1918 Kejseren, Hohenzollern-dynastiet – hvor blev de af?

Kejser Wilhelm II var Tysklands sidste kejser. Da 1. verdenskrig nærmede sig sin afslutning var Rusland badet i borgerkrig og kongelige og adelige blev myrdet på stribe. Der var også oprør i Tyskland, og 9. november 1918 besluttede den tyske kejser at abdicere. Det var slutningen på Hohenzollernes 503 års regeringstid i Tyskland og Preussen.

Hohenzollerneborg

Foto; Hohenzollernes imponerende borg i Hechingen. 642 kilometer sydvest for Berlin - syd for Stuttgart. Det er langt fra Berlin, men kommer du forbi tager de gerne imod et besøg.


Hohenzollern-dynastiet

Hohenzollerne er en stolt slægt eller dynasti. De stammer fra Schwaben og bærer navnet fra slottet Zollern (i dag Hohenzollern) i Hechingen. Et imponerende slot på toppen af et lille bjerg. Forskellige grene af slægten herskede over små områder i Syd- og Midttyskland, men den vigtigste gren blev kurfyrster af Brandenburg, hertuger og siden konger af Preussen og kronen på slægtens værk blev 3 tyske kejsere fra 1871 til 1918. 

Sidegrene af Hohenzollerne var bl.a. markgrever i Brandenburg-Bayreuth og Brandenburg-Ansbach i Franken og i Schwaben. En anden gren har været fyrster, sidenhen konger, af Rumænien indtil 1947. Den sidste her var kong Michael I, som blev afsat i 1947. Royalt og blåt blod og slægten blev beskrevet første gang i 1061 af en munk, Berthold von Reichenau, der skriver om ”Burchardus et Wezil de Zolorin occiduntur”. Slægten blev grundlagt af Burchardt den første. Men det var Hohenzollerne i Brandenburg, som drev det længst.

De europæiske kongehuse er iøvrigt flettet ind i hinanden, så de fleste er i familie med hinanden. Kejser Vilhelm II's bedstemor var fx Dronning Victoria i England, og hans fætter Zar i Rusland. Alliancerne blev indgået for at styrke handel og øge sin magt og indflydelse. Men strategien med at gifte sig med hinanden har ikke bevaret freden i Europas historie, som er ganske blodig.

Hohenzollerne i Berlin i 503 år

175px Wappen Hohenzollern.svgHohenzollernes historie, Preussens historie og Berlins historie er tæt sammenvævet, som du kan læse her på berlin-guides historiske sider. Hohenzollerne herskede i Berlin fra 1415 - 1918.

Den første Hohenzoller, der fik overdraget Brandenburg af den tysk-romerske kejser, var borggreven fra Nürnberg, Friedrich IV, som i 1415 fik titel af kurfyrste og skiftede navn til Friedrich I. Som kurfürste fik stemmeret ved kejservalg til den tysk-romerske kejsertrone. Det havde den danske konge i øvrigt også fordi han samtidig herskede over Schleswig og Holstein.

En af de senere Hohenzollere, der regerede i Brandenburg – og dermed Berlin – var kurfürst Joachim I, som var gift med Elisabeth af Danmark – datter af danske kong Hans. Ikke nogen uproblematisk alliance, for i 1528 gik konen over til Luthers lære og forlod sin mand. Det fik nu ikke Hohenzollerne til at forlade Preussen og Berlin.

Langt mod øst – i Preussen – herskede en anden gren af Hohenzollerne og i 1618 blev Brandenburg og Preussen lagt sammen til Brandenburg-Preussen. I 1701 avancerede kurfÿrsterne til konger og kongeriget kom til at hedde Preussen.

Huset Hohenzollern producerede driftige ledere som kongerne Friedrich Wilhelm I (Soldaterkongen) og Friedrich der Grosse, der gjorde Preussen til en stormagt i Europa. Orden, pligtfølelse, hierarki, autoritet, regler, militarisme, pikelhuer, uniformer – samt tolerance og religionsfrihed er ord, der forbindes med Preussen. ”Prøjser” og ”Prøjsisk” er ikke nødvendigvis rosende ord på dansk – slet ikke efter 1864, da det var Preussen under Otto von Bismarck, som tog det halve Jylland.

