NapoleonstampCharles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Baggrunden for billedet er slagene ved Jena og Auerstadt, hvor Preussen led et stort nederlag og den tyske kong Frederik-Wilhelm III og hans dronning Louise tog flugten til byen Memel (i dag i Lithauen), og efter sigende tog ophold ved den danske konsul.

Napoleon550

Guvernøren i Berlin slog følgende besked op på murene i Berlin: Der König hat eine Bataille (Schlacht) verlohren. Jetzt ist Ruhe die erste Bürgerpflicht. Ich fordere die Einwohner Berlins dazu auf. Der König und seine Brüder leben! Kongen har tabt et slag. Den første borgerpligt er at bevare roen. Det opfordrer jeg borgerne til. Kongen og hans broder længe leve.

Slaget var tabt - og nu kom Napoleon. Det vil sige: De franske tropper var nået frem til Berlin lidt før Napoleon. Marskall Davout og hans mænd var reddet ind ved middagstid - og Napoleon fulgte så efter midt på eftermiddagen.

Den kunsteriske indmarch

Franskmanden Charles Meynier var militærmaler for La Grande Armée. Som grundlag for billedet brugte Meynier den militære boulletin fra La Grand Armée, som beskrev begivenheden, hvor Kejser Napoleon rider ind i byen omgivet af sin garde, kavellerijægerne. Til Napoleons venstre side er officerne Soult, Davout und Caulaincourt, bag ham Jerome Bonaparte med Ney og Bertier ved hans side. Jérôme Bonaparte blev få måneder senere udnævnt til monark i det nye kongerige Westphalen. Mamelukken Roustam er også med på billedet.

Hestene er noget særligt. Grenadiernes heste er beskrevet i et dekret fra 28 oktober 1802: En grenadierhest er mellem 154,3 og 160 cm høj - og kastanjefarvet.

Blandt tilskuerne er direktøren for Napoleonsmuseet, Vivant Denon, og i grøn frakke Dominique Larrey, der var den kejserlige gardes kirug. Napoleon på den hvide hest er centrum for alles blikke.

Øjeblikket var fyldt af en blanding af smerte, beundring og nysgerrighed, som Charles Meynier meget godt får med hos menneske mængden. Udover de klart portrætterede notabilitetter er resten af mængden Charles Meyniers kreative kraft.

Den virkelige indmarch

Forsamlingen ved Brandenburger Tor bestod i virkeligheden af embedsmænd og skytteforeninger, der var udkommanderet til at tage imod Napoleon, når han red ind. Men der var ikke så mange, for man viste ikke, hvornår han kom. Den nye stadskommandant Hulin havde forsøgt også at udkommandere berlinske fruer og døtre, som ses på billedet, men de fleste havde boykottet arrangementet.

Der var kun få, der råbte "Es lebe der Kaiser!". Den franske general Savary bemærke i sine erindringer, at nok var mængden nysgerrig, men der var også dyb sorg og mange tårer. En anden, kaptajn Coignet synes, at han så et storartet og stolt folk der strømmede dem i møde for at følge dem. Mon ikke Savary havde en bedre hukommelse.

Beretningen fortæller, at Napoleon frisk fortsatte sit ridt op af Unter den Linden. Ved mindesmærket for Frederik den Store gjorde han holdt og sammen med sine generaler og adjudanter formede de en halvkreds og beordrede alle de forbipasserende regimenter at præsentere gevær for Frederik den Store.

Derefter red Napoleon en tur op og beså kongens slot. Der befalede han at der skulle nedsættes en folkevalgt stadtverwaltung, som skulle vælges af de 2000 mest velhavende borgere. Desuden blev der nedsat en borgerbrigade i uniform som stadspoliti.

Så demokrati, byråd og politi blev indført af Napoleon, som i de følgende år fik sat sit præg på Berlin. Før Napoleon var gadenummerne stigende i den ene side af vejen og faldene i den anden, så nummer 5 kan ligger over for nummer 200. I de gamle gader findes det system endnu - mens det i gader efter Napoleons tid er lige numre i den ene side og ulige numre i den anden side af vejen.

Det er sejrherren, der taler her. Napoleon har selv valgt emnet for billedet og viser Napoleon på højdepunktet af hans magt. Heltens modtagelse, hvor den store menneskemængde er mødt frem for at beundre sejrherren. Brandenburg og Quadrigaen (som Napoleon stjal og tyskerne fik hjem igen) ligger bag helten, Napoleon.

Maleriet hænger i dag i Versailles, så næste gang i Paris er det ud til slottet i Versailles og se efter.


Kilde:
Frank Bauer, Napoleon in Berlin: Preussens Hauptstadt unter französischer Besatzung 1806-1808

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Hans Gregersen: Verden er ny – historier om de brø...

Anmeldelse. 1920-1929 har fået tilnavnet ”De brølende 20’ere”. Det er sikkert rigtigt, at de brølede. Men der er vist ingen nulevende danskere, der har en klar erindring om 1920’erne, hvor verden skulle finde sig selv igen efter 1. verdenskrig, og skejede ud og kastede det gamle væk. Den moderne ver [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
James-Simon-Galerie

James-Simon Galeriet er ikke et rigtigt museum. Det er den centrale indgang fælles indgang til museerne på museumsøen. Det er en ordentlig entre på 4.600 kvadratmeter. Lige som pyramiden ved Louvre i Paris.

Historie- og kultur museer Læs mere
1640 Den store kurfyrste lægger fundamentet for Preussen1640 Den store kurfyrste lægger fundamentet for Pr...

Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg som lagde fundamentet. Frederik Wilhelm den Store. Den sto [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Ulrich Mack: Kennedy in Berlin

Anmeldelse. Den amerikanske præsident John F. Kennedy besøgte Berlin på en onsdag i 1963, og formåede at skrive verdenshistorie og vise, at amerikanerne stod på Vestberlins side i konfrontationen med Sovjetunionen. I bogen ”Kennedy i Berlin” vises fotografier af fotografen Ulrich Mack fra Kennedys rejse ti [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homose...

Et mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle er rejst i Tiergarten. Mindesmærket ligger i Tiergarten mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz mellem træerne overfor mindesmærket for de seks mio dræbte jøder. Det ligner en betonkasse. Mindesmærket har et dansk islæt.

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Wittenberge - Symaskiner og operette

Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere