Sprogforbistringer

"Bitte, ich möchte gern ein bier kaufen", "Sure, that will be 3,70 Euro", "Vielen dank". Sprogene blander sig i Berlin og som turist kan man klare sig på engelsk. Så meget, at selv når man prøver på skoletysk, så får man svar på engelsk. Tysk er hovedsproget, men du hører også engelsk, tyrkisk, arabisk, kurdisk, polsk, vietnamesisk, kroatisk, serbisk, russisk, jiddish...og dansk på en travl lørdag på Ku'damm eller på caferne omkring Kollwitzplatz.

Udover de sprog som er "tilrejsende" i nyere tid er der flere dialekter og sprog at opleve i Berlin og omegn. Jo bedre du er til tysk, desto mere vil du sikkert værdsætte variationen - og udfordringen. Så her en lille dialekt oversigt. Og det gode berlin-guide tip er at man skal prøve at forstå dialekter, men holde sig fra at tale dialekt og slang. Det er næsten umuligt at gøre rigtigt, og man risikerer med en smart bemærkning at fornærme nogen.

Berlinerisch

Den første dialekt er naturligvis berlinernes egen. Berlinerisch. Et mystisk kauderwelsk, hvor endelser bliver klippet, g bliver j som i "Jut, Jut" i stedet for "Gut, Gut". Kækt hovedstadstysk med lidt brok kaldes også "Berliner Schauze", som mælkedrengene i København havde ry for i ældre tider. Berlinerisch bærer præg af den indvandring, der har været til Berlin gennem tiden, og sprogforskere kan pege på et islæt af fransk, flamsk, polsk, jiddish, slavisk og russisk.

Hvis du vil øve berlinerisch, så er avisen Berliner Morgenpost et godt sted. Hver dag er der på forsiden en lille historie på berlinerisk, hvor "Kasupke" filosoferer over livets gang i Berlin. Kasupke bor med sin kone, Trude, i en forstad til Berlin i en lille lejlighed med en altan, hvorfra han sidder og filosoferer. Fx lidt tanker om adventskalendre.: 

Also ick hab meen Weihnachtsjeschenk schon am ersten Dezemba jekricht: een Adventskalenda mit meena Lieblingsschokolade von Sawade. Hat sich Trude mächtich in Unkosten jestürzt, aba dafür bejinnt jeda Tach mit ner kleenen Köstlichkeit zum Kaffee. Ick finde, für Adventskalenda is man nie zu alt.

Enkelte bøger er oversat til berlinerisch, fx Den lille prins (Der kleene Prinz) eller tegneserier med Astrix (Asterix und det Pyramidenluda). Går du på de gamle, brune værtshuse (de tilrøgede kneiper) i den østlige del af Berlin kan du være heldig at høre det talt. Men det er svært at forstå.

Læs mere om dialekten på berlin-guide her eller den gode oversigtsartikel på wikipedia.

Plattdüütsch nord for Berlin

Plattdeutsch er dialekten nord for Berlin. Du skal ikke mere nord for Berlin end Wittstock, en times tid fra Berlin, før du kan være heldig at støde på Plattdeutsch. Plattdeutsch kaldes også for et niederdeutschen Sprache og tales i den nordlige del af Tyskland. Der er en tydelig skandinavisk / dansk indflydelse i sproget, så det er ikke umuligt, at du kan forstå det. Men der er også engelske og frisiske noter i sproget.

Der bliver kæmpet for at bevare det. Som en flittig udøver siger: "Plattdüütsch is de Sproak von unse Groodöllern und wi willn, dat de nich eenfach so ünnergeih". Plattysk er vores bedste forældres sprog og vi vil ikke, at sproget bar forgår. Eller: Ik ga tau dat Pird. Ich gehe zu dem Pferd. Læs det højt, så er det lettere. Tyskland hjælper med for sproget / dialekten er anerkendt i Tyskland og beskyttes. I Hamburg, Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern kan Niederdeutsch vælges som valgfag i skolen. Sproget rækker helt op i Danmark, hvor en del af det tyske mindretal i Sønderjylland taler en variant.

