I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

 

geoiden

Geoid 2011 model af jordkloden beregnet med satelitterne LAGEOS, GRACE, GOCE. GFZ, 2011


Jorden er da ikke rund

For få hundrede år siden kunne man blive hængt som kætter, hvis man påstod, at jordkloden var rund og ikke flad. Det var før vi sejlede til Sydamerika og fandt kartoflerne, så hvad var der ikke sket den stakkel, som havde hævdet, at jorden er kartoffelformet. Men det er den. Og det kan måles. Helt mundret kaldes det for "Die Potsdamer Schwerekartoffel".

Når jorden er kartoffelformet, det vil sige uformelig, så skyldes det, at jordens magnetfelter er stærkere i den ene ende end den anden ende. Så bliver den stakkels klode trukket skæv. I Potsdam er de ansvarlige for satelitterne GRACE og CHAMP, der ved at måle magnetfelter kan optegne et nøjagtigt kort af kloden.

Universitetet i Potsdam har i over 100 år været førende på tyngdekræfter.

Tyngdekraften er den kraft, som betyder at vi holder os på jorden og at vi falder ned ad mod jordens midtpunkt i stedet for ligeud, hvis vi kaster os ud af et vindue.

I 1892 indviede Geodætisk Institut i Potsdam (forgængeren for GFZ)  et pendul på Telegrafenberg, som kunne måle tyngdekraften så præcist, at Potsdamer værdien for tyngdekraft blev anvendt verden over - og holdt sig der i flere årtider som standardreferencesystemet for målinger af tyngdekraften.

Bakker og dale på verdenshavene

Og hvad kan vi så bruge det til? Et af de vigtigste formål er at fastslå det gennemsnitlige hav-overflade niveau. Normal-nullet er den store jævne hav-overflade, men typisk er der bølger på, eller vind eller høj eller lavvande, så hvor nul er, det kan være svært at fastslå.

Tyngdekraften påvirker også vandstanden og hvis tyngdekraften kommer lidt fra siden, ja så buler havoverfladen indad. Syd for Indien udgør havoverfladen en 110 meter dyb dal og nord for Indonesien er der tale om en 85 meter høj pukkel af hav. Vel og mærke uden at der flyder vand til eller fra, for højderne er et spørgsmål om jordens tiltrækningskraft.

Og hvad skal vi så bruge det til? Næste gang du flyver til Indonesien, så vær glad for at pilotens højdemåler ved, hvor højt oppe du er, så I ikke lander i den blå luft.

Potsdammer Geoiden - eller den tunge kartoffel - er simuleret model af jordkloden, som den er. Der skal en ordentlig måling til. I den seneste udgave fra 2011 blev der brugt 800 millioner målepunkter og GOCE satelitten nåede at flyve 27.000 gange rundt om jorden. Jordens overflade er nu kortlagt ned til centimeterniveau.

Man kan desværre ikke besøge en digitalmodel, men nu ved du, hvad de sidder og roder med i Helmholtz-Zentrum.

Telegrafenberg og videnskabshistorie

Telegrafenberg er en 94 meter høj bakke i det sydlige Potsdam, hvor der i ældre tid var Observatorier og telegrafpæle. Nu er der vidensskabsparken Albert Einstein, og du kan se den meget mærkelige bygning Einsteinturm. Einsteinturm er fra 1919-1924, hvor Albert Einstein arbejdede sammen med astronomen Erwin Finlay Freundlich og arkitekten Erich Mendelsohn. Bygningen indeholder et spektrometer tilbrug for studier af solens overflade.

Fredrik den store og kartoflerne

Når den hedder Potsdam kartofflen er det fordi den minder om en kartoffel. Men kartofler knytter sig på anden vis også til Potsdam. Friedrich II (også kendt som "Alte Fritz" eller Frederik den Store) gik også op i landbrug og det var ham, der indførte kartoflen i Preussen. Han udstedte i 1743 den første kartoffelbefaling, som gik ud på, at der skulle udsættes kartofler for at forhindre hungernød.

kartoffelfrederik2

Maleri; Berømt maleri af "Alte Fritz", som stiger af vognen for at hilse på kartoffelbønderne. König Friedrich der Große (1712-1786) inspiziert den Kartoffelanbau. Af Robert Wartmüller, 1882.


Frederik II skrev fx: "Wo nur ein leerer Platz zu finden ist, soll die Kartoffel angebaut werden, da diese Frucht nicht allein sehr nützlich zu gebrauchen, sondern auch dergestalt ergiebig ist, daß die darauf verwendete Mühe sehr gut belohnt wird".

På berlin-guide dansk: "Den som har en tom plads skal plante kartofler fordi det ikke alene vil være af stor nytte, men også fordi den brugte tid derpå lønner sig vel".

Nogle historier om Frederik II fortæller, at han satte vagter omkring sine kartoffelmarker for at gøre dem så attraktive, at bønderne gad at stjæle og plante dem. Men den historie fortælles nu om del fyrster rundt om i Europa.


Helmholtz-Zentrum Potsdam
Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ
Telegrafenberg
14473 Potsdam

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1885: Anton von Werner: Kejserkroningen1885: Anton von Werner: Kejserkroningen

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billeder fra BerlinLæs mere
Museum of Illusions

Illusionernes museum er et ”museum” for alle, der er fascineret af snyd og bidrag og trylleri. Museet gør sit yderste for at snyde dine sanser, og for øjnene af dig bliver dine venner enten større eller mindre – eller du kan tage en tur i ”alting på hovedet rummet”. Der er også små [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Werner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 20 [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Det tyske øl leksikon

Øl-guide. Øl kan drikkes uden at forstå det dybere. Klogere er øl ikke. Alligevel støder man i Berlin på en lang række ølbegreber, som er rent ølapyk. Vil du forstå din øl bedre - så slå op her i Det Tyske Ølleksikon - også kendt som Encyclop&aeli [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb

Anmeldelse. Den hårdkogte overlever, detektiven Bernie Gunther, er på banen igen. Philip Kerr er klar med sin 10 noir roman om Bernie Gunther – og denne gang er han i kløerne på Dr. Goebbels, tysk propaganda og UFA-filmstudierne i Babelsberg i 1942. Spænd sikkerhedsbæltet.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1756 – 1763 Syvårskrigen og de brandenburgske mira...

Syvårskrigen blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og omfattede den Preussiske syvårskrig, samt den franske og den indianske krig. På den ene side stod England, Hannover og Preussen og på den anden stod Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen. Spanien og Portugal blev også involveret og krigen blev ogs&ari [ ... ]

Berlins historieLæs mere