Liebermannwannsee150Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Meget inspirerende billeder. Max Liebermann var jøde og i det tredje rige var han ugleset. Hans kone endte med et selvmord for ikke at blive deporteret til en KZ-lejr. Alt det smukke. Alt det grimme.

Født i gode kår

Max Liebermann blev født i 1847 i Berlin. Han blev født i velstående kår som søn af den jødiske industrimand Louis Liebermann og fru Philippe (født Haller). I 1859 flyttede familien til et hus ved Pariser Platz i Berlin. Pariser Platz nr. 7 - lige overfor Brandenburger Tor. Det kunne næsten ikke blive en mere mondæn adresse.

Liebermanngansen

Maleriet "Die Gänserupferinnen" fra 1872 er et godt eksempel på den natualistiske og socialrealistiske stil, som Max Liebermann lagde ud med i sin tidlige karriere. Du kan se maleriet på Alte National Galerie i Berlin. Et ret fantastisk maleri af den 24-årige kunstner med masser af liv.


Usentimental og realistisk malestil

Max Liebermanns tidlige billeder var naturalistiske i stil med de hollandske mestre.

Gåseplukkerinderne - „Gänserupferinnen“ fra 1872 er malet af den store impressionistiske maler Max Liebermann, mens han som 25-årig var kunststuderende i Weimar. Det var hans første store oliemaleri og samtiden fandt det alt for dystert og mørkt til at værdige maleriet og maleren nogen særlig anerkendelse. Men, maleriet blev dog købt af den stenrige jernbanemagnat Bethel Strousberg. I dag hænger det i Alten Nationalgalerie på Museuminsel.

Maleriet forestiller et mørkt rum, måske en stald, hvor der sidder flere kvinder på rad og række og plukker fjerene af gæs. En mand henter flere gæs til kvinderne og fjerene bliver samlet i en kurv. Alle ser ud til at være hensunket i koncentration i arbejdet, på nær en mand med et læderforklæde, som rækker en gås til en af de arbejdende kvinder. Det eneste lysindfald er fra et lille, åbent vindue i den bagerste væk. Der hænger dog en lampe i rummet, men den er ikke tændt. Der må også komme lys forfra fra malerens synsvinkel – det kan muligvis være en åben staldør eller en port.

I DDR tiden var man begejstret for maleriet og læste det ind i socialt engagement og identifikation med arbejderklassen, men i virkeligheden havde Liebermann aldrig selv set gæssene blive plukket. Maleriet er opstået over en skitse, som han havde fået af sin ven, Thomas Herbst. Han havde desuden set ”Charpiezupferinnen” med samme tema, som Mihaly Munkazcsy havde malet året før. Han skrev til sin broder, at efter som motivet ikke spillede nogen større rolle, så kunne han koncentrere sig bedre om teknikken.

Maleriet af gåseplukkerne, og det næste han malede ”Konservenmacherinnen” (eller ” Gemüseputzerinnen”) gav ham i samtiden et ry som en maler af det grimme, af det arbejdende folk. Realistisk og usentimentalt. Han måtte lytte til øgenavne som Häßlichkeitsapostel, Schmutzmaler og arme-leute-maler. Men det var også med til at slå hans navn og ry som maler fast. Men hellere et ry og et rygte end ingenting.

Liebermann har også malede fine billeder i samme genre, som ” Kartoffelernte in Barbizon” – kartoffelhøst og den hollandske syskole (Holländische Nähschule). Men med tiden gled han mere over i det impressionistiske maleri.

Liebermann som impressionismens tyske nestor

Impressionismen var moderne fra 1870 til 1890, og ordet stammer fra det franske ord: "Impression". Maleren forsøget at fange det flygtige øjeblik - at fange stemningen i det de ser eller oplever. Impressionisterne er uhyre populære endnu - Monet, Renoir, Manet, Cezanne, Degas bliver solgt til kolosale priser.

I 1884 blev han gift med Martha Marckwald og da hans forældre døde overtog han huset på Pariser Platz og en millionformue. Hvilket jo gør det lettere at være maler. Han blev professor i 1897 ved det kongelige kunstakademi og han grundlagde sammen med Walter Leistikow Berliner Secession, som blev en vigtig tysk kulturinstitution.

Max Liebermann var en magtfuld leder af det preussiske kunstakademi og kom i en mægtig konflikt med maleren Emil Nolde, som grundlæggende var en generationskonflikt: impressionister mod ekspressionister. Nolde var ekspressionist og Max Liebermann impressionist.

Der var ikke plads til alle i Berliner Sessionen,- så Nolde grundlagde Neue Sessionen. Også maleren Lesser Ury kom i klemme i Max Liebermanns dominans. Emil Nolde svarede igen og kaldte Liebermanns maleri for svag og kitchet. Det var lige så meget en strid om generationer og maleristil, som dybest set hverken kunne tabes eller vindes af hverken den ene eller den anden.

Liebermannwannsee550

Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel – Nikolskoe, 1916. Du kan se det på Nationalgalerie i Berlin. Et smukt eksempel på Liebermanns impressionistiske maleri. Max Liebermann har malet så mange billeder, at det er vanskeligt at bestemme sig for det flotteste.


Slottet ved søen

Som maler blev Liebermann en fremragende impressinist og han malede især i sit "landhus" ved Wannsee, som overtog i 1910. Liebermann kaldte huset motiver er herfra og især hans have malede han mange gange. Huset ved Wannsee står endnu med haven og fine udstillinger af hans billeder. Det er et must på en berlintur. Fantastisk villa. Man får lyst til at male lidt selv, når man besøger den. Samlingen omfatter 154 værker af Liebermann - men du støder ofte på et Liebermann maleri, når du besøger museer i Berlin.

Liebermanns portræt af Georg Brandes. 1902Udover haven og Wannsee malede Liebermann portrætter i stribevis, af sig selv og kendte mennesker. Vi kan i Danmark takke ham for portrættet af Georg Brandes, som han malede allerede i 1902. Portrættet af Georg Brandes til venstre.

Max Liebermann blev præsident for det preussiske kunstnerakademi i 1920 og senere ærespræsident.

Nazisterne overtager

Den 30. januar 1933 overtog nazisterne Tyskland og fejrede det med et enormt fakkeltog gennem Brandenburger Tor. Lige forbi Max Liebermanns hus. Han bliver citeret for (på berlinsk): Ick kann jar nich soviel fressen, wie ick kotzen möchte - Jeg kan ikke engang æde så meget, som jeg har lyst til at brække op (frit oversat).

Allerede et halvt år senere var Max Liebermann nødt til at træde ud af det Preussiske Kunstakademi, som han ellers havde betydet meget for. Han var ikke velkommen længere.

Liebermann trak sig helt tilbage fra offentligheden. Til en gæst sagde han: "Jeg lever nu kun af had. Jeg ser ikke længere ud af vinduet. Jeg vil ikke se den nye verden". Hvor andre kunstnere som fx Heinrich Mann forlod Tyskland blev Max Liebermann boende.

Den 8. Februar 1935 døde Max Liebermann i sit hus på Pariser Platz 7 i Berlin. Max Liebermann ligger begravet på den jødiske kirkegård på Schönhauser Alle (Feld E).

De nazistiske aviser nævnte det knapt, og kunstakademiet, som Nazisterne kontrollerede, havde heller ingen særlige ord til overs for Max Lieberman.Hans begravelse blev ignoreret af myndighederne, selvom han dog havde været æresborger siden 1928.

Kunsthandleren Walter Feilchenfeldt forsøgte at få Max Liebermanns hustru, Martha, til at flygte til Schweiz. Men hun blev på Pariser Platz. I 1943 kom nazisterne for at deportatere hende til KZ Theresienstadt. Hun fik et par timer til at pakke, og der tog Martha Liebermann en overdosis Veronal og døde den 10 marts 1943 i det jødiske sygehus. Veronal er et barbiturat, et sovemiddel, der lammer - og en overdosis er dødelig.

Nazisterne beslaglagde største delen af Max Liebermanns private kunstsamling. Det ærværdige hus, Palais Liebermann, på Pariser Platz 7 forsvandt i krigens bomber. På Pariser Platz kan du finde en lille bronzesten i jorden, en stolperstein, som minder om, at her boede Martha Libermann.

Liebermann for millioner

Ønsker du dig et maleri af Max Liebermann til at hænge over sofaen er det en mulighed. Sothebys i London solgte i 2015 et maleri med to ryttere i vandkanten for 1,87 millioner brittiske pund. Det var også et flot maleri.

Liebermannrytterne

Zwei Reiter am Strand af Max Liebermann, 1901. Næsten 2 millioner britiske pund. Et greb i lommen og sofastykket er sikret.


Sofastykker er blot et spørgsmål om at have penge nok. På samme auktion gik et maleri af Gustav Klimt til 24,8 millioner pund - og ja, hvad får man egentlig for et kvart milliard kroner nu om dage.


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden

Hans Conrad Schumann (1942 - 1998) blev verdensberømt for at stikke af fra DDR, da han sprang over pigtråden mellem øst og vest.

Billeder fra BerlinLæs mere
Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Sven Hazel: De fordømtes legion og andre historier...

Anmeldelse. Sven Hazel udgav i 1953 bogen ”De fordømtes legion” om sine oplevelser i det 27. panserstrafferegiment i kampene på Østfronten. I alt skrev ”Sven Hazel” 14 bøger om oplevelserne i 2. verdenskrig. Det er stærkt omdiskuteret om bøgerne er selvbiografiske og om de overhovedet  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
LittleBigCity - Berlin's historie i miniature

LittleBigCity er en 3D model by af Berlin. Udstillingen tager dig med gennem Berlins historie fra den lille landsby, over middelalderen til den industrielle revolution, gennem krige, DDR og det moderne Berlin. 

Børne tipsLæs mere