Niederdeutch har oprindeligt været talt hele vejen fra den danske grænse og syd på til en linje fra Kölln, Berlin og Königsberg - altså det gamle Preussiske område. Man regner med, at det forstå af omkring 10 millioner mennesker, og at 1-2 millioner taler det som modersmål.

Märkisch - rundt om Berlin

Dialekten rundt om Berlin i Brandenburg er en variant af Niederdeutsch og kaldes Märkisch eller märkisches Plattdeutsch" og "märkisches Platt", og det kan endda opdeles alt efter hvor i Brandenburg man er. Det kræver nok et veltrænet øre.

Og tager du nord på mod Mecklenburg, så hedder varianten Mecklenburgisch-Vorpommersch. Her bliver O→U, E→I, Ö→Ü, A→O, så man der kan høre Nurd ( istedet for Norden), Kirl ( istedet for Kerl) og hüren (i stedet for hören).

Eberswalder Kanaldeutsch

Kendes også som Finower Kanaldeutsch er en variant af Berlinerisch, der tales i Eberswalde og Finow øst for Berlin.

Sorbisk

Sorbisk er tilgengæld i høj grad sit eget sprog. Det er et gammelt slavisk sprog, som tales af det sorberne syd for Berlin i Laustizområdet. Det er beslægtet med vendisk, og der både et obersorbisk (hornjoserbšćina, hornjoserbska rěč) og et nedersorbisk (dolnoserbšćina, dolnoserbska rěc). Og hvor du kan gøre dig håb om at forstå de øvrige dialekter med lidt øvelse, så har du ikke en chance med Sorbisk.I Bautzen og Cottbus er der to sprog, og der er skiltet med både tysk og sorbisk på skiltene. Men det er et sprog under pres i takt med at de unge flytter til byen og holder op med at tale sproget. 7.000 taler formentlig nedersorbisk og 13.000 obersorbisk. Læs mere om sorberne på berlin-guide her.

Har du mere tid, så lyt lige til vejrmanden som skifter dialekt som viden blæser: 

 

 

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Museum der Moderne

Spaderne er sat i jorden i december 2019 til Berlins dyreste museumsprojekt: Das Museum der Moderne. Museet er en udvidelse af Neues Nationalgallerie, som har langt flere værker end de har plads til at vise. Og så er Neues Nationalgallerie iøvrigt lukket for restaurering siden 2015. Så i de nærmeste år har  [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Hurtigt omkring med smarte cyklerHurtigt omkring med smarte cykler

Det vælter frem med alternativer til offentlig transport og taxa. Aldrig har det været så nemt at gribe en cykel, en elcykel, en scooter eller en bil på gaden og suse afsted. Priserne er overkommelige og du sparer fødderne. Det billigste er stadig offentlig transport – ubahn, s-bahn, sporvogne og busser og et pa [ ... ]

Transport til og rundt i BerlinLæs mere
Laurent Binet: HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydr...

Anmeldelse. Reinhard Heydrich var en af NAZI Tysklands mægtigste mænd. Nr. 2 i SS efter Himmler, men kendt som Himlers hjerne. Fader til planen for jødernes udryddelse og som rigsprotektor i Bøhren-Mæhren blev han kendt som "slagteren fra Prag". Laurent Binet har skrevet "HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydrich" om He [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Mikael Busch: Knud og Vera – et STASI drama

Anmeldelse. STASI var statssikkerhedstjenesten i DDR, som GESTAPO i NAZI-Tyskland, SECURITATE i Rumænien, KGB i Rusland. Gedulgte organisationer som beskyttede magten mod folket gennem udspionering, chikane, vold, intimidering, fængsling. Danske Knud Wollenberger lod sig villigt værge som meddeler – stikker – til STASI [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder d...

På S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere