Scheidemann udråber WeimarrepublikkenBilledet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Den 9. november 1918 var en afgørende og dramatisk dag i Tysklands historie.

Scheidemann var sammen med Friedrich Ebert blevet formand for SPD, det socialdemokratiske parti i Tyskland i 1917. Første verdenskrig rasede stadig. I november 1918 var krigen stort set tabt og der var kommunistiske oprør rundt om i Tyskland. Tysklands kansler Maximilian von Baden offentliggjorde på eget initiativ at kejser Wilhelm II skulle træde tilbage og hans søn, kronpris Wilhelm, skulle ikke overtage. Kejserdømmet var slut.

Weimar1918

Friedrich Ebert tog ind til rigskancelleriet og forlangte at overtaget styret efter Maximilian von Baden - og Maximillian von Baden trak sig ved at udnævne Ebert til Ministerpræsident af Preussen. Det var der ikke lovmæssig hjemmel til, men Kejserriget var jo netop gået til grunde. Så hva nu.

Scheidemann udråbte Weimar-republikken

Friedrich Ebert og Scheidemann tog indtil rigsdagen og spiste frokost. Udenfor stod folkemængden og forlangte at få at vide, hvad der var sket. Ebert ville ikke holde tale, men Scheidemann, som var minister, rejste sig. Han havde hørt, at spartacus-lederen (kommunisten) Karl Liebknect ville udråbe Tyskland til at være en sovjetrepublik.

Så Scheidemann kravlede ud på balkonen og forkyndte at kejseren var abdiceret, og udråbte Weimar republikken og sagde, at det gamle og rådne monarki var væk. Længe leve det nye. Længe leve den tyske republik!

Da han kom ind igen blev han skældt ud af Friedrich Ebert, som slog i bordet og skældte Scheidemann ud: "Du har ikke ret til at udråbe en Republik! Hvad der skal ske med Tyskland, republik eller ej, så er det op til den valgte forsamling at afgøre!”

Ebert forsøgte dagen efter at få Kronprins Maximillian til at blive som monark, men det nægte han. Scheidemanns tale var juridisk set ulovlig, for Kejseren havde teknisk set ikke abdiceret, selvom han var flygtet til Holland. Han underskrev først abdictionen senere i november, så den 9. november var Tyskland formelt set stadig et kejserrige.

Men i kaotiske tider er det ikke juraen der taler, men følelser, taler og handlinger. Og måske var det afgørende at demokratiske kræfter meldte ind og ikke trak det hele i langdrag med jura og afstemninger. Det ville formelt set være rigtigt - men måske realpolitisk en katastrofe for Tyskland. Scheidemann anså 1. verdenskrig som et mindre problem end den tyske revolution, som var i fuld gang.

Der blev afholdt valg den 19. januar 1919 og Scheidemann blev valgt ind i Weimar-republikkens parlament og den nyvalgte tyske president Ebert bad ham lede den første, demokratisk valgte regering i Tyskland. I juni-måned var Scheidemann i Paris og underskrev den hårde fredsaftale i Versailles.

Philip Scheidemann i nazi-eksil i Danmark

Philip Scheidemann var i hele Weimarrepublikkens levetid medlem af parlamentet. I 1933, da nazisterne kom til, flygte han til Prag, videre til Schweiz, Frankrig og USA - for til sidste at ende i Danmark.

I Danmark skrev han artikler for danske arbejder aviser under pseudonym om den politiske situation i Tyskland. Philip Scheidemann døde den 29. november 1939 i København - og Københavns kommune sendte Philip Scheidemanns urne til Kassel i 1952, hvor han også havde været borgmester.

Der hænger en mindetavle for Philip Scheideman på hans hus i Lenbachstraße 6a i Berlin-Steglitz.

Kommunisten Karl Liebknect udråbte sovjetstaten Tyskland

Karl Liebknecht var tysk kommunist og sammen med Rosa Luxembourg var han grundlægger af Spartakistforbundet, som blev grundlaget for det tyske kommunistparti. Ved hans dåb stod både Karl Marx og Friedrich Engel faddere, så han har nærmest været kommunistisk adel fra sin fødsel.

Karl Liebknect stod sammen med Rosa Luxembourg bag den tyske revolution eller november revolutionen. Woodrow Wilson havde krævet at fredsforhandlinger kun kunne føres med et samlet Tyskland uden kejser og arbejdere og soldater gjorde oprør - blandt andet matrosoprøret i Kiel den 3. november 1918. Den 9. november var hele Berlin på gaden. Og Karl Liebknect udråbte ved middagstid i Tiergarten den "Frie Tyske Socialistiske Republik" - og gentog senere på eftermiddagen det samme budskab fra balkonen på Stadtschloss.

Balkonen findes endnu, for selvom DDR sprængte hele slottet i luftet, så reddede de Balkonen, som blev sat på Staatratsgebaude i 1962. Står du foran det nybyggede slot, så kan du se "Karl-Liebknecht-Portal" lige på din højre hånd.

Men Philip Scheidemann var på et mulehård kommet først, selvom der på samme dag blev udråbt både Weimarrepublikken og Sovjetrepublikken. Tyskland var på randen af borgerkrig, men Friedrich Ebert havde kommandoen over militæret. I løbet af januar 1919 blev både Rosa Luxembourg og Karl Liebknect myrdet, Wilhelm Pieck (der senere blev præsident i DDR) blev anholdt. Havde Karl Liebknect og Rosa Luxembourg haft held med deres forehavende er der ikke usandsynligt, at der her var en tekst om, hvordan Ebert og Scheidemann var fundet myrdet i Landwehr kanal.

Politik var ikke med fløjshandsker, og slet ikke socialistiske revolutioner - som i Sovjetunionen udviklede sig ganske blodigt fra revolutionen og frem til Stalins død. Karl Liebknecht er begravet på Zentralfriedhof i Friedrichsfelde sammen med en lang række andre kommunistiske koryfæer.

Revolutionen mislykkes i Tyskland og derfor har både Karl Liebknecht og Rosa Luxembourg stået som socialistiske idealer for anti-militarisme og fred. På Potsdamer platz står fundamentet til en statue af Karl Liebknect. Det er muligt at deres eftermægle er retfærdiggjort - men der er intet i de efterfølgende socialistiske revolutioner der tyder på, at socialismen er fredelig. Ideologien har tvært imod slået flere mennesker ihjel end nogen anden ideologi. Det er proletariatets diktatur og der er ingen grund til at tro, at Karl Liebknect og Rosa Luxembourg havde været anderledes. De blev slået ihjel før de nåede at slå ihjel selv.

Det var ikke efter bogen - men bogen fandtes ikke i november 1918. Det var alle mod alle til Weimarrepublikken var sikkert forankret. Havde Ebert holdt sig tilbogen og ikke sluppet sine mordere løs, så havde verdenshistorien måske set meget anderledes ud.

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Cæcilie Heldt Rønnow - om at slå igennem som kunst...

Interview. Cæcilie Heldt Rønnow er dansk kunstner. Hun er født i 1988 i København, og arbejder og bor i Berlin og Wien. Hun er uddannet fra kunstakademiet i Wien, hvor hun studerede Objekt Bildhauerei’ eller billedkunst. Hun har haft udstillinger i Østrig, Danmark og Berlin. Cæcilie Heldt Rønnow  [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Kunsthaus Dahlem - moderne tysk kunst

Kunsthaus Dahlem har siden 2015 løbende haft udstillinger af efterkrigstidens moderne kunst fra både Østtyskland og Vesttyskland. Udstillingerne er skiftende. Huset rummer også en skulpturhave med skulpturer af Bernhard Heiliger, som går for at være en af Tysklands vigtigste kunstnere siden 1945. Heiliger d&osl [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Jan Guillou: Dem der dræber drømme sover aldrig

Anmeldelse. Det tyvende århundrede definerer stadigvæk hvem vi er, hvad vi gør og hvad vi tænker. Derfor er det værd at beskæftige sig med det gamle århundrede endnu. Den svenske forfatter Jan Guillou skriver som en rasende på sin romanserie om århundrede. Et tommetykt værk for hvert ti-& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede da [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Hatch - Det minimale Klistermærke-museum

Klistermærke museet Hatch er så lille, at det næsten er ubemærket. Det består af Oliver Baudachs private samling. Ifølge hjemmesiden er Hatch verdens første, eneste museum for klistermærke kunst – og så har det jo helt overset, at det trods sin lidenhed jo faktisk er verdens størs [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rigeLæs mere