Foto: A. Kniesel, Burg Hohenzollern (CC BY-SA 3.0). Hohenzollernes imponerende borg i Hechingen. 642 kilometer sydvest for Berlin - syd for Stuttgart. Det er langt fra Berlin, men kommer du forbi tager de gerne imod et besøg.
Kejser Wilhelm II var Tysklands sidste kejser. Da 1. verdenskrig nærmede sig sin afslutning var Rusland badet i borgerkrig og kongelige og adelige blev myrdet på stribe. Der var også oprør i Tyskland, og 9. november 1918 besluttede den tyske kejser at abdicere. Det var slutningen på Hohenzollernes 503 års regeringstid i Tyskland og Preussen.
Hohenzollern-dynastiet
Hohenzollerne er en stolt slægt eller dynasti. De stammer fra Schwaben og bærer navnet fra slottet Zollern (i dag Hohenzollern) i Hechingen. Et imponerende slot på toppen af et lille bjerg. Forskellige grene af slægten herskede over små områder i Syd- og Midttyskland, men den vigtigste gren blev kurfyrster af Brandenburg, hertuger og siden konger af Preussen og kronen på slægtens værk blev 3 tyske kejsere fra 1871 til 1918.
Sidegrene af Hohenzollerne var bl.a. markgrever i Brandenburg-Bayreuth og Brandenburg-Ansbach i Franken og i Schwaben. En anden gren har været fyrster, sidenhen konger, af Rumænien indtil 1947. Den sidste her var kong Michael I, som blev afsat i 1947. Royalt og blåt blod og slægten blev beskrevet første gang i 1061 af en munk, Berthold von Reichenau, der skriver om ”Burchardus et Wezil de Zolorin occiduntur”. Slægten blev grundlagt af Burchardt den første. Men det var Hohenzollerne i Brandenburg, som drev det længst.
De europæiske kongehuse er iøvrigt flettet ind i hinanden, så de fleste er i familie med hinanden. Kejser Vilhelm II's bedstemor var fx Dronning Victoria i England, og hans fætter Zar i Rusland. Alliancerne blev indgået for at styrke handel og øge sin magt og indflydelse. Men strategien med at gifte sig med hinanden har ikke bevaret freden i Europas historie, som er ganske blodig.
Hohenzollerne i Berlin i 503 år
Hohenzollernes historie, Preussens historie og Berlins historie er tæt sammenvævet, som du kan læse her på berlin-guides historiske sider. Hohenzollerne herskede i Berlin fra 1415 - 1918.
Den første Hohenzoller, der fik overdraget Brandenburg af den tysk-romerske kejser, var borggreven fra Nürnberg, Friedrich IV, som i 1415 fik titel af kurfyrste og skiftede navn til Friedrich I. Som kurfürste fik stemmeret ved kejservalg til den tysk-romerske kejsertrone. Det havde den danske konge i øvrigt også fordi han samtidig herskede over Schleswig og Holstein.
En af de senere Hohenzollere, der regerede i Brandenburg – og dermed Berlin – var kurfürst Joachim I, som var gift med Elisabeth af Danmark – datter af danske kong Hans. Ikke nogen uproblematisk alliance, for i 1528 gik konen over til Luthers lære og forlod sin mand. Det fik nu ikke Hohenzollerne til at forlade Preussen og Berlin.
Langt mod øst – i Preussen – herskede en anden gren af Hohenzollerne og i 1618 blev Brandenburg og Preussen lagt sammen til Brandenburg-Preussen. I 1701 avancerede kurfÿrsterne til konger og kongeriget kom til at hedde Preussen.
Huset Hohenzollern producerede driftige ledere som kongerne Friedrich Wilhelm I (Soldaterkongen) og Friedrich der Grosse, der gjorde Preussen til en stormagt i Europa. Orden, pligtfølelse, hierarki, autoritet, regler, militarisme, pikelhuer, uniformer – samt tolerance og religionsfrihed er ord, der forbindes med Preussen. ”Prøjser” og ”Prøjsisk” er ikke nødvendigvis rosende ord på dansk – slet ikke efter 1864, da det var Preussen under Otto von Bismarck, som tog det halve Jylland.
Og udbygningen af Preussens position fortsatte med kong Friedrich Wilhelm III, som godt nok først tabte til Napoleon ved Jena, men kom stærkt igen til sidst og var med til at stoppe Napoleon i slaget ved Waterloo i samarbejde med briterne og russerne.
Til sidst gik Hohenzollerne og Preussen helt til tops på den europæiske magtscene: Wilhelm I af huset Hohenzollern avancerede fra konge af Preussen til kejser af hele Tyskland - under kansler Otto von Bismarck – og den sidste kejser, Wilhelm II, var den Hohenzoller, der til sidst opgav kejseriet og titlerne. I det tyske kejserriges sidste krampagtige timer i 1918 flygtede Wilhelm II i landflygtighed i Holland, hvor han døde i 1941.
”Preussen” blev opløst af de allierede magter i 1949.
Abdiktionen - Hohenzollernes endelige farvel til magten
Da kejseren forlod tronen og landet konfiskerede den preussiske stat Hohenzollernes ejendom. De fik en smule tilbage og væsentligst for dem måske Burg Hohenzollern i Hechingen. Kejseren fik børn – og skulle Tyskland få lyst til endnu en dans med Hohenzollerne, som stadig tager titler af prinser og prinsesser, så er de stadig til at finde.
Historiskerejser.dk skriver, at anno 2016 er der stadig omkring 50 familiemedlemmer i live af familiegrenen Brandenburg-Preussen Hohenzollern.
Siden 1994 har familieoverhovedet været Georg Friedrich Prinz von Preussen - tip-oldebarn efter den sidste kejser. Lidt komplekse spilleregler for, hvem der kan være familieoverhovedet. De har selv fundet på dem. Men noget med blodets bånd, hæderlighed og ikke at gifte sig under sin stand. Han har nu selv udtalt, at han ikke ønsker at blive kejser i Tyskland.
Prinsen bor i Babelsberg i Potsdam med sin kone Sophie Prinsesse von Isenburg. Tiltaleformen kan stadig være Deres kejserlige og kongelige Højhed eller bare deres kongelige højhed. Så nok har de mistet magten efter et halvt millenium, men måske ikke æren?
Iøvrigt, er der ingen, der tiltaler mig som ”Deres Guidelige Højhed”, og hvorfor også det? Men titlerne hænger ved for kejserens efterkommere, som tituleres og kalder hinanden for prinser og prinsesser. Der ligger meget i sædvane, gensidige forventninger og tilsyneladende er vi som mennesker tilfredse med, at der er nogen at se op til og sige ”Deres kongelige højhed” til – selvom det er mere end 100 år siden, at kejserdømmet sank i grus.
Kom videre med historien om Berlin enten hos berlin-guide.dk eller på historiskerejser.dk, der skrives og drives af Anders Bager Eriksen.