Koncentrationslejren i Sachsenhausen (30 km N)

Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin ved Oranienburg, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev over tiden holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Her af omkring 200 danske fanger. Derefter overtog russerne. Omkring 100.000 omkom.

Sachsenhausen KZ lejr 


I begyndelsen var lejren mest befolket af politiske modstandere af Nazi regimet - men efterhånden blev flere af nazisterne betegnet som racemæssigt eller biologiske inferiøre og spærret inde i Sachsenhausen. Ti tusinder af mennesker døde af sult, sygedomme, tvangsarbejde og mishandling - eller blev ofre for systematisk udryddelse gennemført af SS.

Besøg KZ lejren

Lejren kan besøges i dag. Der er ikke meget tilbage at se, men har man ikke før besøgt en KZ-lejr giver alene det, der står tilbage et skrækindjagende indtryk af omfanget af rædslerne og myrderierne. Man kan blandt andet besøge henrettelsespladsen og Barak 39. der viser hverdagslivet i lejren, køkkenet, kommandantens bolig mv. Lejren blev bygget i slutningen af 1930'erne og havde en særstatus, fordi den lå tæt på SS hovedkvarteret i Berlin. Hver dag blev fangerne samlet til optælling og fællesbeskeder. Den såkaldte appel. En appel kunne vare i timevis uanset temperaturen udenfor - og alle skulle møde op uanset om man var syg eller undertiden død. Den særlige Sachenslejrhilsen bestod i at stå med bøjede knæ og fremstrakte arme i lang tid. Ved appellen kunne der også eksekveres afstraffelser af fangerne som fx piskning, skydning eller hængning.

Mobile dødskamre


Lejren blev blandt andet brugt til forsøg med mobile dødskamre, hvor fangerne blev gasset i lastrummet på lastbiler med udstødningsgassen. Metoden blev afprøvet på russiske krigsfanger. Desuden blev lejren brugt til afprøvning af sko til hæren. Fangerne blev i forskellige sko sendt afsted med fuld oppakning på en lukket bane med forskellige typer af belægninger. Fanger, der faldt om af udmattelse blev uden videre aflivet af vagterne.

Fangerne i lejren var også tvangsarbejdere - dels med produktion af tegl og dels i rustningsindustrien for blandt andet Heinkel, Siemens og AEG. I virkeligheden var KZ Sachsenhausen hjertet i et net af tvangsarbejdslejre rundt om Berlin. Tvangsarbejderne var med på almindelige arbejdspladser og nogle sågar i almindelige hjem. Det er svært at tro, at ingen vidste, hvad der foregik.

I et hjørne af KZ-lejren samlede man dygtige gravører blandt fangerne. Planen var at fremstille falske, engelske pengesedler, som skulle underminere den engelske økonomi.

Man mener at op mod 100.000 mennesker mistede livet i Sachsenhausen. Mange russiske fanger døde ved gasning i mobile enheder eller et lille gaskammer - eller blot ved skydning, sult eller udmattelse. Desuden døde tusinder af fanger på dødsmarcher da lejren blev evakueret mod slutningen af april 1945, da russerne var på vej. 3.000 syge fanger, læger og sygeplejersker blev befriet af sovjetiske og polske soldater. Læs mere om dødsmarcherne og besøg mindesmærket i Below.

Danskere i Sachsenhausen

Der var desværre mange danskere, som endte i Sachsenhausen. En af dem var Poul Verner Nielsen, som har fortalt om sine oplevelser i bogen "Jeg var KZ-fange - En overlevende fra Sachsenhausen fortæller" (Bogan, 1978). Poul Verner Nielsen var uddannet smed og blev anholdt som 18-årig under de hektiske augustdage i 1943. Samme år blev han overført til Sachsenhausen. Han overlevede 17 måneder i lejren før han kom hjem. Ikke alle var så heldige. Hans fangenummer var 73.085. Poul Verner Nielsen rejste derfra med billeder på nethinden af folk der blev hængt, tæsket eller bidt ihjel af hunde. Se også artikel i Fyns Stiftstiedende.

Bogen er fra 1978. Er du heldig kan du finde et eksemplar på bibliotekket eller antikvarisk. Bogen er velskrevet, hurtigt at læse og tankevækkende. De danske fanger fik jævnligt pakker sendt fra det danske røde kors med mad, tøj og andre fornødenheder - fx sæbe. Det betød langt bedre overlevelseschancer for danskere - og nordmænd - end fra andre nationaliteter. Desuden blev danskere ikke udsat for medicinske forsøg som fx hvorlangt man kan slæbe 30 kilo på ryggen i for små sko før man omkommer. Poul Vernes uddannelse som smed var med til at redde ham for han kunne bruges i værkstederne, hvor der var mere ordnede forhold end for de fanger, der blot blev sat til at grave huller i alt slags vejr. Også den gang var en erhvervsuddannelse en fordel.

En anden dansker var Martin Christian Hermansen fra Esbjerg, som kom til at sidde både i Sachsenhausen og Neuengamme. Du kan læse beretningen om ham i uddrag via google books: Dorthe Bennedbæk: "Om Martin Christian Hermansen - en almindelig dansk arbejder, der kom til at gøre en forskel". Eller købe den som Book on Demand via Saxo.

Russerne overtog lejren i 1945

Russerne overtog lejren efter tyskerne og brugte den til internering af tyske soldater fanger før de blev sendt til Rusland. Mange kom først hjem efter flere år. Mange slet ikke. Lejren hed special lejr 1 - og af de 60.000 fanger, der passerede igennem døde 12.000 af mishandling og underernæring. Der var ikke den store forskel på at have nazister eller kommunister som fangevogtere. Lejren ophørte med at være fangelejr i 1950 og blev herefter brugt af det sovjetiske militær.


sachsenhausen


Lejren blev overtaget i 1961 af DDR styret og indrettet som nationalt mindesmærke, der skulle vise anti-facismens sejr over facismen. Lejren er idag nationalt mindesmærke og har åbent året rundt. Det er et decentralt mindesmærke, som blandt andet har en "aflægger" med mindemærket i Below.


Gedänkstatte Sachsenhausen

Straße der Nationen 22
D-16515 Oranienburg

N.B. dele af museet er lukket om mandagen.


http://www.stiftung-bg.de/index.html
wikitravel: http://wikitravel.org/en/Sachsenhausen


Du kan også besøge KZ Ravensbrück.


Vis stort kort


 


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra BerlinLæs mere
Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Grøn guide til Berlins haver og botanik

Er du have interesseret har Berlin flere gode tilbud. I vintermånederne er havefornøjelsen næsten begrænset til væksthuset i Botanisk have, men i foråret og sommer og efterår er der masser af have, træer og blomster at se på. Som altid – tjek åbningstiderne på nettet fø [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Bart Van Es: Et liv i skjul

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en j&os [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere