1920-1933 - de brølende 20'ere. Berlin gik amok.

Berlin er kendt for de brølende tyvere med kreativitet, innovation, film og teater og fri tænkning fra inflationen faldt til ro i 1924 til det store krak i 1929.


Kejseren var væk. Krigen var tabt. Begyndelsen af 1920'erne var smalkost i Berlin og landet skulle som dikteret i fredstraktaten betale for ødelæggelserne under første verdenskrig. Prisen blev sat i 1921 til 100.000 tons guld - i Reichsmark 269 milliarder. Det er et stort beløb. Det svarer til omkring halvdelen af det guld, der nogenside er gravet op. Så meget guld har ingen og tyskerne forsøgte at købe udenlandsk valuta til at betale med, men devalueringen af den tyske mark førte til utæmmet hyperinflation.

I Tyskland var der ikke folkelig opbakning til at skulle betale alle de penge, og for mange tyskere var det ikke klart, at de vitterligt havde tabt krigen, for de var jo faktisk ikke blevet slået "hjem". I Tyskland opstod dolkestødslegenden, hvor tyskerne ikke havde gjort noget galt, men i sidste ende var blevet forrådt af fx socialister, kommunister og jøder. Det var de oprørte vande, som nazisterne kunne fiske i.

Hyperinflationen betød at markens værdi faldt. I foråret 1922 kostede en dollar 320 mark - og mod slutningen af 1922 kostede en dollar 8000 mark. Folk fik deres løn udbetalt i trillebøre. Et brød kostede 3 milliarder, en øl 4 milliarder. Først i august 1924 fik man styr på udviklingen og for en trillion mark kunne man nu få en ny Reichsmark. Men folk havde mistet pensioner og formuer. De russiske flygtninge, som kom til Berlin med udenlandsk valuta efter den sovjetiske revolution kunne bo som flottenheimere nogle år på Berlins bedste adresser i Charlottenburg - dengang kendt som Charlottengrad.

I midten af 1920'erne var Berlin forbi det værste, blandt andet med amerikanske lån, og nu kom der for alvor gang i de brølende tyvere i Berlin. Det var en helt uhørt fri, innovativ, kreativ periode i historien. Og Berlin blev eksponenten. Og nazisterne kunne ikke lide det.

Kvinderne havde fået stemmeret, de smed korsetterne, gik i elegant tøj, kørte bil, røg cigaretter. Pandebånd, perlekæder, boa og fjer. Uafhængige, dynamiske og selvbevidste. Mænd fik hastigt kamp til stregen. Revystjernen Claire Waldoff førte an. Revy og variete var vigtigt og Max Hansen og Walter Kollo var en af de store stjerner.

Arktektur i form af Bauhaus med arkitekter som Mies Van der Rohe, Walter Gropius, Hannes meyer, film som Blaue Engel og Metropolis. Asta Nielsen og Marlene Dietrich blev filmstjerner. Brecht og Weil lavede nye teater, Jung kom med psykologien. Kunsterne var Otto Dix, Max Beckmann, George Grosz og Paul Klee i blandt andet kunstretningen Neue Sachlichkeit.

Den nye saglighed. Det var moderne og dekandent. Det mystiske blev dyrket og det var populært med astrologi, det okkulte og det esoteriske. Engelske forfattere blev tiltrukket af miljøet. Christoffer Isherwood har beskrevet tiden og det sammen har Stephen Spender i "The Temple". Læs også Joseph Roth "Rapport fra Berlin 1920-1933 eller Nabokovs guide til Berlin fra 1925.

Industrien blomstrede og Berlin blev Europas mest industrialiserede by. Tempelhoflufthavn åbnede og blev en af verdens største. S-bahn blev etableret. Der var ræs, liv og glade dage indtil det store krak i 1929.

Oplev stemningen fra 1920'erne


Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Pinsetur med veninderne i Berlin

Anna (24) tager til Berlin i pinsen med veninderne. Naturligvis har berlin-guide et par gode tips til programmet. Der skal være plads til både fest og shopping og kultur. Muligvis i den rækkefølge. Det er Anna, der lancerede at i Berlin behøver man egentlig kun behøver at kunne to sætninger på tysk [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdagen1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdage...

Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren.

Billeder fra BerlinLæs mere
Multikulti – supermarkeder i Berlin

Der bor mennesker fra hele verden i Berlin. Men selv om de holder af Berlin holder de også fast på deres kultur, religion og vaner. Når Kreuzberg kaldes en kulturel smeltedigel er det ikke helt rigtigt. Støberier bruger smeltedigler. De forskellige metaller, der hældes i, blandes og bliver til et. Selv i Kreuzberg er  [ ... ]

ShoppestederLæs mere
Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede da [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere