Foto: Harald Sandner foran indgangen til Berlin Story Bunker, April 2018. Foto - berlin-guide.dk.
Interview. Berlin-guide.dk har mødt forfatteren Harald Sandner i Berlin. Harald Sandner er historiker og har specialiseret sig i at skrive om og dokumentere Adolf Hitler’s liv og levned. Hans bøger findes ikke på dansk, og derfor er han ikke så kendt i Danmark. Men han er måske den nulevende tysker, som ved allermest om Adolf Hitler. Med fakta og dokumentation maner Harald Sandner mange myter om Adolf Hitler og nazisterne i jorden.
Den professionelle amatør
Bøgerne er fremragende historiker arbejde, men egentlig er det ”amatør” arbejde, for bøgerne er noget Harald Sandner arbejder på i sin fritid. Det er en imponerende produktion, og når en dedikeret og talentfuld person med andet fuld tidsarbejde kan nå så langt – så bliver man jo i tvivl om, hvad fuldtidsprofessorer i historie egentlig foretager sig, når de går på arbejde.
Harald Sandners hovedværk er kæmpeværket: ”Hitler - Das Itinerar: Aufenthaltsorte und Reisen von 1889 bis 1945” i fire bind. Hitlers rejseplan – opholdssteder og rejser fra 1889 til 1945. Harald Sandner er ganske enkelt gået i sporet af Adolf Hitler, dag for dag, hvad lavede han, hvor var han, hvem talte han med? Værket er blevet et standardopslagsværk for de føromtalte fuldtidsprofessorer i historie.
Berlin-guides anledning til at mødes med Harald Sandner var berlin-guides anmeldelse af Harald Sandners bog: ”Hitler – das letzte jahr. Chronologie einer apokalypse”. Her går Harald Sandner Adolf Hitlers sidste leveår igennem, dag for dag, hen over 678 sider. Desværre ikke oversat til dansk.
Hvorfor endnu en bog om Adolf Hitler?
Vi mødes hos Harald Sandners forlag, Berlin Story Verlag, i Berlin Story Bunker lige ved den udbombede Anhalter Bahnhof. Vi finder et fredeligt mødelokale, får kaffe i koppen og jeg finder min lille liste med forberedte spørgsmål.
Mit første spørgsmål til Harald Sandner er, hvorfor han tænkte, at verden har brug for endnu en bog om Adolf Hitler?
Andre historiske bøger behandler også det sidste år af krigen, men det sidste år fylder ikke så meget, og ofte beskæftiger man sig primært med begivenhederne ude i verden som fx angrebet i Ardennerskovene, attentatet på Adolf Hitler eller russernes vej til Berlin. Lidt overraskende bliver Adolf Hitler ofte lidt til en bi-person i begivenhederne.
- Min bog har fokus på 1944/45 fordi det i særklasse er menneskehedens værste år – og diktatoren Adolf Hitler er den centrale figur. I bogen oplever læseren Adolf Hitlers sidste år gennem citater, vidner og fotos.
- Aldrig har så mange mennesker mistet livet på slagmarkerne, i dødslejre og under bombardementer af deres hjem og arbejdspladser som i krigens sidste år. I mange andre krige stiger dødstallet frem mod et klimaks, og aftager så i takt med at krigstrætheden breder sig. I 2. Verdenskrig bare steg og steg tallet og det sluttede først, da russerne stod 300 meter fra bunkeren i Berlin og Adolf Hitler skød sig selv.
Den anden verdenskrigs grusomhed kan ikke overdrives. Harald Sandner opregner lidt mere statistik:
- En gennemsnitlig tysk soldat kunne i 1941 forvente at leve i 2,5 år. I 1945 var den gennemsnitlige levetid for en tysk soldat blot 1 måned. I krigens sidste 10 måneder mistede en tysk soldat i gennemsnit livet hver 10 sekund. Halvdelen af de tyske soldater der døde i 2. verdenskrig, døde efter juli 1944. I alt var 110 millioner soldater indsat i 2. verdenskrig og krigen krævede i alt 60-80 millioner ofre, soldater og civile. 11 millioner tyske soldater endte i krigsfangelejre. Og hovedpersonen var Adolf Hitler.
Saglighed er en mangelvare, når det gælder Adolf Hitler og Nazismen
- Der udkommer jævnligt bøger om Adolf Hitler, men langt hovedparten er ikke seriøse. De viderebringer ofte halve sandheder og myter. Fra universiteterne kommer der litteratur, for det er forskerne ansat til, men ofte bygger de på andres artikler og har ikke selv noget nyt af stor interesse.
- Bare det at omtale Adolf Hitler skaber interesse og sælger aviser og bøger. Adolf Hitler er sammen med dyr og sex de tre emner, som udløser de største oplagstal. Jeg tror der er behov for en ny saglighed og dokumentation i stedet for myterne. Det er også de reaktioner, som jeg får på min bog. Jeg har ikke mødt modstand, men interesse.
