Musikguide til rytmisk musik fra Berlin

Berlin er fuld af musik og musik livet er levende. Hvis du besøger Berlin kan det klart anbefales at opsøge byens små og store musik scener. Der sker altid noget magisk. Noget af det musik, der kommer ud af Berlin når også til Danmark. Men meget mere bliver i byen, og det er spændende at opsøge og møde.  Nedenfor finder du eksempler på spændende musik fra Berlin. Måske kender du nogen, der bør være på vores liste? Så sig til.

Når du ser programmet på musikstederne, så brug youtube. Der ligger som regel et par eksempler på musikken, så du ikke havner til en techno koncert og havde forventet noget helt andet. Når du har bestemt dig er det ofte som med restauranterne: Reserver billetterne på forhånd. Du skal i vores nattelivsguide for at finde musikstederne. Var det klassisk musik du ville høre? No problemos - læs vores guide til klassisk musik i Berlin. Musik fra de brølende tyvere? - så er det Max Raabe og Palastorchester eller schlagermusik.


Ældst og mest berygtet er nok punkrockens ukronede dronning Nina Hagen, som er født og opvokset i øst-Berlin. Det er en mamma med fart på. Herunder Nina Hagen med Six Pistols klassikeren My Way. Punk - som var vildt vildt vildt i 1980 og idag lyder dejligt tilbagelænet. 

 Rammstein

Størst og mest kendt fra Berlin er nok Rammstein. Rammstein er fra 1994 og er blevet kendt på deres voldsomme, billedskabende musik og store, rå rockshows med ild, kæder og blod. Rammstein er musik der skiller - men er du til Rammstein så vær på tæerne, når de er i Berlin.



2raumwohnung

To-værelseslejlighed - hvor mærkværdigt et navn må man have. 2-værelseslejlighed spiller dejlig blød musik, som de fleste kan være med til. Gruppen er en duo bestående af Inga Humpe, og Tommi Eckart - og Inga har altså den lækreste stemme. De lagde ud med musik til reklamer, der sneg sig ind på pop-charts i Tyskland. Vi er vilde med 2-værelseslejlighed.



 The Bosshoss

Der er lidt country musik i Berlin og Bosshoss fører sig frem. Syv comboygutter i stramme outfits og de sejeste sange og det vildeste sceneshow. Har du bare fligen af en chance for at opleve The Bosshoss live, så må du for alt i verden ikke gå glip af det - heller ikke, hvis "country musik ikke lige er mig". Medrivende. Gang i den. Morsomt. Top top top.



The Beez

Bluegrass fra Kreuzberg. Herunder kan du høre deres skønne Kreuzberg version af Dolly Partons "Jolene".  Tjek dem på Youtube og er du heldig som os at møde dem på Bassy Country Club er der lagt i kakkelovnen til super musikalsk underholdning af fire charmerende musikkere.  Og har du en gang fået et stik af "bierne", så lægger du bare armen frem som en anden junkie næste gang de er i nærheden. Ikke det mest berømte band fra Berlin - men vi kan altså rigtig godt lide dem. 



Rosenstolz

Rosenstolz er en populær sangduo fra Berlin. De består af AnNa R. (der hedder Andrea), der er født og opvokset i Berlin-Friedrichhain og Peter Plate. De begyndte allerede i 1991 med viser, men omkring år 2000 blev de gradvist mere pop / schlager agtige og Rosenstolz er et af de bedst sælgende tyske bands overhovedet.



 Wir sind helden

"Vi er helte" er et tysk indie-rock fra Berlin. Det tog fart for gruppen i 00'erne. De synger mest på tysk - og var du vågen har du måske set dem optræde på Roskildefestivalen.



Roger Cicero

Roger Cicero er jazzmusiker og crooner fra Berlin. Han er født i 1970 og har du chancen for at se ham med stort orkester - så slå til med det samme. Swingende musik. Lækkert.




Ich & Ich

En lille duo bestående af Anette Humpe og Adel Tawil, der mødtes i et studie i Berlin i 2005. De synger på tysk, og deres første sange gik direkte på hit-listerne. Mere end 2.5 millioner CD'er i de tysktalende lande. Lyt til dem - de går altså rent ind hos de fleste.



Annett Louisan

Annett bor i Berlin. Smukt smukt tysk. Nyd det.



 Die Ärzte

De Ârztes hjemmeside hedder noget så mærkeligt som bademesteren og de præsenterer sig som verdens bedste band. Lægerne er et punkrock for Berlin som virkelig går til dem - og er et af de mest populære orkestre i Tyskland. De begyndte allerede i 1982, så det er erfarne doktorer, der går til den. De har udgivet tyve album og er lige så populære som bandet Die Toten Hosen, der er fra Düsseldorf. Trænger du til alvorlig støj - så er du på rette bane her.



 Tanzwut

Goth heavy rock eller hård, middelalder metal band. Hvad skal man sige? Tanzwut forstår at markere sig. Tanzwut står for "Danse vildt" eller "Dansemanikerne", så der er lagt op til seriøst hopperi og skubberi, når de skruer op. Udover mærkeligt tøj er de kendt for at spille på sækkepibe. Det er ellers ikke så udbredt i metalkredse.



Seeed

Seeed har deres eget udtryk - her med Ding! Bandet har 11 medlemmer, så de fylder godt på scenen med deres Dance - Reggae.

 


 SIDO

Berlinsk Rap musik - det sejeste af det seje. Ordene i munden stammer fra Paul Hartmut Würdig, som forstår at speadbeatsnakke. SIDO står for Super Intelligentes Drogen Opfer (Superintelligent stofmissbruger) - tidligere stod det for "Scheiße in Dein Ohr" (skider i dit øre). Paul Helmut optræder gerne lidt iscenesat med en sølvkraniemaske. Hvorfor ikke? Han er vokset op i Märkisches Viertel i Reinickendorf. Gennembrudsnummeret var Mein Block om livet i forstæderne.



 Fler

En anden kendt rapper fra Berlin er Fler - med hittet Das alles ist Deutchland. Fler hedder også Patrick Losenski og han er vokset op i Vestberlin. Fler går også nogen gange under navnet Frank White efter en af figurne i filmen King of New York (1990) spillet af Christopher Walken.


 


Beatsteaks

Beatsteaks - de bankende bøffer - spiller punk/rock musik og de spillede på Roskilde festivallen i 2011. Up and comming. De har før spillet opvarmning til Sex Pistols og de har vundet priser som Tysklands bedste live-band. Så helt skidt er det ikke med de bøffer.


 


Corvus Corax

Middelalder rock - ja, hvad er det med det middelalder rock? Bandet er østtysk og dannet af Castus Rabensang og Meister Selbfried. Mystiske, mytiske tattoveringer og mere sækkepibe. De spiller på oprindelige instrumenter og gør meget ud af lyde så autentiske som muligt. Vi holder øje med dem.


 


Brainless Wankers

Berlinsk Ska / punk rock med det charmerende navn: Brainless Wankers - "De hjernedøde onanister". Det kan man kun holde af. Tysk Wikipedia beskriver deres stil som "punk-rock med trompet". En af deres første CD hedder size-matters.


 


 Bushido

Bushido rapper også kendt som Sonny Black og det er heldigt, for i virkeligheden hedder han nis Mohamed Youssef Ferchichi og det er bestemt lettere at huske "Bushido". Bushido er vokset op i bydelen Tempelhof. Laver flotte videoer.


 


 Der er naturligvis mange flere band - nogle på vej op - og andre der ikke bliver til så meget. Det kan kun anbefales at gå på opdagelse i Berlins rockende, dunkende og svedende underliv. Nedenfor et udvalg fundet lidt hurtigt - men for at møde dem skal du til Berlin og ud i byens mange spillesteder.

  • RotorR - instrumental musik. Orkestret har eksisteret siden 1968 og tilsyneladende ikke udviklet sig siden. Hippiemusik - når det er fedest. Heldigvis. Det kan man godt sidde og koge lidt til.
  • Aerea Negrot - lidt eksperimenterende, elektronisk musik. Kræver gode nerver for dem over 40 år.
  • Jahcoozi - er mindst lige så elektronisk og synger på det mærkeligste sprog.
  • Modeselektor har selv sagt om deres musik: "Happy metal, hard rap, country-ambient, Russian crunk.". Et elektronisk lydunivers.
  • Apparat - elektronisk band - se et lille interview med dem her: http://www.apparat.net/
  • Ellen Allien - elektronisk musik blandet med mode. Let tilgængeligt. Tjek hende på http://www.ellenallien.de/
  • Sternbuschweg - liveband med tysk pop. Let tilgængeligt. Ok at danse til.
  • The Speed Of Stars - liveband og bestemt værd at lytte til.
  • Brokof liveband med udgangspunkt i Berlin. Muligvis danske musikere. Tjek også deres Facebook profil. Hyggeligt, svingende band, der ofte er på scenen i Berlin.
  • Sorry Gilberto
  • The Virgin Tongues
  • Munck // Johnson - faktisk dansk, men bor i Berlin.
  • Hans Unstern - elektronisk
  • Muckefuck Band Berlin - Status Quo Cover Band
  • Death of the Stairs - rock / indie
  • The Petty Officers - garagerock undergrund
  • Cruor Hilla - Ska rock
  • Pech und Würfel ska punk rock til øl, vild dans og små spillesteder
  • Josephine - hun kalder det selv for powerpop
  • Fritz - singasong
  • Nerd School elektronik musik fra nørdskolen
  • Weird Fishes indie rock i synagogen. Lyt til Faulty Cages.
  • La Kernausage underholdende rock showpop.
  • Schoenholz lækkerock
  • Kiss Major - smukke piger synger disco-house, rock, R&B

DJ Magda er en af de DJ's man lytter til.

Heavy metal fra Berlin: 


Metal listen er set på: http://www.undergroundwebworld.org/Links/Music/Berlinrock.htm
Følg også med på http://www.berlinmusic.tv/ og http://www.b-stadt.com/


Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Magdeburg - hovedstad i Sachsen-Anhalt

Magdeburg er hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt. 150 kilometer fra Berlin gennem Brandenburg ad motorvejen A2 eller med tog. Magdeburg betyder enten den store borg eller jomfruborgen. Begge dele indgår iøvrigt i byvåbnet, hvor en skønjomfru står på en borg med en krans i hånden.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Philip Kerr: Frygt grækeres gaver

Anmeldelse. Philip Kerr, der står bag en lang række bøger om kriminaldetektiven Bernie Gunther fra Berlin, døde af cancer den 23. marts 2018. Han blev kun 62 år gammel. Frygt grækeres gaver udkom på engelsk kort efter og det sidste og 14 manuskript bliver udgivet til foråret i den sidste bog, der he [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Hans Gregersen: Verden er ny – historier om de brø...

Anmeldelse. 1920-1929 har fået tilnavnet ”De brølende 20’ere”. Det er sikkert rigtigt, at de brølede. Men der er vist ingen nulevende danskere, der har en klar erindring om 1920’erne, hvor verden skulle finde sig selv igen efter 1. verdenskrig, og skejede ud og kastede det gamle væk. Den moderne ver [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Erlebnis-Dorf Elstal - Rutchebaner og vilde opleve...

Berlin mangler et godt Tivoli. Luna-park henstår som spøgelsesby og i løbet kommer omrejsende tivolier forbi. I kanten af Berlin – vest for Spandau i landsbyen Elstal er der nu et lille tivoli: Karls Erlebnis-Dorf Elstal.

Børne tipsLæs mere
Galleri Nierendorf - et særligt souvenir fra Berli...

Galleri Nierendorf i Hardenbergstraße 19 ligger i en stor lejlighed på første sal. Alene der er den ikke som andre gallerier, hvor man ofte træder ind fra gaden og øjeblikkelig er en smule i tvivl om man er velkommen eller måske lidt til ulejlighed. Hos Galleri Nierendorf ringer man på døren og bli [ ... ]

So f.....g specialbutikLæs mere
Museum der Moderne

Spaderne er sat i jorden i december 2019 til Berlins dyreste museumsprojekt: Das Museum der Moderne. Museet er en udvidelse af Neues Nationalgallerie, som har langt flere værker end de har plads til at vise. Og så er Neues Nationalgallerie iøvrigt lukket for restaurering siden 2015. Så i de nærmeste år har  [ ... ]

KunstmuseerLæs mere