Koncentrationslejren i Sachsenhausen (30 km N)

Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin ved Oranienburg, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev over tiden holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Her af omkring 200 danske fanger. Derefter overtog russerne. Omkring 100.000 omkom.

Sachsenhausen KZ lejr 


I begyndelsen var lejren mest befolket af politiske modstandere af Nazi regimet - men efterhånden blev flere af nazisterne betegnet som racemæssigt eller biologiske inferiøre og spærret inde i Sachsenhausen. Ti tusinder af mennesker døde af sult, sygedomme, tvangsarbejde og mishandling - eller blev ofre for systematisk udryddelse gennemført af SS.

Besøg KZ lejren

Lejren kan besøges i dag. Der er ikke meget tilbage at se, men har man ikke før besøgt en KZ-lejr giver alene det, der står tilbage et skrækindjagende indtryk af omfanget af rædslerne og myrderierne. Man kan blandt andet besøge henrettelsespladsen og Barak 39. der viser hverdagslivet i lejren, køkkenet, kommandantens bolig mv. Lejren blev bygget i slutningen af 1930'erne og havde en særstatus, fordi den lå tæt på SS hovedkvarteret i Berlin. Hver dag blev fangerne samlet til optælling og fællesbeskeder. Den såkaldte appel. En appel kunne vare i timevis uanset temperaturen udenfor - og alle skulle møde op uanset om man var syg eller undertiden død. Den særlige Sachenslejrhilsen bestod i at stå med bøjede knæ og fremstrakte arme i lang tid. Ved appellen kunne der også eksekveres afstraffelser af fangerne som fx piskning, skydning eller hængning.

Mobile dødskamre


Lejren blev blandt andet brugt til forsøg med mobile dødskamre, hvor fangerne blev gasset i lastrummet på lastbiler med udstødningsgassen. Metoden blev afprøvet på russiske krigsfanger. Desuden blev lejren brugt til afprøvning af sko til hæren. Fangerne blev i forskellige sko sendt afsted med fuld oppakning på en lukket bane med forskellige typer af belægninger. Fanger, der faldt om af udmattelse blev uden videre aflivet af vagterne.

Fangerne i lejren var også tvangsarbejdere - dels med produktion af tegl og dels i rustningsindustrien for blandt andet Heinkel, Siemens og AEG. I virkeligheden var KZ Sachsenhausen hjertet i et net af tvangsarbejdslejre rundt om Berlin. Tvangsarbejderne var med på almindelige arbejdspladser og nogle sågar i almindelige hjem. Det er svært at tro, at ingen vidste, hvad der foregik.

I et hjørne af KZ-lejren samlede man dygtige gravører blandt fangerne. Planen var at fremstille falske, engelske pengesedler, som skulle underminere den engelske økonomi.

Man mener at op mod 100.000 mennesker mistede livet i Sachsenhausen. Mange russiske fanger døde ved gasning i mobile enheder eller et lille gaskammer - eller blot ved skydning, sult eller udmattelse. Desuden døde tusinder af fanger på dødsmarcher da lejren blev evakueret mod slutningen af april 1945, da russerne var på vej. 3.000 syge fanger, læger og sygeplejersker blev befriet af sovjetiske og polske soldater. Læs mere om dødsmarcherne og besøg mindesmærket i Below.

Danskere i Sachsenhausen

Der var desværre mange danskere, som endte i Sachsenhausen. En af dem var Poul Verner Nielsen, som har fortalt om sine oplevelser i bogen "Jeg var KZ-fange - En overlevende fra Sachsenhausen fortæller" (Bogan, 1978). Poul Verner Nielsen var uddannet smed og blev anholdt som 18-årig under de hektiske augustdage i 1943. Samme år blev han overført til Sachsenhausen. Han overlevede 17 måneder i lejren før han kom hjem. Ikke alle var så heldige. Hans fangenummer var 73.085. Poul Verner Nielsen rejste derfra med billeder på nethinden af folk der blev hængt, tæsket eller bidt ihjel af hunde. Se også artikel i Fyns Stiftstiedende.

Bogen er fra 1978. Er du heldig kan du finde et eksemplar på bibliotekket eller antikvarisk. Bogen er velskrevet, hurtigt at læse og tankevækkende. De danske fanger fik jævnligt pakker sendt fra det danske røde kors med mad, tøj og andre fornødenheder - fx sæbe. Det betød langt bedre overlevelseschancer for danskere - og nordmænd - end fra andre nationaliteter. Desuden blev danskere ikke udsat for medicinske forsøg som fx hvorlangt man kan slæbe 30 kilo på ryggen i for små sko før man omkommer. Poul Vernes uddannelse som smed var med til at redde ham for han kunne bruges i værkstederne, hvor der var mere ordnede forhold end for de fanger, der blot blev sat til at grave huller i alt slags vejr. Også den gang var en erhvervsuddannelse en fordel.

En anden dansker var Martin Christian Hermansen fra Esbjerg, som kom til at sidde både i Sachsenhausen og Neuengamme. Du kan læse beretningen om ham i uddrag via google books: Dorthe Bennedbæk: "Om Martin Christian Hermansen - en almindelig dansk arbejder, der kom til at gøre en forskel". Eller købe den som Book on Demand via Saxo.

Russerne overtog lejren i 1945

Russerne overtog lejren efter tyskerne og brugte den til internering af tyske soldater fanger før de blev sendt til Rusland. Mange kom først hjem efter flere år. Mange slet ikke. Lejren hed special lejr 1 - og af de 60.000 fanger, der passerede igennem døde 12.000 af mishandling og underernæring. Der var ikke den store forskel på at have nazister eller kommunister som fangevogtere. Lejren ophørte med at være fangelejr i 1950 og blev herefter brugt af det sovjetiske militær.


sachsenhausen


Lejren blev overtaget i 1961 af DDR styret og indrettet som nationalt mindesmærke, der skulle vise anti-facismens sejr over facismen. Lejren er idag nationalt mindesmærke og har åbent året rundt. Det er et decentralt mindesmærke, som blandt andet har en "aflægger" med mindemærket i Below.


Gedänkstatte Sachsenhausen

Straße der Nationen 22
D-16515 Oranienburg

N.B. dele af museet er lukket om mandagen.


http://www.stiftung-bg.de/index.html
wikitravel: http://wikitravel.org/en/Sachsenhausen


Du kan også besøge KZ Ravensbrück.


Vis stort kort


 


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den ut [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1896: Robert Müller: Kongen over det hele1896: Robert Müller: Kongen over det hele

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele. Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit oph&oslas [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Det blå E-plakette. Til Tyskland i el-bil - så kan...

El-bilers rækkevidde når efterhånden til Tyskland og så er det vigtigt at kende reglerne for el-biler, så du ikke bliver forvekslet med en benzin-oser eller en dieselbil.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Thomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps Danma...

Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronte [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere