1920-1933 - de brølende 20'ere. Berlin gik amok.

Berlin er kendt for de brølende tyvere med kreativitet, innovation, film og teater og fri tænkning fra inflationen faldt til ro i 1924 til det store krak i 1929.


Kejseren var væk. Krigen var tabt. Begyndelsen af 1920'erne var smalkost i Berlin og landet skulle som dikteret i fredstraktaten betale for ødelæggelserne under første verdenskrig. Prisen blev sat i 1921 til 100.000 tons guld - i Reichsmark 269 milliarder. Det er et stort beløb. Det svarer til omkring halvdelen af det guld, der nogenside er gravet op. Så meget guld har ingen og tyskerne forsøgte at købe udenlandsk valuta til at betale med, men devalueringen af den tyske mark førte til utæmmet hyperinflation.

I Tyskland var der ikke folkelig opbakning til at skulle betale alle de penge, og for mange tyskere var det ikke klart, at de vitterligt havde tabt krigen, for de var jo faktisk ikke blevet slået "hjem". I Tyskland opstod dolkestødslegenden, hvor tyskerne ikke havde gjort noget galt, men i sidste ende var blevet forrådt af fx socialister, kommunister og jøder. Det var de oprørte vande, som nazisterne kunne fiske i.

Hyperinflationen betød at markens værdi faldt. I foråret 1922 kostede en dollar 320 mark - og mod slutningen af 1922 kostede en dollar 8000 mark. Folk fik deres løn udbetalt i trillebøre. Et brød kostede 3 milliarder, en øl 4 milliarder. Først i august 1924 fik man styr på udviklingen og for en trillion mark kunne man nu få en ny Reichsmark. Men folk havde mistet pensioner og formuer. De russiske flygtninge, som kom til Berlin med udenlandsk valuta efter den sovjetiske revolution kunne bo som flottenheimere nogle år på Berlins bedste adresser i Charlottenburg - dengang kendt som Charlottengrad.

I midten af 1920'erne var Berlin forbi det værste, blandt andet med amerikanske lån, og nu kom der for alvor gang i de brølende tyvere i Berlin. Det var en helt uhørt fri, innovativ, kreativ periode i historien. Og Berlin blev eksponenten. Og nazisterne kunne ikke lide det.

Kvinderne havde fået stemmeret, de smed korsetterne, gik i elegant tøj, kørte bil, røg cigaretter. Pandebånd, perlekæder, boa og fjer. Uafhængige, dynamiske og selvbevidste. Mænd fik hastigt kamp til stregen. Revystjernen Claire Waldoff førte an. Revy og variete var vigtigt og Max Hansen og Walter Kollo var en af de store stjerner.

Arktektur i form af Bauhaus med arkitekter som Mies Van der Rohe, Walter Gropius, Hannes meyer, film som Blaue Engel og Metropolis. Asta Nielsen og Marlene Dietrich blev filmstjerner. Brecht og Weil lavede nye teater, Jung kom med psykologien. Kunsterne var Otto Dix, Max Beckmann, George Grosz og Paul Klee i blandt andet kunstretningen Neue Sachlichkeit.

Den nye saglighed. Det var moderne og dekandent. Det mystiske blev dyrket og det var populært med astrologi, det okkulte og det esoteriske. Engelske forfattere blev tiltrukket af miljøet. Christoffer Isherwood har beskrevet tiden og det sammen har Stephen Spender i "The Temple". Læs også Joseph Roth "Rapport fra Berlin 1920-1933 eller Nabokovs guide til Berlin fra 1925.

Industrien blomstrede og Berlin blev Europas mest industrialiserede by. Tempelhoflufthavn åbnede og blev en af verdens største. S-bahn blev etableret. Der var ræs, liv og glade dage indtil det store krak i 1929.

Oplev stemningen fra 1920'erne


Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Thomas Mann: Kongelig Højhed

Anmeldelse. Thomas Mann er en af Tysklands helt store forfattere. Hans første store roman Huset Buddenbrooks skaffede ham nobelprisen i litteratur i 1929. Hans anden roman, som han selv kaldte et lystspil i romanform er romanen ”Kongelig Højhed”. Gyldendal har udgivet "Kongelig Højhed" for første gang i en fu [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Anders Bager Eriksen: Berlin - en kulturrejse

Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

GuidebøgerLæs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Funkhaus Berlin – besøg DDRs gamle radiostudier

Funkhaus Berlin ligger i Rummelsburg – en lille bydel langs Spree i den sydlige ende af Lichtenberg – lige på grænsen til bydelen Köpenick. Her arbejdede engang 3.000 radiomedarbejdere. Du kan ovenikøbet tage en pause i en original 1970’er Milchbar med DDR stemning. Huset i Bauhaus stil er bestemt et bes&os [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere