Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

 

geoiden

Geoid 2011 model af jordkloden beregnet med satelitterne LAGEOS, GRACE, GOCE. GFZ, 2011


Jorden er da ikke rund

For få hundrede år siden kunne man blive hængt som kætter, hvis man påstod, at jordkloden var rund og ikke flad. Det var før vi sejlede til Sydamerika og fandt kartoflerne, så hvad var der ikke sket den stakkel, som havde hævdet, at jorden er kartoffelformet. Men det er den. Og det kan måles. Helt mundret kaldes det for "Die Potsdamer Schwerekartoffel".

Når jorden er kartoffelformet, det vil sige uformelig, så skyldes det, at jordens magnetfelter er stærkere i den ene ende end den anden ende. Så bliver den stakkels klode trukket skæv. I Potsdam er de ansvarlige for satelitterne GRACE og CHAMP, der ved at måle magnetfelter kan optegne et nøjagtigt kort af kloden.

Universitetet i Potsdam har i over 100 år været førende på tyngdekræfter.

Tyngdekraften er den kraft, som betyder at vi holder os på jorden og at vi falder ned ad mod jordens midtpunkt i stedet for ligeud, hvis vi kaster os ud af et vindue.

I 1892 indviede Geodætisk Institut i Potsdam (forgængeren for GFZ)  et pendul på Telegrafenberg, som kunne måle tyngdekraften så præcist, at Potsdamer værdien for tyngdekraft blev anvendt verden over - og holdt sig der i flere årtider som standardreferencesystemet for målinger af tyngdekraften.

Bakker og dale på verdenshavene

Og hvad kan vi så bruge det til? Et af de vigtigste formål er at fastslå det gennemsnitlige hav-overflade niveau. Normal-nullet er den store jævne hav-overflade, men typisk er der bølger på, eller vind eller høj eller lavvande, så hvor nul er, det kan være svært at fastslå.

Tyngdekraften påvirker også vandstanden og hvis tyngdekraften kommer lidt fra siden, ja så buler havoverfladen indad. Syd for Indien udgør havoverfladen en 110 meter dyb dal og nord for Indonesien er der tale om en 85 meter høj pukkel af hav. Vel og mærke uden at der flyder vand til eller fra, for højderne er et spørgsmål om jordens tiltrækningskraft.

Og hvad skal vi så bruge det til? Næste gang du flyver til Indonesien, så vær glad for at pilotens højdemåler ved, hvor højt oppe du er, så I ikke lander i den blå luft.

Potsdammer Geoiden - eller den tunge kartoffel - er simuleret model af jordkloden, som den er. Der skal en ordentlig måling til. I den seneste udgave fra 2011 blev der brugt 800 millioner målepunkter og GOCE satelitten nåede at flyve 27.000 gange rundt om jorden. Jordens overflade er nu kortlagt ned til centimeterniveau.

Man kan desværre ikke besøge en digitalmodel, men nu ved du, hvad de sidder og roder med i Helmholtz-Zentrum.

Telegrafenberg og videnskabshistorie

Telegrafenberg er en 94 meter høj bakke i det sydlige Potsdam, hvor der i ældre tid var Observatorier og telegrafpæle. Nu er der vidensskabsparken Albert Einstein, og du kan se den meget mærkelige bygning Einsteinturm. Einsteinturm er fra 1919-1924, hvor Albert Einstein arbejdede sammen med astronomen Erwin Finlay Freundlich og arkitekten Erich Mendelsohn. Bygningen indeholder et spektrometer tilbrug for studier af solens overflade.

Fredrik den store og kartoflerne

Når den hedder Potsdam kartofflen er det fordi den minder om en kartoffel. Men kartofler knytter sig på anden vis også til Potsdam. Friedrich II (også kendt som "Alte Fritz" eller Frederik den Store) gik også op i landbrug og det var ham, der indførte kartoflen i Preussen. Han udstedte i 1743 den første kartoffelbefaling, som gik ud på, at der skulle udsættes kartofler for at forhindre hungernød.

kartoffelfrederik2

Maleri; Berømt maleri af "Alte Fritz", som stiger af vognen for at hilse på kartoffelbønderne. König Friedrich der Große (1712-1786) inspiziert den Kartoffelanbau. Af Robert Wartmüller, 1882.


Frederik II skrev fx: "Wo nur ein leerer Platz zu finden ist, soll die Kartoffel angebaut werden, da diese Frucht nicht allein sehr nützlich zu gebrauchen, sondern auch dergestalt ergiebig ist, daß die darauf verwendete Mühe sehr gut belohnt wird".

På berlin-guide dansk: "Den som har en tom plads skal plante kartofler fordi det ikke alene vil være af stor nytte, men også fordi den brugte tid derpå lønner sig vel".

Nogle historier om Frederik II fortæller, at han satte vagter omkring sine kartoffelmarker for at gøre dem så attraktive, at bønderne gad at stjæle og plante dem. Men den historie fortælles nu om del fyrster rundt om i Europa.


Helmholtz-Zentrum Potsdam
Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ
Telegrafenberg
14473 Potsdam

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Tove Fleischer: Kærlighed i kommunismens tid

Anmeldelse. Tove Fleischer forelskede sig i en østtysk mand og flyttede til DDR i 1980’erne fra Århus. Her boede hun otte år som ”Ossie”. Livet i DDR er stadig dunkelt for de fleste af os, men Tove Fleischer løfter på tæppet og giver et unikt indblik i DDR hverdagen. Unikt, fordi vi sammen med [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra BerlinLæs mere
Martha Hall Kelly: Blomstrende syrener

Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navn [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Oplev Burlesque i Berlin - pikant, frækt og sjovt

Burlesque finder du på teatre og små scener i Berlin. Burlesque en kombination af satire, performance og vovet underholdning - Det er groft, råt og frit. Det kommer af det italienske ord "Burla", som betyder spøg.

Guides til nattelivet i Berlin.Læs mere