Dresden guide - et helt andet land

Artikelindeks

 

Dresdens historie i overblik

Begynder i et vadested

Den slaviske landsby Drezdany, som senere skulle blive til Dresden, blev grundlagt i det 6. århundrede. Ca. 400 år senere erobrede tyske hære under kong Henrik I. Magtbasen en borg i Meißen (opført 929) ca. 30km nede ad Elben.

Markgreven af Meißen opførte i det 12. århundrede en borg i Drezdany for at beskytte det vigtige vadested. Få år senere blev vadestedet til en stenbro, og Dresden får købstadsrettigheder (nævnes første gang i 1206) og den første kirke "Zu Unsrer Lieben Frauen" (senere Frauenkirche) opføres.

I 1485 blev Dresden residensby for Sachsens kurfyrste, da to brødre arvede og delte landbesiddelserne fra herskerne i Meißen (Leipziger Teilung). Det indledte Dresdens opblomstring, og i 1547 blev byen hovedstad i Sachsen under Kurfürst Moritz, der anlagde moderne befæstningsanlæg og udviklede kulturelt, arkitektonisk og kunstmæssigt.

I Trediveårskrigen (1618-1648) blev Dresden aldrig plyndret eller ødelagt, men i 1632 døde halvdelen af befolkningen af pesten. Byen blev også sat tilbage i udvikling på grund af den økonomiske stagnation. Historien efter Trediveårskrigen er vekslende: De verdensberømte bygningsværker og parkanlæg blev bygget, men Dresden led ofte nød i de mange europæske krige.

1685 blev Altdresden ødelagt af en altødelæggende brand; kun 23 af 357 huse stod tilbage

August den stærkes store rige

Med kurfyrsten Friedrich August I af Sachsen ("den stærke"), som 1697 også var konge af Polen, fik Dresden sin storhedstid. Hans rige var det næststørste i Europa, og Dresden var hovedstad for den saksisiske-polske union. August den stærke gjorde Dresden til en strålende barokby ved hjælp af Europas bedste arkitekter, og Dresden blev en vigtig kulturby. I 1699 havde Dresden 21.298 indbyggere.

Efterhånden udviklede Sachsens nabo i nord Preussen sig til en aggressiv erobrings-stat, og 1745 blev Sachsen besejret af Preussen i slaget ved Kesseldorf. Sachsen måtte betale en million daler i løsepenge, men i Syvårskrigen (1756–1763), angreb preussiske og østrigske styrker igen byen, som blev delvist ødelagt. 1768 blev Sachsen regeret af kurfyrst Friedrich August I, som lod sig krone og i 1806 blev Friedrich August I konge af Sachsen og og fik titlen Friedrich August II.

Så fra kurfyrstedømme til kongedømme - ligesom nordpå i Preussen.

Ærgerlig alliance med Napoleon

Det nye kongerige med Dresden som hovedstad kom i 1806 til at indgå i Rhinforbundet. Napoleon rumsterede og i 1809 og 1829 blev byens befæstninger ødelagt på ordre fra Napoleon, og Dresden blev en åben by. Efter Frankrigs nederlag 1813 tabte Sachsen det meste af sin betydning. På grund af sin støtte til Napoleon blev kurfyrsten fængslet i Berlin.

Han måtte afstå tre femtedele af sit rige til Preussen under Wienerkongressen 1815

I 1800-tallet blomstrede byens kultur og industri, og 1839 blev den første tyske toglinie åbnet mellem Dresden og Leipzig. Samtidig med sin voksende industri (bl.a. cigaretindustri), fortsatte byen som tysk kulturcentrum.

Det tyske Kejserrige

1871-1910 var grunderzeit og Tyskland havde penge efter krigen mod Frankrig. Efter den tyske rigsgrundlæggelse gennemgik Dresden omfattende udvidelser: Semperoperaen blev bygget 1878, Albertinum 1887, politihovedkvarteret 1899, broen Blaue Wunder 1893, kunstakademiet 1895, hovedbanegården 1898, parlamentsbygningen 1906 og det nye rådhus 1910. Éfter den 1. verdenskrig fratrådte den sidste konge af Sachsen, Friedrich August III, og Dresden blev hovedstad i fristaten Sachsen.