Russerne hældte Hitlers aske i en flod
Et godt eksempel på den dybe saglighed er Harald Sandners meget udførlige gennemgang og dokumentation af, hvad der skete med Adolf Hitler efter selvmordet. Russerne mørklagde fundet af liget, og det har givet anledning til mange konspirationsteorier – se her, men det slutter med en veldokumenteret gennemgang af begivenhederne, hvor det sovjetiske efterretningsvæsen diskret hælder asken fra Adolf Hitler, Eva Braun og Goebbels familien i en flod ved Magdeburg i begyndelsen af 1970’erne. Om det siger Harald Sandner:
- Der er dem der bekymret for, om viden om Adolf Hitler kan udløse at bestemte steder bliver til valfartssteder for neo-nazister. Jeg blev en gang interviewet til tysk TV ved rådhuset i Magdeburg. Men borgmesteren ville ikke være med og gemte sig inde i rådhuset. Borgmesteren bekymret for at det skulle blive kendt, at asken havde været begravet i Magdeburg siden krigen og at det skulle tiltrække nynazister, der ville valfarte til Adolf Hitlers ”grav”. Jeg tror det ikke.
- Der er mange andre steder neonazister kan mødes, hvor Adolf Hitler har færdes: Flere steder i Berlin, hans hjem i München, ølkældre osv. Men de valfarter ikke. Det sker ikke, for neonazisterne er mere interesseret i myten om Adolf Hitler og ikke i reel, dokumenteret viden.
- Jeg har mødt en flok engang med gotiske tegn og skrift på deres uniformer. De kantede gotiske bogstaver afskaffede Adolf Hitler i 1941. Men enten ved neonazisterne det ikke eller også er de ligeglade, fordi for dem er det myten der tæller.
Hitler var ikke narkoman
Journalisten Norman Ohlers har udgivet bogen ”Der totaler Rausch” – den totale rus – om tyskernes brug af narkotiske stoffer under 2. verdenskrig, og i særdeleshed har han gennemgået Adolf Hitlers medicinskab og brug af medikamenter som han fik løbende af Dr. Morell. Bogen har fået meget omtale. Harald Sandner har ikke meget til overs for dokumentationsværdien af ”Der totaler Rausch” og ser det mest som et mediestunt, hvor det er Hitler, dyr og sex som sælger:
- Læger har fastslået at det er højst sandsynligt at Adolf Hitler led af Parkinsons syge og havde han overlevet 2. verdenskrig ville han måske være død af Parkinson i den sidste halvdel af 1950’erne. Dr. Morell gav Hitler almindelig håndkøbsmedicin, sovemedicin eller opkvikkende medicin eller druesukker. Adolf Hitler var åndeligt frisk og klar til det sidste.
- Adolf Hitler er en kontroversiel figur. Neonazisterne vil se ham på en måde – som han ikke var. Efter krigen prøvede generalerne at skubbe hele ansvaret over på Adolf Hitler for ”de havde jo bare fulgt ordre”. Efter krigen har vi set russerne som dem der myrdede krigsfanger og voldtog kvinder.
- Med afstand til historien får vi bedre adgang til viden og jo mere man studerer historien, des flere nuancer kommer der frem.
- Verden er ikke sort og hvid, men i mange grå nuancer. Neonazisterne ser på myten – ikke Adolf Hitler. Generalerne havde en stor medskyld. Amerikanerne var heller ikke engle på deres færd ind i Tyskland.
- Jeg tror, at mine bog finder læsere overalt, men naturligvis først og fremmest meget interesserede og professionelle historikere.
Hitlers spor i Berlin
Der blev også tid til tips til den næste tur til Berlin:
- Berlin Story Bunker er et væsentligt sted at begynde en tur i Adolf Hitlers fodspor. Bunkeren er bygget samme år som Adolf Hitlers førerbunker og var beregnet til 3.500 mennesker – men i den sidste måned boede her 12.000 mennesker og det var forbundet med livsfare at bevæge sig udenfor. I bunkeren fortælles historien om bunkeren og om Berlin – men i mine øjne er det mest interessante de 2.000 kvadratmeter der er afsat til at fortælle om Adolf Hitler og replikaen af hans kontor i bunkeren. Det er enestående i hele verden, og der er ikke nogen steder, der har en så omfattende udstilling om Adolf Hitler.
- Andre steder er naturligvis gaderne omkring Vossstrasse, hvor Rigskancelleriet lå og det historiske museum, det tidligere tøjhus, hvor Adolf Hitlers enorme skrivebord står.
Harald Sandner slutter interviewet af med at citere fra bladet Der Spiegel: Was an der Geschichte Adolf Hitlers ist für uns heute noch wichtig? Alles!“ – hvad i historien om Adolf Hitler har stadig betydning for os i dag? Alt!
Læs også anmeldelsen af Harald Sandners bog.