Og udbygningen af Preussens position fortsatte med kong Friedrich Wilhelm III, som godt nok først tabte til Napoleon ved Jena, men kom stærkt igen til sidst og var med til at stoppe Napoleon i slaget ved Waterloo i samarbejde med briterne og russerne.

Til sidst gik Hohenzollerne og Preussen helt til tops på den europæiske magtscene: Wilhelm I af huset Hohenzollern avancerede fra konge af Preussen til kejser af hele Tyskland -  under kansler Otto von Bismarck – og den sidste kejser, Wilhelm II, var den Hohenzoller, der til sidst opgav kejseriet og titlerne. I det tyske kejserriges sidste krampagtige timer i 1918 flygtede Wilhelm II i landflygtighed i Holland, hvor han døde i 1941.

”Preussen” blev opløst af de allierede magter i 1949.

Abdiktionen - Hohenzollernes endelige farvel til magten

Da kejseren forlod tronen og landet konfiskerede den preussiske stat Hohenzollernes ejendom. De fik en smule tilbage og væsentligst for dem måske Burg Hohenzollern i Hechingen. Kejseren fik børn – og skulle Tyskland få lyst til endnu en dans med Hohenzollerne, som stadig tager titler af prinser og prinsesser, så er de stadig til at finde.

Historiskerejser.dk skriver, at anno 2016 er der stadig omkring 50 familiemedlemmer i live af familiegrenen Brandenburg-Preussen Hohenzollern.

Siden 1994 har familieoverhovedet været Georg Friedrich Prinz von Preussen - tip-oldebarn efter den sidste kejser. Lidt komplekse spilleregler for, hvem der kan være familieoverhovedet. De har selv fundet på dem. Men noget med blodets bånd, hæderlighed og ikke at gifte sig under sin stand. Han har nu selv udtalt, at han ikke ønsker at blive kejser i Tyskland.

Prinsen bor i Babelsberg i Potsdam med sin kone Sophie Prinsesse von Isenburg. Tiltaleformen kan stadig være Deres kejserlige og kongelige Højhed eller bare deres kongelige højhed. Så nok har de mistet magten efter et halvt millenium, men måske ikke æren?

Iøvrigt, er der ingen, der tiltaler mig som ”Deres Guidelige Højhed”, og hvorfor også det? Men titlerne hænger ved for kejserens efterkommere, som tituleres og kalder hinanden for prinser og prinsesser. Der ligger meget i sædvane, gensidige forventninger og tilsyneladende er vi som mennesker tilfredse med, at der er nogen at se op til og sige ”Deres kongelige højhed” til – selvom det er mere end 100 år siden, at kejserdømmet sank i grus.

Kom videre med historien om Berlin enten hos berlin-guide.dk eller på historiskerejser.dk, der skrives og drives af Anders Bager Eriksen.

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

På sporet af kampene om Seelower Höhen i foråret 1...

Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945 [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
"Am Grundstein der Demokratie" - Friedhof der März...

I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af ... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Hans Wolf: Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdensk...

Anmeldelse. Syddansk universitetsforlag har udgivet ”Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig”, der er skrevet af Hans Wolf. Bogen er den første samlede historie om sønderjydske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten. Det er en beretning om hvordan soldaterne på krigsskuepladsen o [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Usedom: Strand, Peenemünde og Świnoujście

Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1864 - sporene efter krigen med Danmark

I 1864 var der krig mellem Danmark og Preussen, der fik støtte af Østrig. Den kaldes også den 2. Schleswigske krig, for vi var også oppe at toppes i 1848. Krigen varede knapt et halvt år fra 1. februar – 20. juli 1864. Danmark tabte og måtte afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Schwerin - Storhertugens residens i Mecklenburg

Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere