toaberPå Gemäldegalerie i Berlin finder du en af Pieter Bruegels (den ældre) mindste malerier. 20 cm x 23 cm måler det. Så du skal holde godt øje. Det har været en del af samlingen siden 1931, men Pieter Bruegel malede det i 1562.

Maleren Pieter Bruegel den ældre 1527-1569 kender du måske? Han er kendt for malerier med landskaber og især med mange mennesker. Det er svært ikke at være fan. Men menneskemylderet er han sprunget over her. De to små aber sidder lænket i en vinduesniche, hævet over en travl havneby, som sandsynligvis er Antwerpen. Man kan se sejlskibe og byens tårne i det fjerne.

toaberfull

Det er egentligt et stille og roligt billede, men fordi det er så atypisk for Pieter Bruegel, og fordi der ikke er nogen forklaring på netop maleri, så er der frit spillerum for gætterier og fortolkninger - og du må gerne gætte med: Berlin-guide har googlet lidt rundt og studeret mulige fortolkninger:

Er det det onde, fremmede der er tæmmet, eller er det en allegori over mennesket fanget af synden? Eller måske en kritik af den spanske undertrykkelse af de flamske provinser?

Eller kommentar til at Pieter Bruegel på det det tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder og måske følte sig fanget – og håbede på at blive fri?. Andre gæt er at symbolet er mennesker der lænker sig til hinanden, eller at de symboliserer straffen for materialisme. Nogle af aberne sætter spørgsmålstegn ved hele datidens økonomiske system.

Pieter Bruegel boede i Antwerpen i 10 år på den tid, da spanierne regerede. Det gik forrygende i byen som fordoblede sit indbyggertal på 50 år, så der i 1568 var 100.000 indbyggere. Der blev bygget, anlagt pladser og gjort ved. De rige blev rigere – og der var mange fattige.

Er det i virkeligheden en marxistisk analyse af verdensøkonomien, som Pieter Bruegel her står bag. Det mener nogen. Han blev velhavende i perioden, men ikke på at male de rige og smukke – men på at male folkelivet. Bag aberne ligger lidt skaller fra nødder – og der er netop et flamsk ordsprog, som handler om, ”at man ikke skal gå i retten for en hasselnød” – småting, som i Danmark er blevet til pebernødder. Har de to aber byttet deres frihed for pebernødder?

Gemäldemuseet analyserede maleriet i 2017, og det omfattede: datering af træringe, stereomikroskopiske undersøgelser, UV-stråler, røntgenbilleder, infrarød reflektografi og X-ray fluoresence analyse. Kom ikke her. Der var nul huller. Men det ser nu stadig underligt mørkt ud og måske trænger det til at blive renset?

Det er et lidt dystert og pessimistisk maleri Pieter Bruegel der har malet. Ensomme, bundne, højt hævet, kun med hinanden selskab. Er det kongelige vi ser afbilledet, bundet af pligter, hævet over andre, kun hinandens lige, dødsens kedsommeligt?

Men læg så mærke til selve vinduet – det er i et fort. Måske et fængsel, og netop det hentyder måske, gentager måske, til at spanierne holder flamlænderne fanget. Ikke utænkeligt, at Pieter Bruegel har tegnet fængslet og den uopnåelige frihed uden for vinduet.

Den polske digter og nobelpristager Wislawa Szymborska har skrevet et digt, som refererer til billedet. Digtet blev skrevet efter optøjer i Poznan over fødevarerationer i 1957, som gav demonstrationer over hele landet. De russiske kampvogne trak op:

This is what I see in my dreams about final exams:
two monkeys, chained to the floor, sit on the windowsill,
the sky behind them flutters,
the sea is taking its bath.

The exam is the history of Mankind.
I stammer and hedge.

One monkey stares and listens with mocking disdain,
the other seems to be dreaming away –
but when it’s clear I don’t know what to say
he prompts me with a gentle
clinking of his chain.

Wislawa Szymborska

Tre berlin-guide gæt:

Pieter Bruegel havde allerede malet sit maleri med de mange ordsprog. Så det er ikke utænkeligt, at Pieter Bruegel har tænkt symbolik ind i maleriet. Her er berlin-guides tre bud:

To aber - slet og ret

Pieter Bruegel bare malet to aber i lænker. Vi kan jo ikke vide det. Måske var lænkerne den letteste måde at få motivet til at blive inden for rækkevidde, og nødderne en belønning og ved vinduet, for der var lyset bedst og luften frisk. Bare et gæt.

En feberredning

Og et andet berlin-guide gæt: Pieter Bruegel var glad den morgen han begyndte sit lille panorama maleri over Antwerpen med et kig ud af vinduet. Men han var uheldig at tabe en klat mørk maling midt i maleriet. Så var syv sytten ude, for maleriet var solgt på forhånd. Men inspirationens klare lys fik ham til hastigt at male den skæmmende plet over med et par aber. "Så kan de tænke lidt over det", tænkte Pieter Bruegel før han gik til frokost. En variation over dette gæt er, at skønjomfruen den dag havde forkølet sig og ikke kunne sidde model, men billedet skulle være færdig til tiden.

Et dystopisk fremtidssyn

Og et tredje berlin-guide gæt: Pieter Bruegel præsterede et dystopisk fremtidsyn af verden omkring 450 år senere - i 2020: Isolation under coronavirusen. De to ellers legesyge og fantasifulde aber er lænket til deres hjem. To-somheden råder. Man kan se verden, men man er ikke i kontakt. Der bliver holdt god afstand. Vinduet til verden står åben - men vi skal og kan ikke komme nogen steder. Verden udenfor er gået helt i stå. Ikke en vind rører sig. Skibene ligger helt stille på vandet. Se godt efter. De bevæger sig ikke. Der er ikke det liv og folkemylder vi ellers er vant til fra Pieter Bruegels hånd. Diæten er nødder, for vi må nøjes. Det er forståligt, at ingen så den tolkning før virusen ramte. Men Pieter Bruegel gjorde.

Hvad tror du?

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homose...

Et mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle er rejst i Tiergarten. Mindesmærket ligger i Tiergarten mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz mellem træerne overfor mindesmærket for de seks mio dræbte jøder. Det ligner en betonkasse. Mindesmærket har et dansk islæt.

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Volker Weidermann: Drømmere

Anmeldelse. Den tyske forfatter Volker Weidermann har skrevet bogen ”Drømmere – da forfattere tog magten i Tyskland i 1918”. Da kejserriget brød sammen i randen af 1. verdenskrig, brød drømmerne ud. Mange steder var det søfolk, soldater og arbejdere, som tog magten og dannede sovjetter efter russ [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Efterårsferie i Berlin

Berlin i efterårsferien er oplagt, og ku'damm føles på nogle tidspunkter så dansk som hovedgaden i Herning. Det er også et sats, for vejret kan være riv og ruskende, men oftest er der et lunt sidste skvulp af sommeren. En lille udfordring for de easyjettere, der kun rejser med håndbagage. Men en paraply og [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
"Am Grundstein der Demokratie" - Friedhof der März...

I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af ... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere