Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Pladser, parker og veje i Berlin

Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Christiansborg. En gade med enorm magt indtil 1945. I dag bliver den spærret af før Unter den Linden af den brittiske ambassade, og i gaden er der kedelige boliger. Sådan så der ikke ud i 1939.

I 1731 udvidede den preussiske konge sin residenshovedstad for at få plads til de mange huegenotter, der kom flygtende fra Frankrig. Hele det store kvarter med de vinkelrette gader syd for Unter den Linden blev til her. Gaden blev omkaldt efter kongen, der døde i 1740.

Egentlig var det fornemme boliger, men det udviklede sig til et regeringskvarter. Det begyndte i 1858, da Palais Schwerin i nr. 73 blev det administrative hovedkvarter for det kongelige hof. I 1869 rykkede Otto von Bismarck ind i nr. 77 og fra 1875 var det rigskansleriet. Udenrigsministeriet boede i nr. 76, finansministeriet i nr .61 og så videre: Pressusiske statsministerium i 63, landbrugsministeriet i nr. 72 og gransportministeriet i nr. 79. 

I nummer 70 lå et overdådigt palads bygget af jernbanekongen Bethel Henry Strousberg, der gik fallit. Huset blev købt på aktion i 1876 og udlejet til den brittiske ambassadør, og storbrittanien købte det i 1884. I 1877 bliv Borsig paladset oprettet på hjørnet til Voss-strasse. Det var her magten i Preusesen og Tysk land lå.

Det blev ikke mindre i nazitiden: Følg med her på en tur fra Unter den Linden og ned af Wilhelmstrasse og omegen anno 1939.

