Alexanderplatz - byens knudepunkt i øst

Alexanderplatz eller bare ”Alex” er et travlt knudepunkt i Berlin. 3 undergrundslinier, S-bahn og Strassenbahn, regionalbahn og internationale tog. En halv million mennesker bruger dagligt ”Alex” som omstigningssted. Det er mere end 10 gange så mange som Danmarks travleste station: Nørreport. Se film her. Alexanderplatz har skiftet ham og udseende flere gange gennem tiden og afspejlet samfund som kejserriget, industribyen, DDR hovedstaden og ny moderne by. Men Alex har altid været et travlt knudepunkt for Berlinerne.

Alexanderplatz

Pladsen er tidligere markedsplads og blev i 1805 navngivet efter den russiske Zar Alexander den 1. og pladsen har lagt navn til Alfred Döblins roman ”Berlin Alexanderplatz”, der blev filmatiseret af Rainer Werner Fassbinder. I dag er det Berlins travleste område og overgår Kurfürstendam. Pladsen er den fjerde travleste i Europa. Pladsen er det område, som ligger mellem stationen og Alexanderstrasse, samt Grünerstrasse og Karl-Liebknecht-Strasse.

Området bag stationen, hvor rådhuset og TV-tårnet ligger hedder ikke Alexanderplatz. Det hedder faktisk slet ingenting. Før 2. verdenskrig var det tæt bebygget boligkvarter- og idag er her faktisk bare en tom plads med plæne, TV-tårn og et springvand.

Det gamle kvægmarked

Königsplatz 1795 (Kilde: Wikipedia)

Alexanderplatz har altid været et trafikkeret sted og har rødder helt tilbage til 1300 tallet. Oprindeligt var det et kvægmarked, der lå uden for Berlins bymur ved porten Georgstor. Pladsen var kendt som Ocsenmarkt eller Ochsenplatz. I det 17. århundrede blev det nemlig forbudt at holde kvæg inden for bymuren.

I 1701 fik skiftede Preussen status fra kurfürstendømme til kongedømme og den nykronede Frederik den 1. red igennem porten, som naturligvis skiftede navn til Königstor og så måtte pladsen hedde Königs Thor Platz.

Den sydlige del af markedet blev også brugt som ekserserplads for militæret. Pladsen hed "Königs Thor platz" fra 1740 til 1805.

Zar Alexander

Navnet Alexanderplads fulgte efter et besøg af den russiske Zar Alexander den 1. i Berlin, som den 25. oktober 1805 passerede pladsen. Der gik kun en uge så hed pladsen Alexanderplatz. Så tæt var forholdet mellem Rusland og Preussen, som stod sammen mod Napoleon. Så opkaldt efter okser, en konge og en zar.

I 1800-tallet var her stadig marked med fiskekoner, skærslippere og daglejere (som på berlinsk hedder "hjørneståer": Ecksteher). Det var et travlt sted med kaserner, bureaukrater, fængsel, prostituerede og småkriminielle plus store silke og uldhandlere.

Indtil 1827 blev den sydlige del af pladsen også brugt til militær eksersitz og er også omtalt som Paradeplatz.

I 1848 blev pladsen skueplads for både gadekampe og demonstrationer for demokrati. Læs mere om oprøret.

Alexanderplatz var et trafikknudepunkt også dengang og allerede i 1847 var der hvert kvarter forbindelse med hesttrukket omnibus til Potsdamer Platz. Berlin var vokset så meget, at Alexanderplatz nu lå centralt og ikke i Berlins periferi.

I 1882 var voldgraven kastet til, murerne omkring Berlin nedlagt og Alexanderplatz station kunne åbne. Man kan stadig se forløbet af den gamle bymur. Nu er det bare jernbanen langs Dircksensstrasse. Ernst August Dircksen (1830 - 1899) var en af de førende jernbaneplanlæggere i Berlin i slutningen af 1800 tallet. København anvendte samme model, da voldene forsvandt. Det er her S-togene kører.

Alexanderplatz 1905 (Kilde: Wikipedia)Tog og hestetrukne sporvogne gjorde pladsen meget central og markedspladsen blev lukket ned i 1895, da der blev bygget en rigtig markedshal.

På et hjørne af pladsen stod en 7,5 meter høj statue: Berolina, som ikke overlevede krigen. Hun vejede 5 tons og man ved ikke helt, hvad der blev af hende. Formentlig blev hun støbt om til ammunition i slutningen af 2. verdenskrig. Når man ser billeder af Alexanderplatz fra slutningen af 1800-tallet minder den lidt om Kongens Nytorv. Sådan ser det langt fra ud i dag.

Total Manoli i 1920'erne

 Alexanderplatz's rolle som knudepunkt voksede og bygningerne blev højere omkring pladsen - fra 3-4 etager til 5 etager. Grand Hotel og Politipræsidiet blev bygget her. Store varehuse som Tietz, Wertheim og Hahn åbnede her først i 1900-tallet. Tietz fasade var 250 meter lang og verdens længste butiksfasade på den tid.

Pladsen fik i 1910 Berlins første elektriske lys-reklame. Det var for cigaretfirmaet Manoli. Bogstavernes neonrør lyste op og blinkede. Manoli blev symbol på "berliner tempoet", og i folkmunde blev udtrykket "total manoli" synonym for hæsblæsende tempo. Alexanderplatz blev symbol på det nye, det moderne, på beatet. Det gik total manoli. 

DDR

Pladsen og bygningerne omkring pladsen blev ødelagte i kampe og bombardementer i april 1945. De fleste bygninger blev fjernet som trümmer, krigsbrokker, efter krigen. I 1967-1970 blev pladsen genetableret som led i opbygningen af DDRs Hovedstad. Alexanderplatz blev nu et markant centrum for Østberlin og Østtyskland. På pladsen står også Verdensuret og Folkevenskabsbrønden i markant DDR design.

Ironisk nok blev nogen af de største folkelige demonstrationer mod DDR holdt netop på den socialistiske plads Alexanderplatz. Den 4. november 1989, få dage før Berlinmurens fald, demonstrerede mere end 1 million mennesker på pladsen. Demonstrationen blev transmiteret live i DDR TV. Slagordet var "Wir sind das Volk".

Die Wende

Efter årtusindskiftet har pladsen så igen skiftet ham - eller ihvertfald fået et markant facelift, så en ny Alexanderplatz er opstået med shopping centre, boliger, transportknudepunkt og boliger. Hans Christian Post har i bogen Alexanderplatz - mellem opbrud og erindring i dybden beskrevet både pladsens historie og arkitektur og analyseret processen i 1993, da der var udskrevet idekonkurrence om fremtidens Alexanderplatz. Den plads, vi i dag kan bevæge os på.

Der er stadig spor fra tidligre med DDRs verdens-ur og faceliftede DDR bygninger. Faktisk blev Berolinahaus og Alexanderhaus bygget i 1920'erne af Paul Berens. Springvandet er også DDR og hedder Brunnen der Völkerfreundschaft. Stormagasinet Galleria hed i DDR tiden "Centrum"-Warenhaus.

Det er planen, at Hotel Park Inn skal rives ned og erstattes af hele tre høj-huse. Men facaden er lige renoveret og hotellet er fint belagt, så det har nok lange udsigter med de tre høje huse. I DDR tiden hed hotellet "Hotel Stadt Berlin".
 
Det er næsten altid værd at lægge turen omkring Alexanderplatz på en tur til Berlin. Så skal der nok ske et eller andet.

Læs om Alex på Wikipedia og på byrådets hjemmeside om urban development.


Alex by night
Foto: Keld Yding Sørensen, berlin-guide.dk, 2008 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra BerlinLæs mere
SEED: Dickes B

Dickes B, home an der Spree
Im Sommer tust du gut und im Winter tut's weh
Mama: Berlin, Backstein und Benzin
Wir lieben deinen Duft, wenn wir um die Häuser zieh'n

StemningerLæs mere
Peter Voss-Knude - en kunstner i BerlinPeter Voss-Knude - en kunstner i Berlin

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med  [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr

Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Philip Kerr: Frygt grækeres gaver

Anmeldelse. Philip Kerr, der står bag en lang række bøger om kriminaldetektiven Bernie Gunther fra Berlin, døde af cancer den 23. marts 2018. Han blev kun 62 år gammel. Frygt grækeres gaver udkom på engelsk kort efter og det sidste og 14 manuskript bliver udgivet til foråret i den sidste bog, der he [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Kitty Kahane: 17. juni – Historien om Armin & Eva...

Anmeldelse. Den 17. juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør, fordi styret beordrede dem til at arbejde mere for samme løn. Oprøret blev brutalt slået ned. Tegneren Kitty Kahane og tekstforfatterne Alexander Lahl, Tim Köhler og Max Mönch har tegnet og fortalt historien om den 17. juni 1953.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere