DDR-ledelsens sikre luksuslejr i Wandlitz (30 NØ)

I juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør. Sovjetmagten rullede tanks på gaden og sluttede balladen. Men oprøret gjorde DDRs politbureau utryg. Det kunne jo ske igen. Næsten alle de vigtige politiske ledere boede sammen i et omhegnet område i Pankow. Majakowski-ring. Men efter oprøret besluttede de at flytte sammen på landet, hvor de ville være lidt på afstand og i sikkerhed for eventuelle oprør. Politbureauet flyttede til Waldsiedlung Wandlitz.

politbureau1968

Foto: Politbureauet 1968 - den politiske magt i DDR


Sikkerhed og luxus til DDR toppen

Waldsiedlung Wandlitz lå tæt på søen Liepnitzsee lige nordøst for Berlin. Her havde den sovjetiske ambassadør sit sommerhus ”Haus am See”. Her omhegnede politbureauet halvanden kvadratkilomter til sig selv og byggede efter DDR forhold store 2-familiehuse og havde adgang til eget indkøbssted med specialvarer (vestligt tøj, frisk frugt og andet, som almindelige DDR borger kun kunne drømme om), klubrum, lægehus, lille restaurant, biograf og svømmebad. Her boede 23 familier.

wandlitzsiedlung

 

Husene var efter vor tids standard egentlig ganske beskedne – dog med svømmebad. Stasi-chefen Erich Mielke var efter sigende en af de mest aktive morgensvømmere i DDR ledelsen. Her gemte DDR ledelsen sig af vejen i deres eget lille politbureau-kollektiv.

I vanlig DDR stil havde området øgenavne som fx ”Volvograd”, ”SED-Ghetto”,

Oversigt over indbyggerne – bygningerne havde numre og står i parents. Der var ingen gadenavne.

  • Erich Apel – 1963 til 1965 formand for den Staatlichen Plankommission (2)
  • Hermann Axen (16, senere 21)
  • Edith Baumann (15)
  • Horst Dohlus (9)
  • Friedrich Ebert – 1948 til 1967 Overborgmester i Ost-Berlin (9; senere 23)
  • Georg Ewald – 1963 til 1973 Landbrugs, skov og fødevare minister (16)
  • Werner Felfe (23)
  • Otto Grotewohl – 1949 til 1964 formand for ministerrådet Ministerrates (1, senere 21)
  • Gerhard Grüneberg (19)
  • Herbert Häber (17)
  • Kurt Hager (18)
  • Walter Halbritter (20)
  • Joachim Herrmann (12)
  • Erich Honecker – 1976 til 1989 regeringsleder (11)
  • Margot Honecker –Erich Honeckers ægtefælle, 1963 til 1989 uddannelsesminister – også kendt som den blå heks på grund af hendes hårfarve (11)
  • Werner Jarowinsky (15)
  • Günther Kleiber (5)
  • Egon Krenz – 1989 regeringsleder (4)
  • Werner Krolikowski (8)
  • Alfred Kurella (5)
  • Werner Lamberz (4)
  • Ingeburg Lange (20)
  • Bruno Leuschner – 1952 til 1961 Formand for den statslige plankommision (4)
  • Hermann Matern (3)
  • Karl Mewis – 1961 til 1963 Formand for den statslige plankommision (20)
  • Erich Mielke – 1957 til 1989 Minister für Staatssicherheit (14)
  • Günter Mittag (6)
  • Erich Mückenberger (2)
  • Konrad Naumann (16)
  • Alfred Neumann – 1968 til 1989 Stedfortrædende formand for ministerrådet(10)
  • Albert Norden (17)
  • Heinrich Rau – 1955 til 1961 Minister for udenrigshandel og handel med Vesttyskland (5)
  • Günter Schabowski (19)
  • Gerhard Schürer – 1965 til 1989 Formand for den statslige plankommision (7)
  • Horst Sindermann – 1976 til 1989 Präsident der Volkskammer (3)
  • Willi Stoph – 1976 til 1989 Formand for ministerrådet (6, senere 1)
  • Harry Tisch – 1975 til 1989 Formand for FDGB (22)
  • Paul Verner (13)
  • Walter Ulbricht – 1960 til 1973 regeringsleder (7)
  • Herbert Warnke – 1948 til 1975 Formand FDGB (12)

Sikkerheden i topklasse

Og der blev passet godt på dem. Ministeriet for Statssikkerhed bevogtede området og ikke mindre end 650 medarbejdere og 140 vagter passede på politbureauet – som partiets ledelse også kaldtes.

På området lå der også to små bunkere. En stabsbunker og en familiebunker. Men det var små bunkere. Ikke langt derfra lå flere større bunkere:

  • Bunker 5001 ved Prenden, som var til det nationale forsvarsråd. En imponerende stor bunker, som der ikke længere er tilgang til på grund af vedligholdelsesudgifterne og store mængder skimmelsvamp.
  • Bunker 5002 ved Bisental, som tilhørte Ministeriet for Staatssikkerhed. Den er også kendte som ”Mielke-bunker” efter chefen for STASI. Lukket med beton.
  • Bunker 5020 ved Anglersruh, som havde flere helikopterlandingsbaner
  • Bunker 7001 ved Freudenberg, som var til Indenrigsministeriet (herunder politiet).

Det var let at komme til og fra området for ledelsen, for Autoban fik simpelthen en tilkørsel og en frakørsel til den firesporede landevej (F 273), som førte direkte fra Waldsiedlung til Autobahn og videre til Berlin.

Ombygning og nye tider

Stedet hedder Waldsiedlung Wandlitz, men stedet ligger faktisk mellem Wandlitz og Bernau bei Berlin ad rute 273. Efter murens fald blev området tilgængeligt for offentligheden og indbyggerne blev bedt om at flytte ud allerede i 1989.

Siden er her renoveret og bygget nyt, så der er ikke meget at se – selvom det gamle hegn vist nok stadig kan findes i skoven og indgangsporten er der vist også. Renoveringen begyndte på genforeningsdagen i 1990 og det første der blev bygget var et sygehus. Det gamle område er næsten uigenkendeligt med alle de nye byggerier, heraf en del ældreboliger.

Når ombygningen kom så hurtigt i gang kan det skyldes en TV-reportage fra DDR TV fra den 23. november 1989: ”Einzug in Paradies” – indtog i paradis, hvor et kamerahold filmede området og alle de privilegier som ledelsen havde. [Se den ovenfor] I filmen indgår optagelser i politbureauets supermarked med et rigt udvalg af vin, vestprodukter og en stor frugt og grønt afdeling. For en hverdagsdansker ligner det et almindeligt supermarked. For en DDR borger et utroligt slaraffenland. I DDR var varemangel almindeligt. Et supermarked med udelukkende syltede agurker og rødbeder på hylderne var ikke noget særsyn. 

Udsendelsen kom som en ubehagelig overraskelse for DDR borgerne, som så det som pamperi og vel-levned på andres bekostning. De følte sig løjet for. Skuffende at ledelsen ikke havde ladet sig nøjes og prædikede moral for alle andre. Det skulle bare ryddes og det kunne ikke gå hurtigt nok.

At magten korrumperer er ikke noget særtilfælde for DDR - faktisk er det nok i særlig grad forekommet i østbloklandende, da der ikke var nogen presse eller oppostion eller uafhængigt retsvæsen til at holde styr på partipamperne. Fristelsen har til alle tider været for stor for proletariatets diktatorer.

På Habichtweg 5 ligger Honeckers tidligere villa. Den er nu privatbolig for andre, mere civile tyskere, så lad være med at luske rundt på grunden.

Det er ikke noget at køre efter, men kommer du igennem på de kanter, så gør en lille omvej. Det sker at lokale museuer har særudstillinger om området, men der er ingen udstilling på arealet.

Kilder

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

Berlins historieLæs mere
Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Allan A. Lund: Tacitus: Germania

Anmeldelse. I år 98 skrev den romerske senator og historiker Gaius Cornelius Tacitus en bog om de germanske stammer uden for det romerske rige. På latin hedder bogen "De Origine et situ Germanorum", men den er kendt som Germania. Der findes kun et enkelt eksemplar af bogen, som blev fundet i Hersfeldklosteret i byen Bad Hersfeld i Hesse [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Wolgast og den danske ulykkeWolgast og den danske ulykke

Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere