Foto: Fra strandbadet ved Wannsee
Er du vild med at være på stranden, spille vollyball, drinks af høje glas, så er et besøg på Beach Zone måske noget for dig. Beach Zone er en indendørs strand på 800 kvm2 med liggestole, strandbar, palmer, sauna og storskærm. For os kystnære danskere virker det ganske besynderligt og glem ikke Berlins mange sø-strand muligheder. Men med Beach Zone er det hele året rundt. Am Berl 21, 13051 Berlin, http://www.beach-zone.de/
Sæt dagen af. Berlin Zoo midt i byen er en af verdens bedste zoologiske haver. Her er bare flere elefanter, orangutanger, løver, bjørne og sommerfugle end andre zoologiske haver i Europa. Sorry to say - men i sammenligning bliver danske Zoo's alle som en til provinszoo's, hvor man ærlig talt bliver bekymret over dyrevelfærden. Den er sikkert god nok i Danmark - det bliver bare en tand mere lækkert og indbydende i Berlin.
Det tyske chokolade firma Rittersport inviterer på en lille og stærkt populær chokoladeoplevelse midt i Berlin. I Rittersports Chokoworld i Französische Strasse kan du komponere din helt egen Rittersport eller købe enhver tænkelig variant.
Circus CABUWAZI er cirkus for børn i Treptow - og alle kan være med. Fyr en dag af sammen med ungerne og bliv lidt bedre til det gøgl. Check lige program og hjemmesiden før I rejser. Men cirkus i Berlin er meget mere.
Dukketeater museet er for både børn og voksne. Her fortælles dukketeaterets historie og der er forskellige dukketyper. De forskellige dukker: håndukker, marionetter, skyggefigurer med videre har deres egen historie. Du kan selv prøve at være dukkefører. Der bliver naturligvis også spillet dukketeater - på tysk.
Kan du ikke få nok af dyr? Har du slidt fødderne op i byens 2 store zoologiske haver men er sulten efter mere? Så glæd dig, der er flere dyrehaver at besøge omkring Berlin for både børn og voksne. Alene i delstaten Brandenburg, som omslutter Berlin, er der mindst 18 dyreparker. De er ikke verdensattraktioner alle sammen, men de fleste er gode nok til en eftermiddag med ungerne. Se listen nedenfor.
Kan man nedfryse sin egen skygge? I Potsdam inviterer videnskabsmuset Extavium børn ned til de allermindste og barnlige sjæle til at lege med naturvidenskaben. Det er en ”machmit” udstilling, så der må ses og røres og trykkes og rykkes og blandes og løftes. Leg og børnesind er vejen til videnskab. Som Einstein citeres for, så er videnskab ren børneleg i sammenligning med børneleg.
Indendørs Legoland på Potsdamer Platz. Hvis vejret er helt af h’ til – og ungerne bare skriger på motion.
LittleBigCity er en 3D model by af Berlin. Udstillingen tager dig med gennem Berlins historie fra den lille landsby, over middelalderen til den industrielle revolution, gennem krige, DDR og det moderne Berlin.
Modellerne skulle egentlig bare have været et projekt for arbejdsløse - men det greb om sig og i dag er bygget 50 modeller af kendte Berlin bygninger. Besøg modelpark Berlin-Brandenburg.
Trænger du til en dukkert på en varm sommerdag. Smut om på Prinzenstrasse 113 i Kreuzberg. Det er udendørs - så en kold vinterdag er det nok ikke så rart.
Berlin er en fantastisk by at holde ferie i med ungerne. Det er ikke almindeligt, at der er hele to zoologiske haver at besøge. Men sådan er det i Berlin.
Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!