  • Goebbels havde en stor villa på hjørnet af Ebertstrasse (der dengang hed Hermann-Göringstrasse) og Behrenstrasse. Den findes ikke mere, selvom den tilhørende bunker stadig er under jorden. I dag er det jødiske monument her. Behrenstrasse er nu ført igennem, men i 1943 sluttede den ved Wilhelmstrasse.
  • Wilhelmstrasse 73. Her lå Reichspräsidentens palais. I 1933 var Hermand Göring blevet Reichspräsident og her mødtes Adolf Hitler i februar 1933 med 20-25 industrifyrster. Det såkaldte Geheimtreffen, hvor Hitler samlede finansiel opbakning til valget den 5. marts 1933. Nabobygningen var udenrigsministeriet. Og naboen igen var Reichskansleriet.
  • I Gertrud-Kolmar-Strasse ligger en parkeringsplads. Under parkeringspladsen ligger Führerbunker itusprængt, så der er ikke meget andet end forvredent beton at finde. Der er en lille markering i form af en infotavle. Det var også her ministrialgarten lå, hvor de ledende nazister kunne få en mundfuld frisk luft. Det var her de afbrændte rester af Adolf Hitler blev fundet af russerne.
  • Wilhelmstrasse 77. Idag ligger er boliger. Det gamle Rigskansleri var bygget her i 1738-1739. Bismarck overtog det og gjorde det til den preussiske regeringsbygning i 1869. I 1878 flyttede Bismarck selv ind og kaldte det for Reichskanzlei. Det blev det ved med at være, og Von Hindenburg boede her, da Reichspräsidentenspalais var under renovering i 1932/33. Hitler benyttede det også. Der var balkon ud mod Wilhelmstrasse, hvor der er billeder af ham fra 1940.
  • Vossstrasse 2-6. Det eksisterende Rigskansleri var ikke stort nok til Adolf Hitler, så i tilslutning til det gamle byggede Albert Speer et kæmpemæssigt Reichskanslerei i Vosstrasse 2-6. Det tog tre år og stod færdigt i 1939. Hitlers kontor var på 400 kvadrameter. Det var slemt udbombet efter krigen og russerne brugte materialer her fra til deres store mindesteder.
  • Wilhelmstrasse 54. Bygningen ligger her endnu og er for tiden kontorer for forbrugerministeriet. I bygningen har Von Ribbentrop haft kontor, og desuden kontor for Hitlers magtfulde stedfortrædere Rudolf Hess og Martin Bormann.
  • Wilhelmstrasse 49 / Mauerstrasse 45-53. En del af bygningen eksisterer stadigvæk og er kontorer for sundhedsministeriet. Her havde propagandaminister og berlins gauleiter Joseph Goebbels sit kontor.
  • U-bahn Mohrenstrasse. Findes stadig væk. De sidste soldater og personel fra Hitlerbunkeren flygtede gennem u-bahn Mohrenstrasse. Stationen hed dengang "Keiserhof" efter det store hotel. Den røde marmor på stationen er fra Reichskanzeleri.
  • Zietenplatz. Her lå tidligere Hotel Keiserhof, hvor Adolf Hitler boede mellem 1930 og 1933. I dag ligger den nordkoreanske ambassade her.
  • Leipzigerstrasse 3-4. Preussische Herrenhaus. Ligger her stadigvæk i form af Bundesrat. Hitler har holdt flere taler her.
  • Wilhelmstrasse 97. Eksisterende bygning. Her havde Göring sit hovedkvarter for Luftwaffe (som betyder luftvåben og ikke luftgevær). Da bygningen åbnede i 1936 var den Europas største kontorbygning. Den er tegnet af arkitekten Ernst Sagebiel, som også designede Tempelhof Lufthavn. Bygningen huser idag finansministeriet og er en af de få offentlige bygninger i Berlin, som ikke tog videre skade i krigen.
  • Zimmerstrasse 90/91 - indgang fra Mauerstrasse 82. Konzerthaus Clou eller Markthalle III. Stort set forsvundet, men frontbygningen på Zimmerstrasse står stadig. Hitler har holdt tale her på lukkede partimøder i 1927, fordi han var forbudt at tale offentligt i Preussen. NSDAP brugte salen til stormøder og i 1943 brugte GESTAPO bygningen til at samle de jøder, der var gift med ikke jøder og derfor endnu ikke deporteret.
  • Hjørnet af Stressemannstrasse og Niederkirchnerstrasse. Her ligger idag Abgeordnetenhaus, som er de tyske länders forsamlingshus. Indtil 1933, så lå den Preussiske Landdag her - det vil sige det preussiske parlament. Adolf Hitler holdt tale her den 11. december 1932. Da nazisterne kom til blev huset til Volksgerichtshof - og senere til Preussenhaus og senere til Haus der Flieger.
  • Leipzigerplatz 11. Her havde Hermann Göring en villa. Før 1933 boede han i en lejlighed på Kaiserdamm 34, men han flyttede ind i huset bag luftfartsministeriet. Der er stadig lidt rester i jorden. Sammen med sin kone, Carin, havde Hermann Göring også huse i Berchtesgadener Strasse 16 og i Badenschen Strasse 7.
  • Niederkirchenerstrasse 8-9 husede engang Hotel Prinz Albert. I dag er her bar mark og mindestedet "Topography of Terror". Kun lidt af fundamentet er tilbage. Her havde Heinrich Himmlers SS og GESTAPO deres hovedkvarter. og på hjørnet ud mod Wilhelmstrasse lå Heydrich's hovedkvarter for SD og hovedkvarteret for nazistavisen Angriff.
contentmap_plugin

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb

Anmeldelse. Den hårdkogte overlever, detektiven Bernie Gunther, er på banen igen. Philip Kerr er klar med sin 10 noir roman om Bernie Gunther – og denne gang er han i kløerne på Dr. Goebbels, tysk propaganda og UFA-filmstudierne i Babelsberg i 1942. Spænd sikkerhedsbæltet.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Erlebnis-Dorf Elstal - Rutchebaner og vilde opleve...

Berlin mangler et godt Tivoli. Luna-park henstår som spøgelsesby og i løbet kommer omrejsende tivolier forbi. I kanten af Berlin – vest for Spandau i landsbyen Elstal er der nu et lille tivoli: Karls Erlebnis-Dorf Elstal.

Børne tips
En perfekt lørdag i Berlin

Berlin-guide har spurgt læserne, hvad en perfekt lørdag er i Berlin – shopping, gåtur og god mad er vist hovedoverskrifterne - især morgenmaden er vigtig. Ritter sport butikken, hvor man kan lave sin egen chokolade, er super populær blandt danske gæster – og for de fleste er gåturen i det tidli [ ... ]

Programmer og planer for den næste Berlintur
Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 20 [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte G&o [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr

Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

Erindringer og øjenvidner
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller