater mistede livet i slaget om England. Slaget om Berlin i maj 1945 kostede 250.000 soldater livet og 100.000 civile. I Leningrad kostede slaget 850.000 soldater og 1 - 2 millioner civile livet.

Luftangrebene begyndte for alvor i november 1943 under ledelse af "Bomber Harris". Nu skulle bombningerne af London hævnes.

Den 18-19 november 1943 blev Berlin angrebet med 440 Avro Lancaster bombefly og igen den 22-23 november 1943, der ødelage store dele af centrum Tiergarten, Charlottenburg, Schöneberg og Spandau og bomberne antændte ildstorme. Kejser Wilhelms mindekirke blev ødelagt - ruinen, Gedächtniskirche, står der endnu som minde om krigen. Bomberne var lavet til først at sprænge taget af bygningerne og derefter starte ildebrande ved hjælp af brandbomber. Den 26. februar 1944 blev der smidt 2.796 tons bomber over Alexanderplatz.

Angrebet den 22. november kostede 2.000 mennesker livet og gjorde 175.000 hjemløse. Natten efter døde 1.000 mere og 100.000 mere stod uden tag over hovedet. I december 1943 og januar 1944 blev 20 - 80.000 mennesker hjemløse efter hver bombning. Bombekampagnen fra november til marts 1944 omfattede 16 angreb, som ødelagde 25 procent af boligerne i Berlin, 4.000 dræbte, 10.000 såret og 450.000 var hjemløse. Angrebene havde kostet RAF mere end 500 flyvemaskiner med mandskab - svarende til et tab på over 5 procent. Men det vigtigste mål havde været at nedbryde moralen i Berlin - og det lykkes faktisk ikke. Det var et tabt slag for britterne ligesom tyskerne ikke havde held til at ødelægge britternes moral med bombningerne af London.

Der blev stadig bombet over Berlin i 1944 af både brittiske RAF og amerikanske USSTAF, men ikke i nær samme omfang.

Igen i begyndelsen af 1945 blev der bombet kraftigt.

Fx den 3. februar 1943, da næsten 1.000 bombefly angreb jernbaner i Berlin Friedrichain, Mitte og Kreuzberg. Det ødelagde Potsdamer Bahnhof og Anhalter Bahnhof. I dag står blot hovedportalen af Anhalter Bahnhof stadig. Bombningerne den 3. februar var så kraftige, at de startede en brand, der varede fire dage i den sydlige del af Mitte med Friedrichstadt og Lusienstadt. Rigskancleriet, Gestapos hovedkvarter, Unter den Linden, Wilhelmstrasse og Friedrichstrasse blev forvandlet til et stort ruinområde. 120.000 mistede deres bolig. Igen den 25. februar blev 80.000 hjemløse.

Ved slutningen af marts 1945 var halvdelen af alle huse ødelagte og en tredjedel ubeboelige. 16 kvadratkilometer af Berlin bestod af murbrokker. Der gættes på 20 -50.000 døde.



På filmen ovenfor kan man se nogle af de skader der var i det centrale Berlin. Luftwaffeministeriet stod indtakt, som det gør den dag i dag i Wilhelmstrasse og hjørnet af Leipzigerstrasse.

Til sammenligning mistede 40.000 mennesker livet i et enkelte angreb i Hamburg i 1943 og op mod 35.000 i angrebet på Dresden den 14. februar 1945. Berlin blev aldrig udsat for en regulær brandstorm, som den der hærgede Hamburg og Dresden. Dels er Berlin en meget udstrakt by med brede gader, huse af mursten og man havde - med erfaringen fra Hamburg og Dresden in mente - tømte kældrene for brændsel af enhver slags.

I maj 1945 var 2/3 af byens huse og bygninger enten styrtet sammen eller ramt af bomber. Enkelte bygninger som Hotel Adlon og Görings luftfartsdepartement stod uskadte. Læs mere.

Beskyttelsesrum og forsvar


Tyskerne var begyndt at bygge beskyttelsesrum før krigen, men var kun klar med nogle få hundrede til byens over 4 millioner indbyggere, da krigen brød ud i 1939. Det var almindeligt at have stearinlys med ned for at kunne holde øje med iltmængden og gasudslip og spande med vand til at slukke småbrænde på vej op.

Mange druknede på grund af sprængte vandrør, iltmangel eller ild - andre blev klemt fast eller levende begravet af nedstyrtende bygninger. Efter angrebene var der så meget røg, at man ikke kunne se forskel på nat og dag, der var døde mennesker i gaderne.

Folk gik på arbejde og prøvede at holde normaliteten igang. Men i virkeligheden var det forrykt. Læs fx øjenvidneskildringerne. Du kan besøge en beskyttelsesbunker i Gruselkabinett. Berliner unterwelten har rundvisninger i de gamle beskyttelsesrum.

I 1943 begyndte man at evakuere byens borgere og i 1944 var 1.2 millioner menneskeer evakueret til landet. Indbygger antallet steg igen, da folk kom flygtende fra øst for ikke at falde i armene på russerne.I januar 1945 var boede omkring 2.9 millioner i Berlin. Berlin blev desuden beskyttet af 3 enorme flaktårne, som det aldrig lykkes at nedkæmpe.

800.000 mennesker fra østeuropa udførte slavearbejde i Berlin. Dem var der ikke beskyttelsesrum til, men de var lige så udsat for bombardementerne som alle andre.

Vi kan kun anbefale, at du læser Roger Moores bog: Berlin i Krig.

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Voksne på forlænget forårsweekend i Berlin

Vi skal på LANG forårsweekend i Berlin. Tre voksne par og 2 singler med hang til god mad, kultur, historie og nok ikke natklubber. Snak, hygge og god øl er vigtigt. De heldige flyver allerede onsdag aften og kan tage en dag på arbejde via internet og skype. De sidste kommer sent torsdag – og fredag morgen. Hjemrejsen  [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Bart Van Es: Et liv i skjul

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en j&os [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Par...

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

Billeder fra BerlinLæs mere
Jennifer Teege: Amon - min bedste far ville have s...

Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Allan A. Lund: Tacitus: Germania

Anmeldelse. I år 98 skrev den romerske senator og historiker Gaius Cornelius Tacitus en bog om de germanske stammer uden for det romerske rige. På latin hedder bogen "De Origine et situ Germanorum", men den er kendt som Germania. Der findes kun et enkelt eksemplar af bogen, som blev fundet i Hersfeldklosteret i byen Bad Hersfeld i Hesse [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere