Nikolaiviertel er en lille oase af det gamle Berlin tæt ved Alexanderplatz. Selv om Nikolaiviertel giver en duft af det gamle Berlin - så er det kulisser af DDR standard, som efterhånden har fået en ekstra pensel. Bygningerne blev rejst i forbindelse med 750 året for Berlin i 1987. For fodgængeren fremstår bydelen som oprindelig, sådan da, og skulle efter sigende være yderst troværdig. - Og det er fodgænger only - hviket giver en dejlig rolig stemning.
Når du går rundt i bydelen er der opsat små tavler, som med ord og billeder fortæller bydelens historie. Stemningen i Nikolaiviertel er lidt i retning af den gamle by i Århus - blot er det hele ikke indrettet til museum, men byen lever og ånder i en omfattende replika af det gamle Berlin.
Nikolaiviertel står, hvor det centrale Berlin stod og her har arkitekten Schinkel, videnskabsmanden Humboldt og poeten Goethe vandret rundt. I dag er det en turistfælde med små butikker, souvinirs, boutiques, antikvariater - men også et par små, interessante museer.
Samt små hyggelige kneiper og restauranter. Mange af dem med priser beregnet på velhavende turister i en kvalitet der viser, at de ikke forventer at kunderne kommer igen. Med andre ord er rådet at spise andre steder end her - men brug endelig penge på at købe en god øl eller kop kaffe med kage i en af de meget hyggelige og oprindeligt dekorerede kneiper. Fx kælderen under Mutter Hoppe, eller Zum Nussbaum.
Julia Roberts skulle have drukket en Berliner Weisse her. Så ved man det.
Har du lyst til friskbrygget øl er Georg Bræu ved Spreeufer 4 et godt bud. Dejligt på en varm dag. Maden er lokal-original.
Det myldrer med små museer i Nikolaiviertel. Det skuriltskumle DesignPanoptikum i Poststrasse 7 er mystisk. Ephraim-palæet i Poststrasse 16 viser tegner og grafik fra Berlin, Knoblauchhuset på Poststrasse 23 viser Biedermeier interiør, som er fra 1760. Heinrich Zille museet viser tegninger af kunsteren Heinrich Zille. Zille står i bydelen med sin egen statue med hat og sur cigar. Endelig ligger der et hamp museum i Mülendamm 5.
Mere at finde på hjemmesiden for Nikolaiviertel