Dresden i Det tredje rige og 2 verdenskrig

Friheden varede kun femten år til den nationalsocialistiske regering 1933 forbød alle tyske delstater at have selvstyre.

Den 13. og 14. februar 1945 under 2. verdenskrig blev Dresden udsat for et omfattende allieret luftbombardement.  Den militære nytteværdi er til stadighed omstridt. Resultatet var en meget omfattende ødelæggelse især af den indre by med bygningsværker, som Frauenkirche, det kongelige slot og kunstgalleriet Zwinger og ikke mindst med et stort antal civile ofre.

Dresdner Historikerkommision har i 2008 dokumenteret 18.000 omkomne og angiver 25.000 som maksimalgrænse for antallet af dødsofre som følge af bombardamentet. Nazisterne nævnte langt større tab.

DDR-tid

1946 Efter 1945 var det Sovjettiske 1. Gardepanserarmee og den 7. Panserdivision fra den nationale Volksarmee stationeret i byen. Der har aldrig tidligere i fredstid været så mange soldater i Dresden som fra 1945 til 1990. Efter den tyske genforening blev alle tropper flyttet eller opløst.

Forfatteren Martin Andersen Nexø født 26. juni 1869 i København flyttede til Dresden 1952. 1953 blev han udnævnt til byens æresborger. Efter Martin Andersen Nexøs død blev Martin-Andersen-Nexö-gymnasiet i Dresden opkaldt efter ham,

I begyndelsen af oktober 1989 kørte special tog DDR flygtninge fra den vesttyske ambassade i Prag gennem Dresden til Vesttyskland. Det fik tusinder til at forsamle sig på banegården til demonstrationer og flugtforsøg. Den 8 oktober demonstrerede 20.000 borgere i DDR: "Wir sind das volk", demonstrationerne blev fulgt op i Leipzig og den 9 november var det hele DDR staten pludselig død og muren var faldet.

Efter 1990

1990. Efter genforeningen 1990 blev mange bygninger med statsstøtte genopført eller restaureret og fredet - og det meste af Altstadt, den gamle bydel, står nu som før bomberne i 1945.

I august 2002 blev Dresden oversvømmet af en „Jahrhundertflut". Store dele af byen blev oversvømmet. Elben opnåede en vandstand, der var højere end de store såkaldte oversvømmelser i 1784, 1799 og 1845.

Frauenkirche stod færdigt genopbygget efter 10 års byggetid og blev genindviet den 29. oktober 2005. Siden har den gamle bydel rejst sig igen omkring Frauenkirche.

Kilde: Wikipedia, fodsåler

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Hosea Dutschke: Rudi og jeg

Anmeldelse. Hosea Dutschke bor i Aarhus og er søn af en af koryfæerne i den tyske studenterbevægelse, Rudi Dutscke i Berlin. Rudi Dutscke blev udsat for et skudattentat i Berlin, som han overlevede. Han flyttede til Aarhus, hvor han næsten 10 år senere druknede hjemme sit badekar under epileptisk anfald. Epilepsien va [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
SEED: Dickes B

Dickes B, home an der Spree
Im Sommer tust du gut und im Winter tut's weh
Mama: Berlin, Backstein und Benzin
Wir lieben deinen Duft, wenn wir um die Häuser zieh'n

StemningerLæs mere
Udsigten fra Finowstrasse

Berlin skifter ansigt fra bydel til bydel. Min veninde er havnet i Finowstrasse i Berlin, og så sender jeg naturligvis et par tips til Berlin set fra Finowstrasse. Finowstrasse ligger både i Neukölln og i Kreuzberg-Friedrichshain. Begge fine steder tage på tur fra. Begge sandsynligvis opkaldt efter bi-floden Finow, som l&osla [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere