1961-1989 Berlinmuren

I august 1961 besluttede DDR styret sig for sætte en stopper for arbejdskraftens vandring mod vest. Borgerne flygtede. Det blev til en mur rundt om Berlin og en skarpt bevogtet grænse ned gennem Tyskland fra Østersøen i nord til Tjekkoslovakiet i syd. Først i november 1989 opgav DDR kommunisterne deres forehavende og slap folket fri.

murbyggeri

Foto: Murbyggeri i Bernauerstrasse. Murerne murer sig selv inde, mens hverdagsberlinere i vest følger med.


1945 - 1961 Optakten


DDR staten blev oprettet i den sovjetiske besætteleszone i 1949. Det var ikke en stat, som borgerne holdt af og i mangel på frie valg stemte borgerne med fødderne. 2,7 millioner mennesker flygtede fra øst til vest. I julie 1961 flygtede 30.000 mennesker. I længden ville der kun være politbureauet tilbage i øst, så DDR med Walter Ulbricht og Erich Honnecker i spidsen besluttede at spærre sine borgere inde.

I propagandaen var det naturligvis for at beskytte de retsindige og hårdtarbejdende DDR borgere fra at blive plyndret af de onde kapitalister i vest. Derfor blev muren kaldt den "antifascistiske beskyttelsesmur".

13 august 1961 - muren


Men der var vist ingen, der nogensinde fandt på at flygte fra vest til øst over muren. Den 13. august om morgenen blev byen spærret af og tyske arbejdere, der blev bevogtet af soldater og hunde, byggede en mur mellem øst og vest. Betonklodser, pigtråd, lukkede facader. På tværs gennem byen. Fra det ene øjeblik til det andet var naboer, familier og venner skilt fra hinanden.

I Kreuzbergs Sebastianstrasse 81-87 gik muren helt til fortorvskanten på den modsatte side. En venlighed faktisk, for DDR grænsen gik langs husfacaderne. Så teknisk set var fortorvet DDR og kunne ikke betrædes af vesttysk politi, brandvæsen eller postvæsen eller andet uvæsen. I Bernauerstrasse gik muren gennem kirkegården og den gamle kirke måtte lade livet. Den blev sprængt i luften.

Muren blev udskiftet og forbedret flere gange i dens levetid. Det var ikke en billig opgave for DDR at lave næsten 160 kilometer mur. Det er anslået, at det svarede til et års produktion af boliger i et land, hvor der stadig var boligmangel.

Desuden skulle muren bevogtes af grænsepoliti, som samtidig vogtede på hinanden. Der var ordre til at skyde, hvis nogen flygtede over muren. Vagterne skød og mere end 200 mennesker mistede livet i forsøget på at komme over muren med stiger, under muren i gravede tunneller, svømmende over kanaler, flyvende i hjemmelavede balloner og igennem muren i lastbiler eller med list.

De, der søgte om udrejsetilladelse blev presset til at trække ansøgningen tilbage, mistede arbejde og uddannelsesmuligheder, blev fængslet og solgt til vesten. 


Mauer1980

Foto: Muren 1980 ved Linsenstrasse / Gartenstrasse. Foto af Alexander Buschorn. Wikipedia.


Imens gik tiden. 1960erne blev til 1970erne der blev til 1980erne og imens sænkede det kommunistiske paradis' mørke sig over Østeuropa med manglende forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, rejseforbud, kontrol og planer. Alle kunne få et arbejde - også når der ikke var noget at lave. Alle kunne tjene penge - men der var ikke noget at bruge penge til. Intimidering, løgne, privillegier, valgfusk. Alle holdt øje med alle. Protesterende borgere blev fængslet og derefter solgt og eksporteret til vesten for hård valuta. Indtil alt var slidt ned.



Læs mere og besøg


Og på tysk Chronik Der Mauer med masser af radio fra RIAS. 


 Se kort reportage om dramatisk flugt fra DDR gennem SPREE:

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – bø [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Hatch - Det minimale Klistermærke-museum

Klistermærke museet Hatch er så lille, at det næsten er ubemærket. Det består af Oliver Baudachs private samling. Ifølge hjemmesiden er Hatch verdens første, eneste museum for klistermærke kunst – og så har det jo helt overset, at det trods sin lidenhed jo faktisk er verdens størs [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Multikulti – supermarkeder i Berlin

Der bor mennesker fra hele verden i Berlin. Men selv om de holder af Berlin holder de også fast på deres kultur, religion og vaner. Når Kreuzberg kaldes en kulturel smeltedigel er det ikke helt rigtigt. Støberier bruger smeltedigler. De forskellige metaller, der hældes i, blandes og bliver til et. Selv i Kreuzberg er  [ ... ]

ShoppestederLæs mere
Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Chr [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere